Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7583Visninger
AA

7. 6

Jeg drejede rundt på stolen og udstødte et suk, inden jeg rejste mig op og bevægede mig hen til døren, som jeg skubbede op. Dem der var her, så hen mod mig og væk igen, hvilket fik mig til at gå forbi dem og hen til slik automaten. Jeg puttede et par mønter i automaten og trykkede nummeret ind. Maskinen gav en høj lyd fra sig og slikket satte sig fast i automaten, hvilket fik mig til at udstødte et irriteret grynt og slå til maskinen. Der lød et grin bag mig og en stemme sagde: "rolig nu tiger".

Jeg så bagud, hvor Liam kom gående. "Den maskine der, er rimelig dum", sagde han og smilede, inden han slog på siden af maskinen og slikket faldte ned i bunden. "Sådan", han sendte mig et venligt smil og bukkede sig ned, hvor han tog slikket ud og gav mig den i hånden. "Du ved godt at der er en kantine her også, ikke?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, hvilket fik ham til at smile. "Men maden der koster mere en slikket", han nikkede mod slikket i min hånd og jeg bed mig selv i læben. "Har du nogen penge jeg kan låne?", spurgte jeg tøvende og han rystede på hovedet, efterfulgt af at han sagde: "desværre har glemt min pung derhjemme. Ellers måtte du godt", Jeg sendte ham et smil og skulle til at sige noget, da jeg blev afbrudt af Zayn der kom herhen. "Må du godt forlade dit fangekammer, prinsesse?", spurgte han nedladende og jeg så irriteret på ham, inden jeg spurgte: "må du godt forlade din fangekælder?".

Han grinede og rystede på hovedet, inden jeg så på Liam og spurgte: "ved du hvornår mødet er færdig?". "Jeg tror det er færdigt nu", sagde Zayn og jeg så på ham, inden jeg skød øjenbrynene i vejret og han fortsatte: "du kan bare gå ind, de aftaler nok bare tidspunktet for det næste møde". "Zayn", indskød Liam og Zayn sendte mig et smil, inden han rykkede til siden og så hen mod døren. Jeg tøvede, men gik alligevel derhen og så tilbage. Liam gik væk og Zayn nikkede, hvilket fik mig til at åbne døren og se ind. "Andrew, har du nogle pen", jeg stoppede da mødet stadig var i fuld gang og de så alle hen på mig. En skygge gled hen over Andrew's ansigt og jeg vidste allerede nu, at Zayn havde snydt mig og derfor gjort Andrew sur på mig. "Casey, hvad laver du her?", spurgte han vredt og jeg så rundt. "Undskyld", mumlede jeg og gik bagud, inden jeg lukkede døren i og vendte rundt. Alle så på mig og der kom et fnis fra Zayn's læber. "Din idiot", hvæsede jeg og gik frem mod ham, hvilket fik ham til at gå bagud og sige: "hvis du gør mig noget, kan jeg anholde dig for overfald af en politibetjent". "Jeg skal vise dig overfald af en politibetjent", mumlede jeg truende og gik frem mod ham, men nogen greb fat i mig bagfra og vendte mig rundt. "Casey, kontoret, nu", Andrew stod foran mig og så ikke glad ud. Jeg sank en klump og så bagud på Zayn, der så lige så skræmt ud som mig. "Casey!", råbte Andrew og jeg så rundt, mens jeg gik hen mod kontoret. Mit hjerte satte farten op, jo tættere på ham jeg kom. I frygt for konsekvenserne. 

Jeg lukkede forsigtigt døren i og så på ham. "Er du døv Casey?", råbte han spørgende og jeg prøvede at undgå at få øjenkontakt med ham, da vreden stod ud af hans øjne. "Jeg bad dig om ikke at forstyrre mødet", sagde han og trådte tættere på, hvilket fik mig til at træde tilbage og støde på døren. Håndtaget stødte ind i min ryg, men jeg lagde ikke mærke til smerten, da jeg var fokuseret på at være klar til at forsvare mig. Jeg bed mig selv i læben og kunne mærke blodsmagen brede sig i min mund, hvilket fik mig til at synke og se væk. "Du skal følge Mike regler", råbte han og jeg så væk, inden jeg så væk og sagde: "fint". "Hvorfor gjorde du det? Er du ude på at få mig fyret?", han hævede stemmen da han snakkede og jeg så tilbage på ham, inden jeg for første gang i denne samtale, fik et ord indført: "hvorfor skulle jeg ønske dig fyret?". "Det ved jeg da ikke, fordi du ikke får tingene som du vil have det", råbte han og slog ud med hånden. "Får tingene min måde", grinede jeg og han lagde hovedet på skrå, mens han fugtede sine læber. "Det er da dig der ikke kan kommunikere med nogen, fordi du er en fucking bestemmende person", råbte jeg og trådte fremad. Han gik frem mod mig og lagde sin hånd på min skulder, så jeg blev mast op mod døren igen. Håndtaget borede sig ind i min hofte, men jeg bed smerten i mig. 

"Måske myrderede dine forældre hinanden pga dig", sagde han og jeg stivnede, inden jeg gispede. Jeg slog ud efter ham og han holdte bedre fast i mig, inden jeg med sammenbidte tænder sagde: "du skal ikke røre mig". "Virkelig, hvad vil du gøre ved det?", spurgte han og smilede overlegent. Jeg slog på hans brystkasse og begyndte at græde, inden jeg råbte: "du skal ikke røre ved mig, din idiot". Hans ansigtsudtryk ændrede sig fra vredt til overrasket, inden han trådte bagud. Jeg åbnede døren og styrtede ud, mens jeg hulkede. Zayn gik ind i mig og tog fat i mine skuldre. "Du skal heller ikke røre ved mig", skreg jeg og skubbede hans hånd væk, så han veg tilbage og tog hænderne op. "Casey, vent", råbte Andrew og jeg så bagud, inden jeg råbte: "lad mig være Andrew".

Mit blik veg fremad igen og jeg skubbede døren op, inden jeg gik ud og tørrede mine øjne. "Wow, Casey, hvad sker der?", Liam kom gående imod mig og jeg gik udenom ham, mens jeg tog mig til hovedet. "Måske myrderede dine forældre hinanden pga dig", Andrew's stemme gentog sig og jeg hulkede igen, inden jeg skubbede døren op og gik udenfor. 

•••

Jeg frøs og trak cardiganen tættere omkring mig, mens jeg så rundt i parken. Jeg havde ingen penge på mig, så jeg havde ikke kunne købe noget mad. "Er du okay?", spurgte en venlig stemme og jeg så op, hvor et gammelt ægtepar stod. Jeg nikkede og sendte dem et smil. Men jeg var langtfra okay. "Du ser bare ikke så glad ud. Og det ligner du fryser", fortsatte manden og jeg så rundt, mens jeg fugtede mine læber. "Hvad laver du herude på den her tid af dagen?", spurgte damen alvorligt og jeg fugtede mine læber, inden jeg sagde: "jeg er bare uvenner med en ven jeg bor hos, så jeg har ikke lyst til at tage hjem". De så på hinanden og manden stak hånden i lommen, inden kvinden fortsatte: "vi kan ikke se dig fryse ihjel". Manden rakte mig lidt penge og jeg så tøvende på dem, da manden sagde: "det det betale for en overnatning på et motel". "Tusind tak", sagde jeg og smilede stort til dem, inden jeg rejste mig op og så skiftevis på dem. "Men det behøvede i virkelig ikke at gøre", sagde jeg og rakte dem pengene igen. De gik bagud og rystede på hovedet. "Behold pengene", sagde manden og smilede stort til mig. Hans øjne blev mast lidt sammen når han smilede, og de venlige smilerynker gjorde dem begge søde at se på. "Og bliv gode venner med din ven igen", sagde kvinden og de gik væk. Jeg så overrasket efter dem, inden jeg smilede og gik i retning mod motellet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...