Survive

Et fly med mange passagerere styrter ned i stillehavet. 7 drenge overlever, og kæmper sig op på en ø - en øde ø, for at være præcis. Uden autoriteter, uden regler. Drengene forsøger at skabe et demokrati, indtil de kan blive reddet. Men hvor længe kan de holde den kørende? Udkast: Der er ingen af os der bevæger os, tiden er gået i stå. Der er ingen af os der vil sige noget, begge venter på at modsatte part åbner munden og starter kampen, vi godt ved er uundgåelig. Jeg bider tænderne sammen, da hans stemme pludselig bryder den tavshed der har stået på i noget der minder om timer. I virkeligheden har den nok højest varet 5 minutter. ,, Matthew, sidste chance, for at komme over på den rigtige side. Vær nu ikke en tumpe." Jeg fatter ikke hvorfor det er nået så langt ud - men jeg ved også at det er for sent at vende rundt og bede om tilgivelse. Jeg kan og vil ikke lade mig overgive. * Movellaen bliver gjort rød senere hen.

8Likes
16Kommentarer
672Visninger
AA

14. ô Kapitel 13

Jeg vågner ved lyden af råb og skrig, og jeg vender mig utilfreds om på den anden side, og hiver dynen længere op over hovedet. Hvorfor kan Amalie og Benjamin ikke bare holde kæft bare i dag? Jeg vil så gerne sove længe!

,, Hvad fanden er det du bilder dig ind din fede idiot?!" 

Vent.. Det var hverken Amalie eller Benjamin.

,, Du skal ikke tage mine briller! Jeg er blind uden dem!" Stemme nr. 2 er endnu en fyrs, og den lyder næsten grædefærdig. Jeg krummer mig sammen, og ignorere dem, det er sikkert bare endnu en drøm, og lige om lidt kommer Amalie og spørger om ikke vi kan spille spil.

,, Matt!" En eller anden stikker hovedet ind til mig.

,, Skrid ud af mit værelse!" Jeg tager min hovedpude og kaster efter personen - og det viste sig så at være en converse sko, som jeg smider efter ham, og fyren viser sig at være Joey.

Jeg åbner øjnene helt forsigtigt, og det går op for mig, at det der skulle være mit værelse, er noget der ligner en Tipi, med blade i bunden - og der ligger sko næsten over det hele, og en trøje hist og her. Og den dyne jeg har trukket op over hovedet, viser sig at være en samling af t-shirts og hættetrøjer.

,, Du har et meget.. primitivt værelse. " Joey står stadig og griner af mig, dog med skoen i højre hånd. Jeg trækker den nærmeste hættetrøje op over mit hoved igen, da der lyder råb igen.

,, Og hvad vil du gøre? Lille blinde svin!" Det er en ny stemme der råber.

,, Lille svin! Kom og tag dine briller hvis du kan!"

Joey er stoppet med at grine. ,, Matt, du er nød til at komme. Hvis ikke du kommer, så har vi snart 3 drengelig liggende lige udenfor din værelsesdør. De vil ikke falde til ro."

Jeg stønner irritabelt gennem hættetrøjens varme stof. ,, Så lad dem dø for helvede!"  vrisser jeg, og sætter mig op - med det sorte hår stående ud til alle verdens sider. ,, Gå ud og hold dem fra hinanden, jeg tager sko på, og så skal jeg nok komme."  mumler jeg, og Joey går lydigt ud til de råbende drenge.

For fuck sake, hvor lagde Joey min anden sko?

Jeg trækker den ene sorte converse på, og ser mig langt om efter den anden, men må opgive, da der ikke ligger nogen lignende inde i hytten, så jeg rejser mig op, for at traske ud i strandsandet, i ført en sko, og en sok på den anden fod.

Der lyder grin fra den ene side, Magnus står lænet op af et træ. ,, Woow. Hvem har vækket den sure bjørn?" Jeg kan i baggrunden se Joey række hånden helt forsigtigt op, men jeg reagere ikke. I hånden har Joey min anden sko.

Foran mig står Jimmy, Simon og Daniel - Jimmy med Simons briller i hånden, og Simon står nærmest og er ved at græde. Jeg træder ind imellem de 3, og ser fra den ene til den anden. ,, Okay, jeg skal nok prøve og være den søde og rare leder." Jeg trækker vejret dybt ind.

,, Hvad FANDEN har i gang i, siden at jeg skal vækkes SÅ tidligt?!" Vrisser jeg højt af alle tre.

,, H-han tog mine briller!" Forsøger Simon sig, men der går ikke mange sekunder før at både Jimmy og Daniel brokker sig højlydt.

,, Det var ham der mente at han skulle være bedrevidende! Og hvor bedrevidende kan man være hvis ikke man kan se noget som helst?" Griner Jimmy og vifter med brillerne.

Jeg tager begge hænder og vifter rundt med dem. ,, Kan jeg virkelig ikke få lov til at sove i fred, uden at i skal slå hinanden halvt ihjel? Giv mig de briller Jimmy."

Han sender mig et blik der kunne dræbe, da han modvilligt giver mig brillerne, som jeg rækker til Simon, som bliver efterladt med tåre overalt med et smil på.

,, Så Matt, så kan du godt gå i seng igen." Magnus' stemme breder sig til mine øre, og jeg sender ham et ondt blik.

,, Nu er jeg vågen - og jeg er nød til at være sikker på at de ikke slår hinanden ihjel igen."

Jeg sætter begge tommel og pegefingre på mine tindinger og gnider mig let. ,, Vi skal ud og undersøge øen, det var det, vi blev enige om igår. Tag tøj og sko på, og så går vi." 

,, Find en hårbørste." vrisser Daniel irritabelt, men jeg hører ikke efter, da drengene går ind for at finde tøj. Jeg trasker over til Joey og hiver min sko ud af hans hånd, hvilket kun gør det enorme smil på hans ansigt større. Lige der, har jeg ikke lyst til andet end at give ham et ordentlig slag, for at få det smil af.

Jeg forsøger at køre en hånd igennem det lange hår, men må opgive, da det er for filtret. Og ligenu er min interesse ikke at gøre Daniel tilfreds. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...