My dying love

Med en mor der var en heks og en far som dæmonernes konge, burde livet for Daniel se nemt ud, men det er det langt fra. Som udstødt halvdæmon må han kæmpe for at overleve, og det inkludere at han må myrde mennesker for at få noget at spise. Dog skete en forandring i hans liv. Den dag han mødte en lille menneskepige som var for sød til at han kunne dræbe, i stedet begynder han at få nære følelser for pigen og vil redde hende fra hver en tænkelig død... En skæbnesvranger historie om forbudt kærlighed mellem to arter...

18Likes
59Kommentarer
1993Visninger
AA

14. Barasso

2013 e.kr., Aalborg, Danmark.

Den grå himmel stod over nytorv i tunge lag. Det trængte op til nedbør. Sne. Min speciallitet. Jeg står uden foran Salling med min lillesøster. Mit nye midlertidig ben virker fint, og det er rart at kunne stå igen. Efter jeg pludselig brækkede benet på vesterkæret, sagde jeg ja til at få fjernet benet.

Min far kommer gående ned af torvet med en barnevogn foran sig. Min søster kigger lidt på ham og så på mig. Han har valgt at beholde det blonde hår. Det klæder ham ærlig talt også meget bedre. Altså håret, men det er helt mærkeligt, at se ham med en barnevogn. Man brugte jo ikke sådan nogle i min tid.

”Goddag!” siger min far. Moonlight er hurtiger til bare at kigge til barnet end at spørge om lov. Heldigvis er Augustus allerede vågen. Moonlight samler ham op. Hun er spændt på selv at blive - hvad der ses – en voksen dæmon. Hun vil så gerne have et barn hende selv, men far mener det er lidt for tidlig for hende. I menneskernes verden ville det havde været for sent for allerede hundrede og fyrre år siden.

Jeg tager over Augustus for min lillesøster efter noget tid. Augustus har sort hår og blå øjne, så ja, det er vel som mig i min menneskeform. Han er så lille og sårbar i forhold til mig. Min far hoster lidt, og både mig og Moonlight notere, at han hoster blod op. Vi siger ikke noget. Med al den dæmonsygdom ude har vi ikke et valg. Far ved det godt selv, og det kan ses på ham. Spørgsmålet er, hvad for en menneskelig sygdom, som hans dæmonsygdom har taget med sig?

”Det er kræft. Den er over det hele. Ikke engang Ashika kan gøre noget. Han siger at dette legeme, som jeg bruger ikke kan holde ved. Trådsalt er det jo næsten et år hundrede gammelt,” jeg taber kæben. Hans legeme skulle helst ikke kun være et hundred gammelt, han er jo tusind?

”Min originale krop døde, da helvedet styrtede sammen, men min dæmoniske sjæl kan flytte sig fra krop til krop. Jo længere der går, jo større chance er der for at den dør og tager mig med.For nu vil jeg holde ud for hende, men en dag må jeg forlade hende og barnet,” siger han trist. Gad vide om jeg er et barn af hans originale legeme, eller om jeg er fra hans første falske legeme? Moonlight og Kei må være fra et falsk. Men i følge helvedets historie, gik helvedet fra hinanden omkring min fødsel. Jeg kunne lige så godt være den sidste rigtige halvblodsbarn.

Vi begynder at gå mod Barasso alle sammen. Jeg bærer stadig Augustus. Han er et meget roligt barn, og synes at være meget facineret af omgivelserne, der er dækket i sne og lyskæder.

Far placere barnevognen ude foran Barasso og vi alle går ind i varmen. Jeg kigger rundt og notere med det samme, at Lily er her. Jeg bruger Augustus til at dække for mit ansigt, så længe jeg bare sidder med ryggen til, skulle der ikke opstå problemer.

”Køb mig en Triplo chokolade og en cookie,” siger jeg til min lillesøster. ”Og en almindelig kaffe til mig og en muffin!” siger min far. Min søster griner lidt og stiller sig i kø. Min far trækker mig med næsten ned til Lily nede i sofaerne, men jeg søger omhyggeligt for at bruge Augustus som dække og min ryg. Mit hår er sat i en hestehale i dag, og Lily har kun set det flettet, så jeg håber, at hun bare overser mig.

”Kan jeg få min søn?” spørger min far mig om, da vi sætter os ned. Jeg rækker ham Augustus. Min far har en taske med. Augustus er kun en måned gammel og alligevel har moren valgt at gå i skole, så derfor har min far en flaske mælk med til Agustus. Min mor måtte have mig hængene i et klæde, når hun arbejde i palæet. Da jeg gammel nok, blev jeg ansat som stalddreng. Jeg skulle ikke rende inde i palæet, sagde de.

Moonlight kommer gående med tre tallerkner. To med muffins og en enkel med en cookie. Jeg smiler rigtig meget.

”Tak søs,” siger jeg. Min far siger også tak, men han har travlt med at give Augustus mælk, så min søster stiller bare tallerkenen.

Min søster kommer kort efter tilbage med tre kopper. En kop kaffe til min far, et plastickrus med ischokolade til hende selv og en varmchokolade til mig.

Min søster sætter sig ned ved siden af mig, men svinger så om, så hun kigger på Lily.

”Hey, du er Lily ikke? Jeg er Moonlight, Daniels lillesøster!” siger min søster. Jeg er næsten ved at tabe kæben, men holder min mund lukket. Forbandet. Jeg har lige fortalt min søster i Salling, at jeg havde på en eller anden måde fået gjort, at Lily ikke kunne sige ordet stoffer, og at hun hadede mig, og det første min søster gør er at sige hej til Lily. HELT ÆRLIGT! Nu kan jeg huske, hvorfor jeg ikke brød mig om min familie. De siger alt til alle.

”Daniel...” kan jeg høre at Lily mumler. Jeg vender mig om og glor nervøst på Lily. Hun sidder med en veninde, men rejser sig så, og veninden rejser sig også.

”Eh, jeg må hellere se at komme videre,” siger veninden og går. Jeg kigger ned i jorden og Lily tager sin kop med varm chokolade og sætter sig over til os. Hun har kun en doublo.

”Hvad har du gjort ved mig Daniel?” spørger Lily trist om. Hun har tåre i øjnene, og jeg kigger trist på hende, som hun sidder der ved siden af min far – heldigvis uden at vide det er min far.

”Jeg ved det ikke Lily! Jeg er en troldmand, der ikke engang ved sine egne evner helt i nu!” Jeg selv har tårer i øjnene. Lily kigger overrasket, men seer ud til at tage det let... men har jeg lige fortalt hende, at jeg er troldmand? Jeg ved godt at nutidens hekse og troldmænd gør små trolddomme, alle frygtede dem jo, så de gik fra magien til snyd og beddrag. Min art gjorde det. så lavt er de sunket, men jeg er af det rene blod. Jeg har de magiske kræfter, men jeg ved ikke engang halvdelen af hvad jeg kan.

”Troldmand... hvorfor sagde du ikke bare at du tog smertestillende? Du har jo fået et nyt ben. Jeg så det på, at det buksebenet hænger over hvad skulle være anklen,” Jeg bliver overrasket. Lily lægger mærke til mere end man skulle tro. Hvem fanden ville havde lagt mærke til, at jeg havde en protese, inden jeg ville fortælle dem det?

”Hvordan... hvordan kunne du opdage det hurtiger end normalle mennesker?” spørger jeg om. Min far kigger for første gang siden jeg gav ham Augustus op og så på Lily. Så selv han er nysgerrig om, hvordan et menneske kan have sådan et godt syn.

”Det ved jeg ikke. Igennem hele mit liv har jeg bare kunne nogle ting. Supersyn, god hørelse, været klogere end gennemsnittet, haft superskrig, god stemme... og talt med spøgelser,” Jeg smiler. Alle de her gaver kan kun være fordi, at hun har gener fra en heks, troldmand eller værre. En dæmon.  En ting er bekræftet, nu ved jeg da lidt om, hvorfor mine øre piver, når hun skriger. Spændende.

Jeg rører rundt i min kop og tager en slurk. Af en eller anden grund ender chokoladen altid i bunden så resten smager af mælk. Nu har jeg et par få gange fået rigtig varm chokolade som denne, men chokoladen ender altid på bunden.

Jeg drikker det varme mælk, og Lily drikker hendes færdig.

Resten af tiden på Barasso går mere varmt og stille af sted, men Lily siger flere gange, at vi ikke er sammen. Min far vælger til sidst at gå. Augustus skal sove, siger han. Min søster går også, så mig og Lily går også, men vi har planer.

 

Jeg må stadig ikke køre bil, men vi tager bussen.  Jeg er helt glad. Busturen er lang. Fra nytorv til Gigantium. Bus nummer 12. Mig og Lily skal ud at skøjte. Jeg giver. Det vil sige jeg betaler for at vi må skøjte plus jeg betaler leje af skøjter.

Jeg finder ud af at Lily skal bruge størrelse 41 i skøjter, og jeg mig selv tager også en størrelse større, end hvad jeg normalt bruger.

Jeg vill originalt have at vi skøjtede inde på banen inde midt i byen, men ingen af os ejede skøjter, så vi endte med at tage herud.

”Tak Daniel,” siger Lily med et smil, da jeg holder hendes hånd, da vi bevæger us på banen. Sammen skøjter vi stille rundt imellem alle de andre. Venner kan godt holde i hånden, kan de ikke?

”Daniel,” siger Lily lige pludselig. ”Kan vi tage hjem til dig bagefter?” spørger hun om. Det er weekend, og sidst jeg tjekkede, bekymrede Lilys mor sig ikke særlig meget, fordi Lily er meget ansvarlig.

”Jo, det kan vi godt!” siger jeg...

 

Jeg vågner op den følgende morgen med en nøgen Lily under min dyne. Jeg ved ikke rigtig, om hvad der skete igår var skidt eller godt, men mig og Lily er bestemt sammen igen!

”Godmorgen,” siger jeg, da Lily bevæger sig bestemt. Hun er lige vågnet, og svagt åbner hun øjnene og glor på mig. Det her var det bedste, som jeg har prøvet, og det siger meget. Men med Lily er det en speciel ting. Jeg elsker Lily. Ikke ligesom de andre kvinder i mit liv, og desuden afviste de fleste mig, fordi jeg har lignede et barn førhen.

”Godmooooooorgen!” Lily gaber sig igennem morgen. Hendes bare bryst ligger op af mit bryst... det her vil jeg aldrig glemme. Selv efter din død engang Lily, vil jeg aldrig glemme vores første gang. Når jeg nu ikke må spise dig, må jeg optage dig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...