I hjertet gemt og aldrig glemt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 29 sep. 2014
  • Status: Igang
Denne historie er inspireret af mit liv, mine oplevelser. Dog har jeg ændret og tilføjet nogle ting men det er mig det handler om. Den er ikke helt færdig men vil meget gerne have kommentarer

0Likes
0Kommentarer
92Visninger
AA

4. Mindet om ham

>>Under Mikkel´s operation, mistede han en masse blod, og selvom han fik en masse nyt blod samtidig, så var det ikke nok<< Endnu en tårer løber ned ad hendes kind, men hun skynder sig at tørre den væk. >>Mikkel er død..<< da ordet død kommer fra hendes mund, bryder hun sammen. Hun krammer så hårdt at jeg næsten ikke kan få vejret, men det er lige meget, lige nu er alt lige meget.

 

Alle skal dø på et tidspunkt, det siger min lærer. Døden vil sige at man ikke længere er på jorden, man flyver op i himlen, og for hver gang der er en der dør, så kommer der en ny stjerne. Det er derfor der er så mange stjerner, der er mange der er døde før os.

Jeg prøver at berolige mig selv lidt ved at tænke at han er et godt sted. Jeg forstiller mig Mikkel flyve op i himlen, der hvor vi alle sammen ender, jeg ved at jeg kommer til at se ham igen, når jég skal op i himlen.

 

Mor skal blive på hospitalet, men mig og far får lov at køre hjem. Jeg ved ikke hvad mor skal, eller hvad der i det hele taget skal ske nu. Jeg kigger op på himlen, gennem ruden i bilen, op på alle stjernerne >>Er Mikkel så deroppe nu?<< spørger jeg min far. Han kigger på mig og smiler >>Ja, det er han<<

Jeg kan mærke hvordan tårerne presser sig på, men jeg gør hvad jeg kan for at holde det tilbage >>Kigger han så ned på os?<< Jeg ser på min far med spørgende øjne. Han svarer ikke rigtig, han kigger bare på mig og nikker, han udbryder et dybt suk. Jeg ruller vinduet ned, så langt det kan. Regner slår hårdt mod mit hoved, men jeg er ligeglad, jeg rækker bare min hånd ud ad vinduet og vinker op mod himlen. Jeg kan ikke holde tårerne tilbage mere. Jeg ruller vinduet op igen.

 

Da vi kommer hjem løber jeg op på Mikkel´s værelse, og kaster mig i hans seng. Hele mit ansigt er vådt af tårer, de drypper ned på hans pude, som om det regnede. >>Kom tilbage<< råber jeg, men puden holder på lyden, så det ikke er så højt. Det er først lige gået op for mig, at jeg ikke vil se ham mere.

Min vejrtrækning er ved at blive langsom igen, og mit hjerter falder i den normale rytme. Jeg krammer hans pude så hårdt jeg kan, og udstøder et kæmpe suk. På hylden over hans skrivebord ligger en smart hobbykniv, han fik i gave, den er superflot. Stille rejser jeg mig og tager den i hånden, jeg kigger lidt på den, den er meget skarp. Jeg fjerner det armbånd jeg har på, og trækker kniven hen over håndledet, så det kommer en lang flænge, ligesom jeg har set de gør på film. Det svier lidt. Jeg kigger på det, meget længe, blodet der stille løber ned ad min arm. Jeg fører endnu engang kniven hen over håndledet, og holder vejret mens jeg gør det. Der kommer endnu en flænge, neden under den anden. Nu løber der meget blod ned. Jeg gør det en gang til, og igen og igen og igen. Mit hjerte pumper hurtigere og hurtigere, for hver gang, nu er det blevet en flydende bevægelse. Jeg kan mærke varmen i hele min krop. Jeg trækker vejret som om jeg lige har været ude og løbe. Jeg tørrer det værste blod af med en serviet, så jeg kan se de begyndende ar. Jeg tager armbåndet på igen, men det dækker ikke helt.

 

Sådan går de næste mange dage, og uger, og måneder. Jeg snakker ikke med nogen, næsten heller ikke mor og far, i skolen lukker jeg alt ude, og når jeg kommer hjem, får jeg tankerne væk ved at tage kniven, det får adrenalinen til at pumpe, og jeg tænker slet ikke. Det er ikke længere kun armen, også benene. Mikkel værelse bliver vidne til det. Jeg går kun i lange bukser, og bluser, mit hår bliver typisk sat op i en knold. Høretelefonerne har jeg altid på, og musikken spiller uafbrudt, mine tanker flyver i takt med melodien. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...