Survive

Et fly med mange passagerere styrter ned i stillehavet. 7 drenge overlever, og kæmper sig op på en ø - en øde ø, for at være præcis. Uden autoriteter, uden regler. Drengene forsøger at skabe et demokrati, indtil de kan blive reddet. Men hvor længe kan de holde den kørende? Udkast: Der er ingen af os der bevæger os, tiden er gået i stå. Der er ingen af os der vil sige noget, begge venter på at modsatte part åbner munden og starter kampen, vi godt ved er uundgåelig. Jeg bider tænderne sammen, da hans stemme pludselig bryder den tavshed der har stået på i noget der minder om timer. I virkeligheden har den nok højest varet 5 minutter. ,, Matthew, sidste chance, for at komme over på den rigtige side. Vær nu ikke en tumpe." Jeg fatter ikke hvorfor det er nået så langt ud - men jeg ved også at det er for sent at vende rundt og bede om tilgivelse. Jeg kan og vil ikke lade mig overgive. * Movellaen bliver gjort rød senere hen.

8Likes
16Kommentarer
670Visninger
AA

12. ô Kapitel 11

,, Vi er nød til at komme videre guys." Jeg ser på flokken der ligger i det varme mos, og stirre op gennem de uigennemtrængelige trækroner, der er dækket af store flotte blade.

,, Ej kom nu Matt. Lad os blive liggende her, bare en halv time mere.." Jimmy griner skævt. Herude kunne en halv time nemt blive til to, uden at vi ser os om.

,, Hør, vi er nød til at undersøge resten af øen, se hvilke dyr der er her ellers. Og så skal vi finde et sted hvor vi kan tilbringe natten!" Jeg rejser mig op, og stiller mig foran Jimmy, så jeg kan se direkte ned på ham. ,, Kom så."

Han mumler en lang række forbandelser, da han sætter sig op,  og jeg bakker tilbage. ,, Hvordan ved du overhovedet at der er dyr her på øen, fjols?" Daniel ser på mig da han har rejst sig, tilkalder sig min opmærksomhed. Jeg snerre lavt og ser ud på ham, gennem det lange sorte hår, der har lagt sig foran mine øjne. ,, Fordi, det er en øde ø - her vokser alt muligt,  her er frodigt. Det er ikke muligt, at der ikke er dyr her! "

Taylor og Simon ser på hinanden, og så på mig. ,, Du er vidst ikke helt klog Matt."

- ,, Ahva?" Jeg ser på dem, sender dem et skurrende blik.

,, Ja, hvis der er dyr her, hvordan er du så sikker på at vi kan blive i fred for dem? Er du sikker på at de ikke er større end os?" Simon ser ned på jorden, og retter på sine briller, for at se på mig igen.

,, Hør Matthew, jeg er faktisk enig med Daniel her. Vi har været her en masse timer nu, og der er ingen dyr der har så meget som tænkt på at se nærmere på hvad vi er for nogle væsner." Magnus bryder ind i samtalen, diskussionen, whatever.  Jeg sukker frustreret og køre en hånd igennem det lange hår. ,, Fair nok, fair nok. Du har ret Magnus. Hvad så med plan b - Vi får lavet os et sted at sove, og så ser vi på resten af øen i morgen?" Jeg ser rundt på forsamlingen af de 6 drenge. Joey mukker, og sparker til jorden foran sig. ,, Øv! Jeg havde ellers set frem til at se hele øen i dag." Der er ingen der griner, stilheden har lagt sig.

Jeg sukker, og vender rundt. ,, Okay. Trin 1: Vi skal bruge noget til at binde vores sovested sammen med. Der er vel tilfældigvis ikke nogle der har noget reb af en art med vel?" Jeg sender dem et skævt smil, men det er lige før at fårekyllingerne synes det var mere morsomt. Jeg sænker skuldrene og er lige ved at opgive, da noget går op for mig.

,, Kom. Vi må rundt på øen og se. Jeg synes jeg så nogle lianer og sådan lidt her omkring . Det må vi kunne bruge!" Jeg mærker gnisten tændes, da drengene får et glimt i øjnene og springer frem.,, Joey, Daniel, Jimmy, Saml nogle lianer, så lange i kan få. Magnus, Taylor & Simon, i går med mig. Vi skal finde træ og blade." Flokken deles op, men inden de tre første drenge smutter, stopper Joey op. ,, Matt, hvor skal vi mødes?"

For fanden.. Det her, er hvad jeg hader ved lederrollen. Man skal tage alle beslutningerne! ,, Jamen, nede ved stranden, ved vores tøj. Og husk nu at hjælp hinanden!" De nikker alle 3, og inden jeg får sagt mere, er de alle væk. Tilbage, står de sidste 3, og ser afventende på mig.

,, Lad os gå. " Jeg ser ikke på dem, vender bare blikket fremad, mens at jeg bevæger mig igennem mosset, ind i den dybere jungle igen. De små lyde af skridt der lyder bag mig, gør mig opmærksom på at de også er med. Jeg kan ikke helt vænne mig til tanken om at de alle venter på min befaling.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

,, Hey Matt! Kan den her bruges?" Magnus råber, med en stemme der er fuld af begejstring, da han viser mig et kæmpe massivt grønt blad, der næsten er på størrelse med ham selv. Han sidder i et stort træ, og smiler ned til mig. ,, Er der hul i den?" Jeg ser op, da han slipper træet med begge hænder, for at undersøge bladet. ,, Nej!" Svarer han, og jeg smiler tilbage. ,, Den er godkendt. Kast!" 

Han slipper bladet med begge hænder, og jeg springer ind i det høje græs, der hviler op af træet, for at få fat på det. Magnus griner, da jeg rækker begge hænder op, og får fat i det massive blad. ,, Godt klaret! Se om du kan finde nogle flere!" Jeg griner op til ham, og ligger bladet i bunken. 

,, Hvordan går det med jer, Simon?" Jeg vender mig mod latteren der bugner bag mig, dajeg ser Taylor komme rendende med en ret massiv gren, og ligge den i bunken ved siden af bladene. ,, Hvordan synes du det ser ud?"  Han puster, men smiler stort.  ,, Det ser godt ud."

Jeg ser op, forsøger at se himlen under de massive trækroner. ,, Vi skal afsted nu, hvis vi skal nå og bygge det også." Jeg smiler, og høre de to dunk i jorden, ved at både Magnus og Simon hoppe ned fra de træer de befandt sig oppe i.

Latteren har fået mig til at glemme situationen en anelse, da vi bevæger os mod vores mødested. ,, Er der nogle der har en idé om hvad klokken kan være?" Taylor ser på Magnus, da det var ham der havde en telefon der virkede da vi kom. ,, desværre, min telefon er gået død, og som du kan se, er det ikke lige sådan at finde en stikkontakt - eller en oplader for den sags skyld." Han smiler, og jeg ender med at trække på skuldrene. ,, Vi skal bare være færdige inden det er mørkt, ellers har vi ingen chance i nat."

Vi går nogle minutter i stilhed, med de massive grene og blade over skuldrene, og alt der høres er vores skridt mod jorden.

Da vi når frem til vores mødested på stranden, er der stadig ingen af os der siger noget.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...