Underneath Your Clothes | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Færdig
YOUR BODY 2 - AMBEFALDER AT HAVE LÆST YOUR BODY FØRST. Madeline og Harry har nu levet sammen, under et biltag i tre måneder, på vejene. Men hvor længe kan Madeline blive ved? Deres forhold til hinanden er endnu mere intens, end det noglesinde har været før. Og det bliver overhoved ikke nemmere, når hun finder ud af en af Harrys mange mørke hemmeligheder, da de tager tilbage til Londons gader og en kendt person dukker op i foran Harry, igen. Hvordan mon Madeline regere, når hun får af vide hvem denne pige er? Og hvordan vil deres forhold ende ud? Har Madeline overhoved tilgivet Harry, for studie-turen i Paris? Læs Underneath Your Clothes - Your Body 2. Mere jalousi, mere kærlighed og mange flere hemmeligheder.

192Likes
141Kommentarer
18142Visninger
AA

14. Kapitel 12 | Fuck!

Underneath Your Clothes – Your Body 2

 

Kapitel 12 | Fuck!:

 

* Madeline's POV.

 

2 dage senere.

 

Jeg sidder på toilettet brættet, kun fokuseret på den hvide tingest som snart vil forandre min fremtid, måske, måske ikke. Tiden føles som en evighed, imens tankerne strømmer rundt i mit hoved.

 

Hvad nu hvis jeg er gravid, ville Harry så tage sig af barnet? Os to og et barn? Ville det ende godt? For at være ærligt, så nej. Vi er to helt forskellige typer, som aldrig skulle have haft noget som helst med hinanden at gøre. Men hvorfor fortryder jeg så intet? Jeg elskede hver eneste øjeblik med ham, selv de dårlige stunder. Men han tog mig ud på et eventyr, et mørkt, dyster og mytisk et, som jeg faktisk savnet lidt.

Jeg savner at sidde i hans forbandet bil. Jeg savner at dele min kropsvarme med ham. Jeg savner hans blide kys, mod min hud. Jeg savner hans mytiske side, hans fantastiske smil og hans charmerende grønne øjne. For at være ærligt savner jeg ham, meget. Men jeg ved det er bedst på denne måde. Jeg ved at jeg har en stabil fremtid foran mig, hvor jeg ved præcis hvad der vil ske og hvad jeg skal være, men spørgsmålet er, om det er det jeg virkelig vil? Måske vil jeg usikker fremtid, hvor jeg ikke aner end skid om hvad der sker i morgen, eller 3 år videre...

 

”Den er klar”, svare Perrie og rækker mig den, inden hun forsvinder ud af døren. Nervøs er ikke engang ordet. Jeg er panik slagen. Mit hjerte banker hurtigere end før. Jeg sveder af angsten. Jeg lukker mine øjne, inden jeg åbner dem igen.

 

”Fuck!...”.

 

”...Det er bare løgn!”, hvisker jeg til mig selv. Jeg kan ikke tro det. Jeg vil ikke tro det.

 

”Jeg hader ham, jeg hader ham så meget!”, udbryder jeg så højt at jeg ikke længere kan genkende mig selv. Min stemme er høj og rasende. Jeg vælter alt ting ned fra hylerne, smadre min hånd ind i spejlet, så glasset knuses.

 

”Jeg hader ham!!!”. Forsætter jeg mens gråden for min stemme til at knække sammen. Blod dråber fra min hånd, lægger sig på det hvide stengulv.

 

”Maddie! Hvad sker der?”, udbryder Perrie da hun endelig kommer ind til mig igen. Hun har været nede hos min mor, som ingen ide har. Perries arme, folder sig ind over mig i et stramt greb. Jeg kan ikke gøre modstand og jeg kan ikke længere ødelægge ting.

 

”Rolig søde..”, hvisker hun blidt ind i mit øre men jeg vil ikke være rolig. Jeg er gravid! Og jeg hader tanken omkring det. Jeg vil ikke være mor. Jeg er kun 19.

 

”Jeg hader ham”, mumler jeg mens jeg tørre min tåre væk.

 

”Madeline det er ikke kun hans skyld. Det er jeres begges. Det er jeres barn og ikke kun hans eller dit. I er sammen om det her”, svare hun med en bestemt stemme imens hendes blik falder ned på min hånd.

 

”Du skal på skade stuen”, svare hun. Jeg rejser mig op, hvor vi begge sætter os ind i hendes bil. Hun har ret. Det er vores fejl og ikke kun hans. Men det er mig, som står alene tilbage med den store beslutning.

 

”Du ved godt at han bliver nødt til at få det afvide, inden du vælger en abort, medmindre du vil have barnet?”, siger hun og lægger omsorgsfyldt hendes hånd på min skulder, hvor hun giver mig et kærligt klem.

 

Jeg lukker mine øjne. Jeg ved hvordan han vil regere. Ti gange slemmere, end jeg lige gjorde og endda stadig gør.

 

”Ring til ham”, hvisker hun og slukker for musikken. Jeg ved hun har ret, og derfor finder jeg min mobil frem, fra min lomme. Jeg finder hans nummer og jeg kan mærke kvalmen i min hals. Det er nervøsiteten, eller den tingest som snart vil vokse i min mave.

 

”Harry det er mig...”. Mere kom der ikke ud af min mund, før jeg brød sammen. Jeg kan ikke fortælle det over telefonen, selv om det ville være ti gange nemmere. Jeg må tage tilbage til London, og fortælle ham det...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...