All I Ever Need - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Zara er en pige på 16 og bor alene sammen med hendes mormor, da hendes far skred under fødslen og moren ikke ville kendes ved hende, men det er lidt svært nu når hun bor hos hendes mormor. Hver gang hendes mor er på besøg (kun for mormors skyld) gemmer Zara sig inde på hendes værelse. Kun hendes mormor kan hun stole på. Ingen andre, men hvad sker der når der flytter en ny nabo ind i hendes opgang? Og hvem er det? Justin er kendt og i denne movella er han 18.

49Likes
41Kommentarer
2505Visninger
AA

4. No Freaking Way!...

Zaras synsvinkel:

 

Jeg begynder at spise min morgen mad sammen med mormor. ”Har du hørt der er flyttet nogle inden ved siden af?” Spørger hun og ser på mig. Jeg ryster på hovedet. Jeg håber det er en pige, som vil være min bedsteveninde, som jeg kan fortælle alt til. Jeg har altid ønsket mig en bedsteveninde! Én man kan fortælle alt til, flette hinandens hår, kigge på drenge sammen, i hvert fald bare det bedste veninder gør! Jeg har aldrig prøvet at ha' en. Alle fra min skole tager afstand fra mig. Men hvorfor? Ved de det om min mor og far? Ej selvfølgelig ikke!

”Zara?” mormor afbryder mine tanker og får min opmærksomhed. Jeg ser på hende. ”Hører du efter min kære?” ”Nej, undskyld. Tænkte på noget, men hvad var det?” ”Jeg spurgte om vi ikke skulle hilse på dem?” Jeg tænker mig om, men nikker så tilsidst. ”Så lad os gøre det når du har klædt om.” Smiler hun. Jeg nikker og går ind på værelset. Jeg går hen til mit skab og finder noget tøj.

Jeg tager nogle stramme blå jeans frem, er gråt tørklæde, tykke grå strømper over mine jeans, mine grå UGG støvler og en sort sweater. Jeg tager et par sølv øreringe i ørerne. Vi er midt i november så det er køligt nu. Jeg sætter mit hår op i en høj, stram hestehale. Jeg kan da godt gøre lidt ud af mig selv. Jeg går ud til min mormor. Hun smiler af mig. Jeg smiler igen. ”Vent.” Siger jeg og går ind på værelset og henter min mobil og putter den ned i min bukselomme. Jeg går hurtigt ud til hende. Vi går ud på gangen og lige over for vores dør bor vores nye nabo'er. Mormor går først. Hun banker på døren og jeg står bag hende. ”Jeg vil åbne.” Kan man høre inde fra den anden side af døren. Det lyder, som en dreng, men en lille en. Døren bliver åbnet, men jeg kan ikke se, hvem det er, da jeg står bag mormor. ”Hej jeg er din nye nabo.” Siger hun og hilser venligt.

”Uh... og dette er mit skønne barnebarn Zara, som bor hos mig.” Siger hun og går til side og skubber mig frem. En lille sød dreng kommer til syne. Vent er det ikke Jaxon Bieber. Sig det løgn, så bor Justin her måske også? ”Jaxon, hvem er det?” Jeg tror det hans far, Jeremy? Jeremy kommer til syne. ”Hej du må være hans far. Vi er jeres nye nabo'er. Vi ville bare byde jer velkommen.” Nu kommer Jazmyn til syne. ”Det her er Jaxon, Jazmyn og jeg er deres far Jeremy.” Siger han. ”Hey Zara, er det ikke de børn der er søskende til ham drengen du synes er mega læ..” Jeg afbryder hende hurtigt, for jeg ved godt hvad hun vil sige. ”Jeg hedder Zara og det her er min mormor, Anne-Mette.” Siger jeg og smiler til dem. Jeremy invitere os indenfor. Vi takker og går ind. Der ligger flytte kasser over det hele. Sikke et rod. ”Kan i ikke gå ind på en af jeres værelser, så Anne-Mette og jeg kan tale sammen om området og alt det?” Spørger Jeremy. Vi nikker og går ind på Jazmyns værelse. Vi sætter os på hendes seng. Måske bor Justin her ikke engang? Der er faktisk en ret akavet stemning. ”Så?...” Siger jeg for at afbryde denne akavet stemning. ”Vil du se mine dukker?” Spørger Jazmyn. ”Og min biler?” Spørger Jaxon. Jeg nikker ivrigt. Bare for deres skyld. Der bliver banket på døren og ind kommer... What selveste Justin Bieber? Okay bevar roen, Zara! ”Hvem er det?” Spørger Justin. Jeg rejser mig hurtigt op og går hen til ham. ”Jeg hedder Zara Grace din nabo.” Siger jeg og rækker hånden frem. Han tager mod den og siger, ”jeg er Justin Bieber, men du kender mig nok i forvejen!” Jeg nikker og svarer, ”ja jeg er en Belieber, men jeg virker nok ikke, som en da jeg ikke flipper ud over du står lige der og rent faktisk taler med mig. Eller ej man er jo ikke en Belieber, fordi at man flipper ud over, at du står og taler til mig! Ej det lyder jo sygt! Selveste Justin Bieber står foran mig og taler til mig!” Siger jeg og hviner. Han griner hæst og slipper derefter min hånd. ”Har jeg ikke set dig før?” Spørger Justin. Måske kan han huske mig fra Twitter. Så har han nok været inde på min profil og set mine billeder? Jeg smiler til ham. ”Hey er du ikke ZaraG fra Twitter?” Spørger han smilende. Jeg nikker og kigger på ham. Vi går over og sætter os på Jazmyns seng. Jazmyn og Jaxon deler værelse og jeg gætter på, at Jeremy og hans kone deler. Så kan det være, at Justin har sit eget. Ja jeg har mit eget og mormor har sit og så er der et gæste værelse.

”JAZMYN OG JAXON!?” Råber Jeremy inde fra deres stue. Perfekt nu kan jeg måske tale med Justin i fred om det jeg skrev på Twitter? De går ud fra værelset, men Jazmyn stopper op ved døren og vender sig om. ”Skal jeg lukke døren, så i kan være i fred?” Spørger hun. Ej, hvor er hun dog bare kær! Gid jeg havde, sådan en lille søster! Hun er jo bare den sødeste lille pige! ”Du må du gerne prinsesse.” Siger Justin smilende til hende. Hun går ud og lukker døren.

Justin kigger på mig og smiler. ”Hvad mente du med det du skrev på Twitter?” Jeg kigger ned på mine hænder. Skal jeg fortælle ham det? Jeg mener jeg har kun lige mødt ham face to face. Og han ville nok aldrig forstå det! ”Øh... det lige meget. Jeg tror heller ikke du ville forstå det.” Jeg piller lidt ved mine negle. ”Bare sig det, du kan trykt stole på mig!” Siger han beroligende. Okay Zara bare fortæl hurtigt, men så han i det mindste kan forstå det! Jeg fortæller det kun til ham, for jeg ved at jeg kan stole på ham. Jeg mener han er jo Justin Bieber. Nu sker det! Jeg sukker og begynder at fortælle, ”da jeg blev født forlod min far, min mor under fødslen. Og da jeg var tre ville min mor ikke kendes ved mig, så nu bor jeg sammen med min mormor. Og her i går kom min mor på besøg og jeg har ikke haft kontakt eller set hende i næsten 13 år og jeg kan bare ikke se hende i øjnene. Og jeg har ingen venner. Jeg ved ikke om det er fordi at de ved det med min mor og far, men alle tager afstand fra mig! Og nu tror du nok jeg er en særling!” Siger jeg i en lang køre. Jeg kigger op på ham. Han ser helt mundlam ud. Fuck, hvorfor skulle jeg også lige sige alt det der?

”Nej jeg synes ikke du er en særling! Men nu har du da en ven!” Siger han og smiler. ”Hvem?” Spørger jeg forvirret. ”Mig, selvfølgelig!” Griner han. Jeg smiler. Godt nok fik jeg ikke en veninde, som jeg kan sige alt til, men måske kan jeg sige alt til Justin nu, nu når jeg har sagt det med min mor og far? ”Jeg er virkelig glad for, at det var dig jeg fik, som nabo! Men lov mig du ikke siger det til nogen!” ”Jeg lover!” Siger han og trækker mig ind i et kram. Gal, hvor dufter han godt! Jeg føler mig helt varm inden i! ”Zara?” Kalder min mormor ude fra deres stue. Jeg slipper Justin og smiler akavet til ham.

Jeg går der ud med Justin i hælende. Jazmyn og Jaxon sidder på sofaen og spiller på Ipad. Jeg kigger afventende på hende. ”Morfar sagde han ville komme på besøg senere, så jeg synes vi skal gå ind til os selv og lave mad til i aften og sådan noget.” Mormor og morfar er ikke sammen eller bor sammen, men de har et rigtig godt forhold til hinanden! ”Jo selvfølgelig.” Siger jeg og går med hende ud i gangen. De fire andre står også ude i gangen. ”Nåh, men det var superhyggeligt at møde jer! Jeg håber vi kan ses igen!” Siger min mormor og smiler venligt. Jeg nikker. Vi går ud af døren da vi har sagt farvel.

Mormor låser op og da hun træder ind siger hun, ”var det ikke den dreng du er så vild med og, som du synes er mega lækker?” Jeg nikker og smiler af tanken over jeg faktisk har mødt ham. ”Det var da heldigt, at det er ham der er flyttet der ind!” ”Ja, meget. Jeg troede aldrig jeg skulle møde ham!” Vi går ud i køkkenet og begynder at lave mad. Jeg skærer i en agurk. ”Hvorfor inviterer du ham ikke ud?” ”Ej helt ærligt mormor. Jeg har lige mødt ham og desuden, så tror jeg ikke han gider!” ”Selvfølgelig vil han det!” Siger hun og kysser mig på kinden. Jeg smiler og skærer ned i agurken. Jeg snitter min pegefinger, så det begynder at bløde. ”Av, av, av, av!” ”Vent her jeg tror jeg har noget plaster!” Siger mormor og går ud af køkkenet. Jeg tager i mellem tiden noget papir og vikler det rundt om. Hun kommer tilbage med et plaster i hånden. Jeg smider papiret med blod på ud og hun tager plasteret på min finger. Det gør faktisk pænt ondt!

Jeg begynder at skærer videre med en strittende pegefinger, hvis altså du forstår, hvad jeg mener? Vi bliver færdig med maden og venter nu kun på morfar. I mellem tiden går jeg ind på værelset og går på Twitter på min mobil.

 

----

 

Jeg kan ikke lægge et kapitel ud i en uge da jeg skal i Tyrkiet, så I vil nok først få et på fredag og hvis I er heldige, så torsdag, næste uge. :)

 

- CatalinaG <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...