Filmklassikere

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Igang
Dette er en movella, hvor jeg vil dedikere rigtig meget af min tid til at lave anmeldelser af særligt filmklassikere, både gamle og nyere, og virkelig anbefale jer nogle af de største guldklumper og bedste kunstneriske præstationer indenfor filmverdenen. Med alt lige fra klassikeren Citizen Kane til den mordernistisk satiriske thriller Fight Club, får I virkelig nogle gode inputs om nogle af de bedste film, der findes derude, og - forhåbentlig - inspiration til selv at opleve det. Og så indgår der også en trailer i bunden af hver anmeldelse :)

17Likes
17Kommentarer
666Visninger
AA

2. Citizen Kane - 1941


Genre: Drama

Medvirkende: Orson Welles, Joseph Cotten

Spilletid: Cirka 2 timer. 

Bedste citat: You know, Mr. Bernstein, If I hadn't been very rich, I might have been a really great person. 

 

Citizen Kane .... Det er en film, man ser på NÆSTEN alle top ti lister. I hvert fald hvis vi snakker klassikere (og det gør vi jo, gør vi ikke? Jo, det tænkte jeg nok). Måske vil man, når man ser den i dag, sidde og tænke: Hold kæft en kliché. Det her har vi jo set, like, tusind gange før. Det er jo overhovedet ikke noget nyt. Men jo, det er det faktisk. Historien er original fordi konteksten er original. Historien er original, fordi det er den absolut første af sin slags. Der er en grund til, at plottet fra en film som Citizen Kane, er blevet kopieret utallige gange, men endnu ikke er blevet ligeså succesfulde. Fordi det er et fantastisk plot!

Kort fortalt, handler det om en reporter (spillet utrolig realistisk og vellykket af skuespilleren Joseph Cotten, der virkelig lever sig ind i rollen på en god og overbevisende måde) der undersøger døden af en mediekonge / mangemilliardær (seriously, vi snakker om en mand der filme har sit eget palæ med egen jungle og egen indhegning i Florida --- Det er skisme milliardær-agtigt hvis I spørger mig), Charles Forster Kaner, hvis sidste ord var det mystiske navn "Rosebud." Hvad Rosebud er og hvorfor ligepræcis dette mærkværdige ord, er Charles Kane's sidste ord, får man løbende mere at vide om i historien. Kan sige så meget, at det har noget med hans barndom og opvækst at gøre, og noget med en snekugle, han holder i hånden lige indtil det øjeblik, han dør.

Som vores hovedperson går stadig mere i dybden med at undersøge Charles Foster Kanes opvækst og liv inden milliarderne, benytter filmen sig af Flashback-scener, hvor man får et indblik i Fosters liv, fra da han var et lille barn med en familie fanget i en hytte i en snestorm til hvordan han langsomt men stedfast rejste sig til den kæmpe position, han havde indtil hans dødsdag. Dette er en film, der udforsker menneskets hunger efter selvophøjelse, og hvordan stolthed kan få selv de mest godhjertede mænd til at falde i en spiral af grådighed. 

Selvom filmen dog har tendenser til at være meget langtrukken - man skal virkelig følge godt med i den, og man skal tænke på, at den er fra 1941 og at det er en karakterhistorie: Spændingen foregår i hovedet på Charles Kane, og konflikter er mere indre end ydre konflikter -, så vil jeg virkelig anbefale den, da den virkelig giver stof til eftertanke og efterlader et varigt indtryk. Jeg fortryder i hvertfald ikke at jeg har set den, og jeg glemmer den heller ikke lige foreløbig. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...