I hjertet gemt og aldrig glemt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 29 sep. 2014
  • Status: Igang
Denne historie er inspireret af mit liv, mine oplevelser. Dog har jeg ændret og tilføjet nogle ting men det er mig det handler om. Den er ikke helt færdig men vil meget gerne have kommentarer

0Likes
0Kommentarer
92Visninger
AA

2. "Hva sker der?"

Jeg kan høre telefonen ringe nede i stuen, men der går længe før der er nogen der tager den. Jeg går stille neden under, for at tage noget at drikke, og diskret se hvad der foregår, min far går rundt omkring i stuen med telefonen oppe ved øret, og et meget alvorligt ansigtsudtryk, han ligger røret på, idet jeg åbner skabet for at tage et glas.

>>Vi bliver nød til lige at køre<< siger min far pludselig, og bryder den akavede tavshed. Jeg står lidt og kigger forundrende på det glas jeg står med i hånden, og nikker uforståeligt hen imod min far, hvorefter jeg stiller glasset tilbage.

 

 

Der bliver ikke udvekslet specielt mange ord mens vi sidder i bilen. Selvom jeg plejer at være ret snaksalig, kan jeg godt mærke at det ikke lige er det rette tidspunkt. Jeg kan dog godt se hvor vi er på vej hen, for vi kører mod Sydstevns. Det kan man virkelig kalde udkants Danmark. Min bedstemor og bedstefar bor her, i det gule hus over for den lille købmand. Jeg smækker bildøren og løber ind ad den lille havedør bag huset. Bedstemor sidder som sædvanlig på bænken foran og nyder solen, jeg giver hende et kæmpe knus.

Da jeg vender om for at finde far, ser jeg at han står og snakker med bedstefar, de ser begge meget alvorlige ud. Jeg prøver diskret at holde øje med dem, men kan ikke høre hvad de siger.

 

>>Farvel skat<< siger min far da han kort efter vi er ankommet, skal til at køre igen. Jeg har stadig ingen anelse om hvad der foregår, hvis bare han ville sige hvad han skulle eller hvorfor jeg skal være hér. Ikke at jeg ikke kan lide at være her, men syntes bare det er mærkeligt. Uden at vise hvor forvirret jeg er giver jeg ham et kram, som om der går længe før jeg skal se ham igen. >>Farvel Far<< jeg sukker dybt, men håber ikke at han ligger mærke til det. Bedstemor tager min hånd, og sammen vinker vi til ham da den lille grønne hyundai kører ud af indkørslen.

 

>>Du sidder da vel ikke og snyder<< griner bedstemor da jeg igen vinder over hende i kortspil. Mens vi sidder og spiller tænker jeg ikke videre over hvad der er sket med Mikkel eller Far. Missen der sidder på mit skød rykker sig lidt rundt, i det jeg kigger ned, kan jeg se i øjenkrogen at bedstemor tager et kort. Jeg kigger bare på hende med et smørret smil >>Hvem er det nu der snyder<< griner jeg og kigger mistænksomt på hende, og hun begynder også at grine, men benægter alligevel at hun snød.

 

Jeg kan se at klokken er ved at være halv 5 om aftenen, jeg begynder at tænke over hele sagen igen, mest fordi far ikke sagde hvornår han ville hente mig. Men tanken når kun at strejfe mig før far står i døren. Jeg når kun kort at sige farvel, for det virker som om far har lidt travlt. Stemning på vej hjem er meget speciel, jeg ved ikke om jeg skal sige noget eller hvad, så jeg sidder bare og kigger ud ad vinduet.

 

Nikolaj er taget tilbage på efterskolen, den ligger på Fyn. Jeg bliver meget ked over at jeg ikke fik sagt farvel, det er ikke så tit han kommer hjem. Jeg savner ham rigtig meget, selvom han kun lige er startet. Jeg har fået en mobil så jeg kan skrive med ham. Det er den fedeste lille Nokia slåop mobil, i hvid og lyserød. Jeg er glad for at jeg kan holde bare lidt kontakt med ham. Når han tager afsted sover jeg altid med hans hovedpude, så føler jeg mig mere tryg. Men Nikolaj er ikke den eneste der ikke er hjemme lige nu, jeg ved ikke hvor mor og Mikkel er henne.

 

Far komme gående mod mig, og låser døren op, jeg får ikke lov at gå op på mit værelse, for der er åbenbart noget vi skal snakke om. Det er aldrig godt når jeg får af vide at vi skal snakke om noget vigtigt. Tænker jeg. >>Nynne… du hár nok lagt mærke til at alt har været lidt kaotisk på det seneste, med Mikkel og det hele. Da han i morges faldt om kørte mor ham straks til lægen, det er ikke første gang det er sket. Han ligger nu på hospitalet for at blive undersøgt, men du skal ikke være bekymret<< Jeg skal ikke være bekymret?  Mine tanker kører rundt, han fortæller mig jeg ikke skal være bekymret mens han selv sidder med tårer i øjnene. >>Mikkel har fået en sygdom, der hedder kræft<< jeg sidder lidt og kigger, for jeg forstår selvfølgelig ingenting. >>Det har ikke noget med kræfter at gøre<< fortsætter han med at sige, mens han prøve at få et smil frem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...