Filmklassikere

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Igang
Dette er en movella, hvor jeg vil dedikere rigtig meget af min tid til at lave anmeldelser af særligt filmklassikere, både gamle og nyere, og virkelig anbefale jer nogle af de største guldklumper og bedste kunstneriske præstationer indenfor filmverdenen. Med alt lige fra klassikeren Citizen Kane til den mordernistisk satiriske thriller Fight Club, får I virkelig nogle gode inputs om nogle af de bedste film, der findes derude, og - forhåbentlig - inspiration til selv at opleve det. Og så indgår der også en trailer i bunden af hver anmeldelse :)

17Likes
17Kommentarer
670Visninger
AA

4. The Dark Knight - 2008


 

Genre: Action/Thriller

Spilletid: 2 timer og 30 minutter

Medvirkende: Christian Bale, Heath Ledger, Gary Oldman

Bedste Citat: Why so serious? 

 

Dette er en af de få film i filmhistorien, som bliver husket udelukkende på grund af skurken. Det er den mest kliché-beskrivelse af mesterværket The Dark Knight. I know. Men det passer. Heath Ledgers rolle som den legendariske "joker" er blevet kåret som en af de absolut bedst spillede skurkeroller på film nogensinde (og desværre også Ledgers sidste, da han døde af en overdosis kort tid efter optagelserne var fuldendt). Måden hvorpå Heath Ledger virkelig indtager den fordrejede sindssyge og den gennemgribende psykopati, Jokeren lider under, er fænomenalt realistisk. Der er en grund til, at denne film har fået en højere aldersgrænse end de øvrige Batman-film. Simpelthent af den årsag, at jokerens optræden er så mørk og så gennemgribende ubehagelig, at filmen får en meget mere dyster og uhyggelig undertone, som ingen af de andre Batman - hverken Begins eller Rises - endnu har formået at opnå. Lige fra hans første optræden med den nærmest dæmoniske klovnesminke efter indbruddet i en bank, med hans citat "what doesn't kill you, simply makes you ... stranger!" til hans indtagelse af Gotham med det ene formål at lade sig blive underholdt af kaos, river seeren med ind i en dybt forstyrret forbryder med en næsten overnaturlig intelligens og snilde, der fremprovokerer kuldegysninger så det er sindssygt. Dette er også en af de film der er blevet kåret som indeholdende flest mindeværdige citater sagt af én enkelt karakter. Gad vide hvem denne karakter mon er? Jep. Du gættede rigtigt. Jokeren. 

Skurken i dette moderne mesterværk, som er forudbestemt til at ryge op i de øverste klassiker-kredse om mindre end ti år, sammenblander vittige bemærkninger og tør fornøjelighed i hans diabolske plan om kaos. Lige fra onelineren "let's put a smile on that face", til "why so serious" til "I'm an agent of chaos!", forsyner vores skurk os med citater og øjeblikke, som er dømt til at hjemsøge dig resten af dit liv.

Men filmen skal selvfølgelig da ikke roses udelukkende for sin velskrevne og mest fantastiske filmskurk nogensinde. For den er fantastisk på flere punkter. Filmen starter ud omkring fire år efter forgængeren, Batman Begins, slutter. Gotham er blevet en by, som er ovenud selvforsynende, en by, hvor der hverken er brug for helte eller selvtægtsudøvere. Vores hovedperson, Bruce Wayne (spillet af den ligeså fantastiske skuespiller, Christian Bale, som har optrådt i en del moderne klassikere efterhånden, men hvis absolut bedste rolle endnu er rollen som Christopher Nolans "Batman"), er stadigvæk ikke kommet over sin gamle flamme, Rachel. Der er kommet en ny "hvid ridder" til byen, som muligvis kan erstatte den rolle, Batman havde. Nemlig retfærdighedskæmperen og den ekstremt professionelle anklager, Harvey Dent (spillet ligeså fantastisk af Aron Eckhart), som har formået at få smidt Gothams mest berygtede forbryderboss, narkopusheren Falcone, bag tremmer efter at en af Falcones mænd i vidneskranken, truede ham med en pistol. Harvey Dent har et crush på Rachel, og allerede her er der en subtil spænding imellem hovedpersonerne, hvor Bruce Wayne - det gode ved Christopher Nolans Batman-film er, at han gør sine karakterer så menneskelige og komplekse som overhovedet muligt - lader sig styre af en passiv-aggressiv jalousi og sarkastisk adfærd overfor Harvey. Hvad ingen af dem ved er, at der er en galning på vej til byen. En psykopat som til dagligt ifører sig sminke for at skjule grusomme ar på ansigtet - ar som enten kommer fordi hans far mishandlede ham, eller fordi han selvskadede sit ansigt for at gøre en eks-kone glad. Begge forklaringer bliver præsenteret i historien, men Jokeren er som bekendt en psykopat, og psykopater er næsten altid impulsløgnere, så hvilken forklaring der egentlig er den rigtige, får man aldrig rigtig svar på - og rød maling, der giver ham et dæmonisk smil. En psykopatisk galning, hvis eneste formål hverken er at dræbe Batman eller blive en verdenskendt forbryder eller at være en helt. Hans eneste formål er, slet og ret, at få en grotesk sadistisk nydelse af at se en storby gå til grunde i et kaos af angst og panik. Og dette slynger atter vores helt, Bruce Wayne, ud i rollen som Batman, mod en skurk, der rent faktisk kan vise sig, at være snedigere end ham selv. 

Det gode ved denne film er, udover skurken og det genialt sammenskruede plot

 - man kan simpelthent ikke forudsige hvad der sker, da filmen tager så mange uforudsigelige og originale twists, at man bliver helt forpustet -, at den rejser nogle dybe moralske såvel som etiske dilemmaer. Et af de bedste øjeblikke i filmen, er hvor Harveys jagt efter retfærdigheden langsomt men sikkert begynder at stige ham til hovedet, og den gode uskyldige ridder langsomt begynder at blive forvandlet til Jokerens egen lille marionetdukke. Den har dybe elementer af tragedie, en meget mørk og deprimerende undertone og en åben slutning, der får dig til at skrige efter mere. Så er det godt, der er en 3'er. 

Dette er ikke bare en action-film. Dette er en film, der går ekstremt dybt ind, og efterlader dig med tankefulde spørgsmål, med billeder, som aldrig forlader dig igen og, med lidt held, et par enkelte tårer. Dens visuelle, skuespillermæssige, plotmæssige og rent opbygningsmæssige præstationer er utrolig veludførte, og dette er en film, der virkelig viser, at filmkunst er rigtig kunst. En film, der bryder med konventionerne, og tilføjer noget, der endnu ikke er set før. Og så er det den første superheltefilm, som er blevet hævet til klassikerstatus. Og det med god grund. 

Se den. I kommer ikke til at fortryde den! 

Og se også traileren :D 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...