I hjertet gemt og aldrig glemt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 29 sep. 2014
  • Status: Igang
Denne historie er inspireret af mit liv, mine oplevelser. Dog har jeg ændret og tilføjet nogle ting men det er mig det handler om. Den er ikke helt færdig men vil meget gerne have kommentarer

0Likes
0Kommentarer
94Visninger
AA

5. I hjertet gemt, og aldrig glemt

                    27/9-2004

Mikkel…

Det er et år siden vi/jeg mistede dig, mit liv uden dig er forfærdeligt. Jeg tænker på alle de ting vi lavede sammen inden du blev syg. Hvordan vi altid sad på de værelse og legede med biler, du fulgtes altid med mig i skole, eller når vi sad i den lille sandkasse far havde lavet. Jeg savner tiderne, hvor du hjalp mig med matematik, og lærte mig at læse, i de helt små klasser. Endda i børnehaven hvor du også altid var der for mig, og jeg fik lov at lege med dig og Tim, som i øvrigt også savner dig utrolig meget.. Ham har du også bare forladt, hvordan kunne du gøre det, hvordan kunne du forlade os på den måde, uden videre. Du var der altid for mig da jeg var lille, og så skrider du bare, hvorfor er du her ikke for mig nu. Du kan ikke læse dette brev, ligesom du heller ikke har kunnet læse de sidste 30-40 breve jeg har skrevet til dig. Men jeg ville virkelig ønske at du var her, så du kunne hjælpe mig gennem skolen, og bare hjælpe mig med at komme gennem dagene. Alting er så meget sværere når du ikke er her. Hvordan mon verden, eller bare hvordan MIN verden havde set ud hvis du stadig var her.

 

Knus din søster Nynne

I hjertet gemt, og aldrig glemt

 

Jeg ser rundt på alle de andre gravsten, store og små, nogle er der plantet træer ved, andre ligger der fine buketter, og så er der steder, hvor der slet ikke ligger noget. På graven ligger der de legtøjsbiler vi legede med da vi var små, og en masse sedler jeg har lagt der. Jeg sidder gerne og snakker, selvom du aldrig kan svare tilbage. Så jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg gør det. Men det er som om vi rent faktisk er sammen når jeg sidder ”ved siden af dig” og snakker til dig. Uanset om det sner eller regner eller hvad, så er det der jeg sidder, altid ved din side.

 

Musikken i mine ører kører som regel med den samme sang, i hver fald når jeg sidder på kirkegården og ser på den smukke hjerteformede sten som står på din plads.

Og selvom du er væk for altid, så vil jeg ikke græde mere, jeg vil lade som om du lever og har det godt nok, der hvor du er. Er der nogen i himlen, der kan elske dig, ligeså meget som jeg gjorde, nogen der kan få dig til at grine ligeså meget som jeg. Jeg håber bare du har det godt deroppe og at de andre de kan se, hvor dejlig du er. Håber bare, at du når det, alt det du ikke nåede her. Har du fået dine vinger, sidder de nu godt nok og kan du flyve rundt i luften med de andre i din flok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...