Underneath Your Clothes | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 2 dec. 2014
  • Status: Færdig
YOUR BODY 2 - AMBEFALDER AT HAVE LÆST YOUR BODY FØRST. Madeline og Harry har nu levet sammen, under et biltag i tre måneder, på vejene. Men hvor længe kan Madeline blive ved? Deres forhold til hinanden er endnu mere intens, end det noglesinde har været før. Og det bliver overhoved ikke nemmere, når hun finder ud af en af Harrys mange mørke hemmeligheder, da de tager tilbage til Londons gader og en kendt person dukker op i foran Harry, igen. Hvordan mon Madeline regere, når hun får af vide hvem denne pige er? Og hvordan vil deres forhold ende ud? Har Madeline overhoved tilgivet Harry, for studie-turen i Paris? Læs Underneath Your Clothes - Your Body 2. Mere jalousi, mere kærlighed og mange flere hemmeligheder.

192Likes
141Kommentarer
18137Visninger
AA

2. Kapitel 1 | Demons

Underneath Your Clothes – Your Body 2

 

Kapitel 1 | Demons:

 

* Madeline's POV.

 

When you feel my heat

Look into my eyes

It’s where my demons hide.

 

Don’t get too close

It’s dark inside

It’s where my demons hide.

 

Sneen ligger på gaderene og jeg lader brisen møde mit ansigt, i mørket. Jeg lyner min sorte neutrale vinter jakke, helt op til min hals. Den perfekte jakke, til at falde ind i den mangelen menneske mængde.

Klokken er slået tolv, om natten og det betyder det er blevet den 2. December.

Jeg ved det har taget længere tid end normalt. Jeg ved dette måske kan blive slutningen, på det vi har gjort i tre måneder. Tanken om at sidde i et fængsel, i 4-6 måneder, på grund af tyveri i døgn kiosken, skræmmer mig. Men i tre måneder har jeg levet på vejene, i Harrys bil. Uden penge eller varme. Kun en ting hjælper når vi skal holde vores kropsvarme, nemlig den seksuelle del. Sex.

 

”Hey smukke”, udbryder hans sexet, hæse stemme med den charmerende britiske accent, som jeg er smask forelsket i. Et sæt, afgiver fra min krop af chokket af Harrys højt rystende stemme, bag i mig.

 

”Hvorfor tog det så lang tid!”, udbryder jeg og kysser ham blidt på kinden. Han placere sine hænder rundt omkring mit liv, imens hans hoved læner på min skulder. Jeg kan mærke hans åndedragt mod mig, og jeg lukker mine øjne, ved lyden af hans stemme.

 

”Blev du bange?”, hvisker han imens hans kolde læber, bliver placeret på min hals. Jeg vender mig om, hvor jeg lader vores blikke mødes. 

 

”Hvad er der dog sket, med dit øjebryn?”, siger jeg og køre min fingre over hans mørke bryn. Blodet er frisk og jeg får med det samme en dårlig fornemmelse i hele min krop. Jeg kan se hans udtrykke, udtryk i hans øjne. Jeg ved hvad det blik betyder, han skjuler noget.

 

”Vi taler om det i bilen”, svare han og hiver mig i armen ned ad en smal gade, indtil vi kommer ned til hans bil. Jeg ved der kun er gået 30 minutter, siden vi forlod bilen, men jeg savner synet af den. Synet, som betyder at vi har overlevet endnu et tyveri, uden at blive taget. Men sandheden er, at jeg ved ikke hvor længe jeg kan forsætte med dette. Hver gang det er overstået, har jeg denne smertelig skyldfølelse, som næsten aldrig vil gå væk.

 

”Her”, svare han koldt og smækker flasken i armene på mig. Jeg kigger chokerende på ham, og prøver alt hvad jeg kan for at give ham mit dræberblik.

 

”En flaske vodka? Harry for fanden!”, udbryder jeg da vi køre ind på motorvejen, endnu engang ud i det udvidende.

 

”Jeg har også rom og cola?”, svare han med et smørret, bredt smil på hans læber. Irritation, får mit blodtryk til at stige og jeg kan mærke blodet som pumper rundt i min krop.

 

”Nej tak”, svare jeg koldt og drejer mit ansigt, i den modsatte retning. Hvad han havde tænkt sig? Helt ærligt, man kan ikke leve af rom og cola, og slet ikke vodka. Intet mad, kun alkohol. Det var ikke første gang dette var sket og jeg er ved at være rimelig træt af det.

 

”Okay, hvad fanden er dit problem?”, udbryder han og hamre sin hånd ned i rettet. Jeg kigger chokeret hen på ham. Mine øjne er store, men imod hans føles de små.

 

”Bare.. glem det..”, hvisker jeg og ruller mine øjne af ham. Han svare ikke igen, og i samme sekund opstår der en akavet stilhed imellem os. Jeg lukker mine øjne, imens jeg læner mit hoved mod ruden. Jeg lægger det mørkebrune tæppe over min kolde krop, og lukker alt ud.

 

* * *

 

Jeg har åbnet mine øjne. Vi holder nu på en rasteplads, hvor der kun holder to biler, udover os. Harrys hånd glider ned under mit tæppe og han har for længst klikket sin sele op. Hans læber er placeret på mit kraveben, imens mit hoved stadig er drejet væk fra hans. Jeg kan mærke hans hånd inde under min bluse, hvor jeg med det samme flår i hans hånd og hiver den ud. Vores blikke mødes og jeg kan vreden i hans øjne, men i aften kan han glemme alt om det.

 

”Hvad fuck går der af dig?!”, råber han og køre sin hånd igennem hans fyldige mørkebrunt hår, frustration.

 

”Har du tænkt dig, at fortælle mig hvad der er sket med dit øjenbryn?”, svare jeg nok en smule flabet og arrogant, men han kan ikke få alt hvad han vil have, ikke før jeg selv har fået det jeg vil have.

 

”I morgen”, svare han og sænker sit hoved. Han lyver, jeg ved det. Jeg kan se det i hans blik og en lav latter lyder fra mig. Jeg vidste han ikke ville fortælle det, men en del af mig håbede det.

 

”Fint, så får du hellere ikke noget i aften”, svare jeg. Igen koldt og arrogant.

 

”Så du vil hellere fryse?”.

 

”Jeg vil hellere fryse ihjel, end at have sex med dig, lige nu, ja”, svare jeg. Jeg ved det er hårdt sagt, men det er den eneste måde, så han forstå det. Og får at være ærlig, så er det sandheden. Han skal ikke bare tro, han kan røre ved mig også er det hele glemt igen.

Hans blik ændre sig og det næste der går igennem mine øre, er lyden af Harry som smækker bil døren i! Et sæt afgiver sig fra mig.

 

Jeg kaster mit hoved, tilbage i sædet. Jeg hiver tæppet over mig, igen og lukker mine øjne. Jeg ved jeg ikke burde have sagt det, men jeg var og stadig er irriteret på ham. Men jeg vidste, at nogle dage ville være bedre end andre. Jeg ved at Harry, ikke vil behandle mig som en prinsesse, men han prøver, for min skyld. Men jeg vil have at han gør det, fordi han selv har lyst. 

 

Mit blik falder ned på min mobil. Bare otte ubesvaret opkald og fire beskeder fra min mor, på en dag- aften. 

Klokken 16:36

Mor: Kommer du ikke snart hjem, søde? 

Klokken 20:18

Mor: Savner dig, mus, der er sket så meget som jeg vil fortælle dig, så ring.

Klokken 21:00

Mor: Ring det er vigtigt!.

Klokken 24:00

Mor: Skat ring nu, det er vigtigt og forresten kommer du og holder jul hos mig. 

Jeg lægger min mobil, i mit skød. Jeg kan mærke tårerne presse på. Det er tre måneder siden jeg har snakkede med hende. Jeg havde slet ikke tænkt den tanke. Jul. En del af mig ville gerne holde jul hos min mor, imens den anden del vil holde det hos Harrys mor, hun har inviteret os, men Harry har selvfølgelig ikke svaret endnu, men jeg ville vildt gerne møde hende og høre alle de pinlige historier om hans barndom, og se alle de flove billeder af ham, som lille. Men endnu engang, er det sikkert bare et ønske som aldrig gør i opfyldelse, fordi Harry kun tænker på sig selv. For det meste...

 

-YAY Første kapitel er endelig ude, har glædet mig helt viiiildt, hvad med jer?

-Hvad synes i om det første kapitel? <3 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...