Underneath Your Clothes | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Færdig
YOUR BODY 2 - AMBEFALDER AT HAVE LÆST YOUR BODY FØRST. Madeline og Harry har nu levet sammen, under et biltag i tre måneder, på vejene. Men hvor længe kan Madeline blive ved? Deres forhold til hinanden er endnu mere intens, end det noglesinde har været før. Og det bliver overhoved ikke nemmere, når hun finder ud af en af Harrys mange mørke hemmeligheder, da de tager tilbage til Londons gader og en kendt person dukker op i foran Harry, igen. Hvordan mon Madeline regere, når hun får af vide hvem denne pige er? Og hvordan vil deres forhold ende ud? Har Madeline overhoved tilgivet Harry, for studie-turen i Paris? Læs Underneath Your Clothes - Your Body 2. Mere jalousi, mere kærlighed og mange flere hemmeligheder.

192Likes
141Kommentarer
18148Visninger
AA

13. Kapitel 11 | Where Is The Love?

Underneath Your Clothes – Your Body 2

 

Kapitel 11 | Where Is The Love?:

 

* Madeline's POV.

 

It just ain't the same, old ways have changed

New days are strange, is the world insane?

If love and peace are so strong

Why are there pieces of love that don't belong?

 

Where is the love

Where is the love

Where is the love, the love, the love.

 

Præcis 2 uger, 2 dage og 10 minutter er gået, siden jeg har set Harry. Ikke fordi jeg tæller. Måske lidt, men jeg kan ikke gøre for det. Jeg savner ham, selv om jeg ved han ikke har fortjent at jeg savner ham. Han har ikke fortjent mine følelser.

 

Jeg lægger i min seng. Min mave gør ondt og en forfærdelig hovedpine, piner mit hoved. Tanken om Harry liggende ved min side, og langsomt stryger sin hånd igennem mit hår, får smilet frem på mine læber, der er bare et problem. Han er her ikke. Jeg dagdrømmer om en fyr, som ikke gjorde andet end at lyve for mig. Men var det fordi han ville beskytte mig, eller bare fordi han ikke ønskede jeg skulle vide det?...

 

”Skat der er mad!”, råber min mor nede fra køkkenet. Jeg er slet ikke sulten og ville bare ønske jeg kunne blive under min dejlige, varme dyne og sove smerten ud. Men vi har gæster. Jeg ved ikke hvem det er, kun tre pige stemmer som kommer nede fra køkkenet.

 

”Kommer!”, råber jeg tilbage. Jeg bevæger mig langsomt ud af mit elskede værelse, og ned i køkkenet.

 

”Madeline?”, lyder en velkendt stemme. Jeg kigger op fra gulvet af, og Perries glade smil, fanger mit blik. Jeg løber ind i hendes arme, hvor hun giver mig et langt kram.

 

”Jeg troede du var sammen med Harry?”, hvisker hun. Lyden af hans navn, gør ondt og gør mig vred. Der er så mange følelser i klemme. Fra vreden til kærlighed.

 

”Jeg er ked af det, men jeg kan ikke spise mere”, svare jeg. Jeg vil ikke fortælle det, men jeg har kvalme og kan ikke få en eneste bid mere ned. Jeg rejser mig, hvor jeg bevæger mig op på mit savnet værelse. Perrie følger efter mig. Vi begge sidder i min seng.

 

”Hvad er der galt?”, spørger hun og lægger omsorgsfuldt hendes hånd på min hånd. Jeg sender hende et troværdigt, og kærligt smil.

 

”2 uger nu har jeg haft kvalme, ondt i hoved og maven, og fryser helt vildt”, hvisker jeg og sænker mit hoved.

 

”Det er sikkert bare influenza”, svare jeg kort efter og trækker dynen hen over mine lår. Et stort smil breder sig ud på Perries læber, imens jeg sender hende et spørgerne blik.

 

”Jeg tror ikke det er influenza!”, udbryder hun og en lille latter flyver ud af hendes mund.

 

”Nu er du latterlig, hvis det ikke er influenza hvad fanden skulle det så ellers være?”. Jeg stopper op, ved hendes glimtende øjne.

 

”Har du taget en prøve?”.

 

”Perrie, jeg er ikke gravid!”, udbryder jeg og springer op fra sengen af.

 

”Det tror jeg faktisk du er! Hvor lang tid siden er det sidst dig og Harry har haft sex?”, spørger hun. Jeg sænker mit hoved. Små glimt af hans hænder som røre mig, alle de forkerte steder dukker frem.

 

”Fuck!”, udbryder jeg ved tanken.

 

”Det gik bare så hurtigt, at vi glemte at bruge...”. Jeg stopper op, jeg vil ikke sige det.

 

”... kondom”. Jeg sagde det og en mørkelig følelse lægger i min krop.

 

”Der er gået 4-5 uger tror jeg”, svare jeg uroligt.

 

”Madeline du er gravid!”; udbryder Perrie nærmest glad. Har hun helt glemt at Harry ville være far til barnet, hvis jeg er gravid, som jeg selvfølgelig ikke er.

 

”Jeg er ikke gravid!”, råber jeg og glemmer helt at min mor er hjemme.

 

”Så tag en test!”, svare Perrie bestemt tilbage. Hendes blik i hendes øjne irritere mig.

 

”Fint! Jeg køber en i morgen!”, svare jeg bestemt tilbage. Jeg lægger mig tilbage i sengen, hvor vi sætter en film på. Nemlig Divergent. Jeg må ærligt indrømme, at mine tanker er på noget helt andet end filmen.

 

Det kunne ikke være muligt, det måtte ikke være muligt... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...