Min Søster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 1 feb. 2015
  • Status: Igang
Digte om forskellige søskende forhold, med søstre i fokus. Det er om på godt og ondt, alle de små ting der irriterer, og de store ting der kan betyde liv eller død.

19Likes
16Kommentarer
608Visninger
AA

1. Min Søster

 


 

Jeg ringede til hende midt om natten,

For at sige at nu var den gal igen

Hun rullede over på siden, slukkede

telefonen

og lagde sig til at sove igen

jeg bebrejder hende intet

det var mig det hele handlede om

når jeg slugte sten og søm

for at få fornemmelsen af død

tilbage i min krop

 

det var mig det handlede om,

når jeg nægtede at spise mere end hvad der kunne ligge

i mine uendelige små hænder

der knuste kød mellem tykke fingre

så blodet løb ned ad armen, endte på

trøjen hun havde købt til mig

i et forsøg på at få mig til at gå med andet

end store t-shirts, hun sagde skjulte mine former

jeg gerne ville skære væk med en kødkniv

 

det var mig det handlede om,

når jeg gik hjem om natten, næsten bedende

om en til at slå mig ihjel, så jeg slap for at gøre det selv

 

det var mig det handlede om,

når hun stod uden for badeværelset og ikke kunne komme ind

lige meget hvor højt hun råbte, hvor hårdt hun slog,

så ville det aldrig overdøve stemmerne der fortalte

mig løgne dagen lang, og natten med

når kløen på armen, i hovedbunden, over hele kroppen

kom tilbage endnu en gang

 

det var mig det handlede om,

når mine fortænder faldt ud og de sidste

blev revet ud med en bagsiden af en hammer

for ikke at der skulle være et ulige antal

og stanken af råddent kød fik mig til at besvime og brække mig

ned af den nye trøje hun havde købt mig

denne gang med solsikker og en sol i venstre hjørne

 

det var mig det handlede om,

når jeg skreg om det skulle stoppe

og naboerne bankede på væggene og bad mig

være stille, for de skulle tidligt op om morgen

op på arbejde og nyde livet, tilbage igen i seng

og jeg sad fast mellem sengen, med hænderne strakt ud over sengen

og benene trukket ud over sengekanten

så hun bedre kunne spænde mig fast

og sveden løb mig i øjnene, som spyttet samlede sig omkring det viskestykke hun havde stukket i min mund, så hun kunne sove

på sofaen, og kalde hospitalet om morgen

så de kunne tage sig af mig, for hun kunne ikke

klare det mere

 

det var mig det handlede om,

når de bar mig ud af kapellet, i en plastik kiste

der vejede ingenting

og ingen græd, ikke af sorg, ikke af lykke

da jeg blev brændt sammen med det tæppe,

hun gav mig til min attenårs fødselsdag, det

med alle bondegårdsdyrene i urealistiske farver

grisen var rød, koen blå, katten grå

og mit indre smeltet ned.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...