Underneath Your Clothes | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Færdig
YOUR BODY 2 - AMBEFALDER AT HAVE LÆST YOUR BODY FØRST. Madeline og Harry har nu levet sammen, under et biltag i tre måneder, på vejene. Men hvor længe kan Madeline blive ved? Deres forhold til hinanden er endnu mere intens, end det noglesinde har været før. Og det bliver overhoved ikke nemmere, når hun finder ud af en af Harrys mange mørke hemmeligheder, da de tager tilbage til Londons gader og en kendt person dukker op i foran Harry, igen. Hvordan mon Madeline regere, når hun får af vide hvem denne pige er? Og hvordan vil deres forhold ende ud? Har Madeline overhoved tilgivet Harry, for studie-turen i Paris? Læs Underneath Your Clothes - Your Body 2. Mere jalousi, mere kærlighed og mange flere hemmeligheder.

192Likes
141Kommentarer
18134Visninger
AA

5. Kapitel 4 | The Half Of It

Underneath Your Clothes – Your Body 2

 

Kapitel 4 | The Half Of It:

 

* Harry's POV.

 

That's just the half of it

Yeah you saw the half of it

This is the life I live

And that's just the half of it

 

Jeg smider taskerne på sengen, som ikke er redt. Jeg smækker døren i, og i et kort øjeblik lyder det som om døren er faldet sammen. Men det påvirker mig ikke. Jeg bore mit iskolde blik, hen på Madeline. Jeg koncentrere mig i, at lade være med at klæde hende af med mine øjne, og i stedet fokusere på hendes åndssvage beslutning. Nemlig at flyve til London.

 

”Hvad tænker du på!”, udbryder jeg og smider min jakke på trægulvet, som er slidt. Jeg kan se uroligheden i hendes øjne. Hun hader det her hotel og jeg ved hvorfor. Men gør hun?

 

”Harry, jeg troede bare at du ville se din mor, efter 2 år fra hinanden”, svare hun med sin bløde, triste stemme. Jeg kan se tårerne i hendes øjne, som presser på.

 

”Og hvad? Holde jul og sladre om alt og alle? Ha! Madeline vågn op, jeg har ikke behov for at se min mor!”, råber jeg med fuld kraft. Jeg kan mærke blodet pumper i min krop, og mine muskler spænder. Hun har sænket sit hoved og jeg kan ikke længere se skuffelsen i hendes øjne, men kun de få tåre som triller ned ad hendes kinder.

 

”Det tror jeg faktisk du har! Alle har behov får at se sine forældre, og jeg ved du savner hende og jeg ved at helt inde, virkelig dybt inde så vil du gerne se hende!”, råber hun med tårerne løbene ned fra hendes våde øjne.

 

”Og hvad med din far? Ham har du ikke set i flere år!”, udbryder jeg og jeg får med det samme en dårlig smag i munden. Jeg ved hun virkelig gerne vil have kontakt med ham, men det var ham som skred fra hende og hendes mor, men hun ved ikke hvorfor men det gør jeg..

- Men hvordan skal jeg forklare det til hende?..

 

* Madeline's POV.

 

Jeg sætter mig ned i sengen. Jeg kan ikke tro de ord, fløj ud af hans mund. Jeg ved at han kan være spydig i hans tone, men ligefrem bringe min far op, er bare ikke acceptabel. Og i det samme slår det klik, i øverste etage på mig.

 

”Hold kæft!”, råber jeg og skubber ham hårdt tilbage.

 

”Du skal aldrig tale om min far igen!”, råber jeg endnu højre, nærmest skriger og skubber ham to gange lige så hårdt, som første gang. Tårerne løber ned, som en vandfald. Jeg skriger som aldrig før.

 

”Argggggg! Hold KÆFT!”, skriger jeg om og om igen, selv om Harry tiger helt stille.

 

”Madeline”.

 

”Madeline... kig på mig.. kig mig i øjne”, hvisker han med hans charmerende britiske accent.

 

”Rolig, babe...”, hvisker han igen med en beroligende stemme, som gør at jeg stopper med at skubbe og skrige. Jeg kigger ham i øjne. Dybt og jeg føler mig hjemme. Jeg føler mig tryg. Han tager fat i mine hænder, hvor han fletter sine ind i mine. Hans læber røre blidt min pande, i et blidt kys.

 

”Jeg elsk..”. Han stopper midt i sætningen. Og en del af mig føler en skuffelse, men jeg ved hvordan han er og det er en stor sætning, for ham at sige og i det hele taget indrømme.

 

Han lægger sig ned i sengen, hvor jeg lægger mit hoved på hans brystkasse. Han stryger langsomt sine, fingre igennem mit lange hår, imens han giver mig nogle blide kys på panden.

 

”Hør, hvis du virkelig gerne vil, så ringer jeg til min mor, og invitere os selv på middag”, siger han og jeg bobler helt indeni.

 

”Tak, Harry. Det betyder meget”, svare jeg og giver ham et langt ømt kys på hans røde, fugtige læber.

 

”You drive me crazy!”, udbryder han og gengælder kysset, endnu engang. Jeg kan ikke holde smilet tilbage på mine læber.

 

 

- Wow! Tusinde af tak for 90 likes, betyder meget <3

- Hvad synes i om historien indtil videre? :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...