I hjertet gemt og aldrig glemt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 29 sep. 2014
  • Status: Igang
Denne historie er inspireret af mit liv, mine oplevelser. Dog har jeg ændret og tilføjet nogle ting men det er mig det handler om. Den er ikke helt færdig men vil meget gerne have kommentarer

0Likes
0Kommentarer
91Visninger
AA

6. Det stopper aldrig

Eftersom jeg har arvet nogle mindre heldige gener efter min mor og far, da de begge er rigtig lave, er jeg selvfølgelig også lav, så den ikke så høje hoveddør gør mig ikke så meget. Men hver gang der kommer andre mennesker - sådan over 180 - så går de direkte ind i dørkarmen. Her står jeg så, har lige åbnet døren og kan straks høre nogle der råber, forsigtigt lukker jeg døren bag mig, så de ikke opdager at jeg kommer. Det er rimelig meget ude af kontekst, da jeg jo kommer midt i en samtale. >>Det kan du ikke bare!!<< råber min far, jeg bliver helt nervøs. Der er en lille pause i samtalen, og jeg skynder mig at åbne døren, for at kunne smække den igen (ved godt at det lyder mærkeligt) så de kan høre at jeg kommer. Jeg tager langsomt skoene af, og lader som ingenting. >>Heeeeeeej skat…<< Mor prøver også at lade som ingenting, hun ved jo ikke at jeg godt lige hørte at de råbte. >>Hvordan gik det i skolen<< fortætter hun, bare for at få en samtale i gang tror jeg. Jeg sender hende et diskret smil og prøver så at liste mig op på værelset, bliver dog stoppet af min far som beder mig om lige at sætte mig, så vi kan snakke. Jeg sætter mig for enden af det lille køkkenbord, hvor der også kun lige er plads til os tre. Mor og Far sætter sig ned på præcis samme tid (det var lidt skræmmende) de stirrer lidt på hinanden inden de går i gang.

>>Der er sket rigtig mange ting, som du nok ved. Men efter.. Den Tragiske Oplevelse>> han rømmede sig lidt, efter at have sagt de sidste ord. ”Den Tragiske Oplevelse” som de kalder det, altså Mikkels død. >>Er mig og din mor gledet lidt fra hinanden, hvis man kan sige det sådan. Vi har haft nogle diskussioner på det sidste, været uenige om mange ting. Derfor har vi valgt at blive skilt<< hans stemme var meget pædagogisk. Jeg sukkede rimelig højlydt. Mor ligger forsigtigt en hånd på mit lår og kigger mig dybt i øjnene, sådan for at være sikker på om jeg var okay. Far fortsætter >>Det her, har selvfølgelig ikke noget med dig at gøre Nynne.. og det vil ikke påvirke dig på nogen måde udover at du nu får 2 værelser<< han prøvede at få det til at lyde som noget godt, og smilede til mig. >>Selvfølgelig kommer det sq da til at påvirke mig, på alle tænkelige måder!!<< udbryder jeg samtidig med at jeg rejser mig hastigt fra stolen og løber op på mit værelse. Jeg låser døren, tager mig tæppe og sætter mig i vindueskarmen. Der ligger en fin pude, for jeg sidder her ret tit. Jeg er fuldstændig følelseskold, da jeg sætter mig, som om jeg ikke magter at græde mere, alle mine tårer er opbrugt, jeg stirrer bare stift ud i luften, mens regnen pisker mod mit vindue og mørket stille falder på. Kniven ligger under den pude jeg sidder på, jeg prøver at få min hånd ind under for at finde den, og der går ikke et splitsekund før den nærmest sidder boret i min arm. Og den flydende bevægelse begynder nu forfra.

 

 

            16/10-2004

Mikkel…

Jeg kan slet ikke tage det mere, hvis bare du havde været her skulle mor og far ikke skilles. Det er virkelig trist. Jeg har ikke lyst til at flytte, eller få en eller anden random papmor eller papfar. Du kunne i det mindste have hjulpet mig igennem det hvis du havde været her. Jeg har ikke snakket med Nikolaj heller, ved slet ikke hvordan han har det, om han er ligeså ulykkelig som mig.

Det er også snart jul, anden jul uden dig.. og hvordan mon det skal forgå? Hos mor eller far? Hvad skal der dog ske med det hele.. hvad skal jeg gøre af mig selv.. Alt ville være nemmere hvis du var her, savner dig mere end noget andet.. Jeg tænker på hvad du mon går og laver, deroppe hos den almægtige, Hvad du dog tager dig til, mens jeg er hernede og har det elendigt. Hvad sker der i din verden lige nu?

Jeg elsker dig, men syntes ikke du kunne være det bekendt

 

Knus din søster Nynne

I hjertet gemt og aldrig glemt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...