Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7430Visninger
AA

9. 8

Der var stille i stuen den aften. Men i steder for at sidde hver for sig, besluttede vi os for at se noget sammen. Jeg lå på siden, med benene trukket op under mig da jeg havde ondt i maven. "Skal jeg med dig på arbejde i morgen?", spurgte jeg tøvende og han så hen på mig, inden han nikkede og sagde: "udover hvis du vil være alene hjemme, så ja". "Jeg vil gerne med", sagde jeg og smilede forsigtigt, inden jeg så fremad og sagde: "jeg orker bare ikke at skulle snakke med Zayn". "Lad idioten være", mumlede han og jeg grinede, inden jeg så hen på ham og mødte hans alvorlige blik. "Zayn er en idiot. Han er typen der er kendt for at være et hit blandt pigerne. Lige meget hvor meget han bruger dem, vil de stadig have ham", konstaterede han og jeg rullede med øjnene, mens jeg så væk og han sagde: "hvis jeg havde en datter, så hun skulle finde sammen med som Liam". "Han passer sit job, behandler folk pænt og er en god mand", tilføjede han og jeg smilede.

•••

Jeg kørte ned over min facebook startside, inden jeg udstødte et suk og rettede mig op. Jeg sad i sofaen på Andrew's kontor, med min computer. Andrew sad ved skrivebordet og skrev noget ned på hans computer. Døren gik op og vi så begge derhen, hvor Liam stod. "De har fundet nogle beviser i huset", sagde han og jeg så hen på Andrew, der rettede sig op og så hen på mig. "Hvilket hus?", spurgte jeg og fugtede mine læber, inden han forsigtigt svarede: "dit gamle hus". Noget inde i mig frøs til is og jeg så ned på mine lår. Andrew rejste sig og bevægede sig hen til døren, mens han sagde: "jeg kører derhen og tjekker det". "Må jeg komme med?", spurgte jeg og fik dem begge til at stoppe op, for at se hen på mig. "Jeg kan måske hjælpe?", spurgte jeg og trak let på smilebåndet.

Stedet var fyldt med politmænd og forskellige mennesker, der vadede ind og ud af mit gamle hjem. Jeg havde ikke været her siden jeg fik det at vide. Derfor var det med bankene hjerte, at jeg nærmede mig hoveddøren, der stod åben. Andrew rykkede sig lidt væk og lagde sin hånd på min ryg, inden jeg gik ind og han fjernede hånden. Den hårde facade jeg først havde mødt, var nu forsvundet. "Andrew", jeg så fremad, hvor Zayn kom gående. Da han så mig, rynkede han panden og så på Andrew. "Hvad laver hun her?", spurgte han og Andrew rettede sig op, inden han sagde: "hun har ligeså meget ret til at være her som du har". Zayn grinede og så på mig, hvilket fik mig til at smile hånligt til ham. "Har hun måske sådan et her?", spurgte han og holdte sit politiskilt op. Andrew tog sit frem, som var helt anderledes end Zayn's. Andrew var vist også Zayn's chef.

"Nej, men jeg har det her skilt og jeg er hendes værge", han trådte frem mod Zayn, der krympede sig lidt sammen og så væk. "Så bland dig udenom", hvæsede Andrew og jeg anstrengte mig for ikke at grine. Andrew greb fat i min arm og trak mig udenom Zayn, der forsvandt udenfor. Jeg fnes og så på Andrew, der stirrede lige frem. "Er du min værge?", spurgte jeg og han nikkede, inden han stoppede op og så på mig. "Det var det mødet igår handlede om", konstaterede han og jeg fugtede mine læber, inden jeg sagde: "men jeg kan jo egentlig flytte hjemmefra?". "Dine forældre var meget vigtige i samfundet og de blev myrdet. For din egen sikkerhed bliver du beskyttet", sagde han og jeg nikkede, mens han så rundt. Der var stille i huset, selvom at der gik folk rundt. Mit blik landede på et billede af min mor, far og mig. Tårerne hobede sig op i mine øjne og Andrew så på mig, inden han sagde: "Casey". "Andrew, den her vej", råbte en stemme og vi så begge ud mod baghaven, inden han gik hen til døren.

En person greb fat om mig og jeg skreg, hvilket fik Andrew til at kigge bagud. Jeg blev trukket med vedkommende og jeg slog ud efter ham. Andrew trak sin pistol og styrtede frem efter os. "Slip hende", råbte han og jeg hulkede, mens jeg så rundt. En masse politifolk stod omkring os, med pistolerne rettede mod os. Personen slap mig og jeg kravlede fremad mod Andrew, som hjalp mig op og tog om mig med den ene arm. Jeg så bagud og hen på manden, der så herhen og havde hænderne i vejret. Hans ansigt var dækket til og jeg så væk, mens jeg prøvede at berolige mig selv med dybe indåndinger. "Kom", hviskede Andrew til mig og trak mig væk fra rummet, ud til bilen. Han lagde sine hænder på mine skuldre og jeg så op på ham, inden han spurgte: "er du okay?". Jeg nikkede og hans øjne borede sig ind i mine, hvilket fik mig til at ryste på hovedet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...