Survive

Et fly med mange passagerere styrter ned i stillehavet. 7 drenge overlever, og kæmper sig op på en ø - en øde ø, for at være præcis. Uden autoriteter, uden regler. Drengene forsøger at skabe et demokrati, indtil de kan blive reddet. Men hvor længe kan de holde den kørende? Udkast: Der er ingen af os der bevæger os, tiden er gået i stå. Der er ingen af os der vil sige noget, begge venter på at modsatte part åbner munden og starter kampen, vi godt ved er uundgåelig. Jeg bider tænderne sammen, da hans stemme pludselig bryder den tavshed der har stået på i noget der minder om timer. I virkeligheden har den nok højest varet 5 minutter. ,, Matthew, sidste chance, for at komme over på den rigtige side. Vær nu ikke en tumpe." Jeg fatter ikke hvorfor det er nået så langt ud - men jeg ved også at det er for sent at vende rundt og bede om tilgivelse. Jeg kan og vil ikke lade mig overgive. * Movellaen bliver gjort rød senere hen.

8Likes
16Kommentarer
677Visninger
AA

4. ô Kapitel 3


Jeg ser mig opmærksomt omkring da vi når ind i flyet, og synet jeg møder, overrasker mig. Jeg vidste da godt at det var et ungdomstilbud, der kun fløj med unge mellem 17 og 25, men jeg havde ikke troet det ville være så luksuriøst. Det er et ret lille fly, men det at vi ikke er fyldt helt op, hjælper at det ikke føles så trangt.

,, Hey Matt! Prøv og se det her! Hvide lædersæder!"

Joey griner, da han har slået sig ned på vores pladser og jeg ler, og ser på Simon. ,, Tak for hjælpen Matthew." Han smiler til mig, og jeg nikker. ,, No problem." Han vinker og forsvinder ned af gangen, så jeg sætter mig ved siden af Joey, og nyder fornemmelsen af min krop der slapper helt af da jeg synker ned i de hvide lædersæder. ,, Spain, here we come." Mumler Joey på gebrokken engelsk, og jeg smiler lidt. Andre sprog har aldrig været ham, men alligevel gør han alt for at vise at han godt kan snakke det.

Jeg kan høre drengestemmer omkring mig, og faktisk også en enkelt pigestemme af og til, men jeg nægter at åbne øjnene for at betragte hvem det er eller hvordan personen ser ud, da en stewardesse rømmer sig ved siden af mit sæde, så jeg bliver tvunget til at åbne de brune øjne. 

,, Kunne jeg tilbyde de herrer noget inden vi flyver?"

Ved siden af mig står en fin lille pige på måske 22, rødhåret og uskyldig. I samme hvide kjole som blondinen udenfor, men langt mere naturlig og venlig ser hun ud - som om hun rent faktisk nyder det her job. Jeg smiler venligt og skæver til Joey, der allerede savler, så jeg vender mig bare mod hende. ,, Ikke lige nu, men kan du svare mig på en ting?" Hun nikker og smiler venligt.

,, Hvor mange er vi med det her fly?" Jeg ser roligt på hende. Godt nok er jeg ikke bange for at flyve, men jeg er ikke lige den der er bedst til mange mennesker omkring mig. ,, I følge salget af billetter skal vi flyve med 50 personer til Spanien."

Jeg rynker panden og ligger hovedet på skrå. ,, 50? Det er da ikke ret mange." Hun griner og ser fra mig til Joey der smiler sjovt til hende, og tilbage til mig. ,, Der er aldrig mange på vores ungdomstilbud. Det kan godt være at vores tilbud er billige, men det er jo ikke "all inclusive" som mange gerne vil have det. Vi er jo kun rejsen til og fra. Hvad der sker mellem rejsen derned og rejsen hjem er jeres egen sag." Hun smiler og jeg nikker. Der lyder et "ding" i højtaleren, og med et er stewardessen væk. " Tag venligst jeres seler på, vi letter nu."

,, Hey smukke, hvor skal du hen!"

En eller anden råber af den rødhårede stewardesse, som har vendt rundt og er på vej ned mellem rækkerne mod flykøkkenet, og jeg mærker irritationen melde sig. Sådan taler man ikke til en pige. Jeg lader de brune øje bevæge sig ned af rækkerne til jeg finder en fyr hvis krop matcher til den arrogante stemme. Mørkt hår der er sat op med voks, brune øjne og solbrun hud - alt ved ham er nærmest brunt.  Han griner let da stewardessen ser sig utilpas tilbage ved hans råb, og skynder sig videre. Hvad er der sjovt ved at gøre en pige så usikker? Jeg forstår ikke.

Ham og et par andre drenge griner højlydt som om pigen var deres private joke, og jeg knytter hænderne og slår ned i mit lædersæde, så Joey griner af mig. ,, Hey Matt, hvad har dit sæde nu gjort?"

Han forstår det ikke. Der er ingen der forstår hvor ondt det gør at være nogens private joke.

Jeg lukker øjnene i, og lader mine øjenlåg bringe mørke over mig, mens at flyet begynder at brumme og rulle under os. Det føles som om at vi ruller længe, men jeg ved godt at det måske kun er få sekunder. Da jeg mærker det første sus fra at vi letter op mod luften kan jeg høre drengene bag i huje noget så højt, fordi at vi nu er på vej. Jeg håber virkelig ikke at de skal bo på samme hotel som os, så ender jeg da med at klappe dem en.

En af stewardesserne kommer ud, en brunette den her gang. Lidt ældre, måske i starten af 30'erne. Hun smiler da hun når mig og Joey. ,, Kan jeg tilbyde dem noget vand?" Joey nikker og jeg mærker egentlig også selv trangen til noget at drikke. ,, Meget gerne." Hun rækker os to flasker, og jeg giver den ene til Joey, der smiler til hende. ,, Tak."

Jeg sukker da jeg ser Joey læne sig tilbage og kigge ud af det lille vindue i flyet. Vi forlader det danske land med skiftevis varme og kulde, for at komme ned til det der nærmest er udelukkende varme. Et eller andet sted, ved jeg at jeg skylder Joey det her - alle de andre gange vi har været nogle steder henne, har vi været på skitur, fordi jeg - ligesom min bror - ikke er til solbadning som sådan. Men Joey ville så gerne - og hey, hvad kan der ske?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...