Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7425Visninger
AA

6. 5

Der var stille i bilen, næste morgen. Jeg trak min cardigan tættere om mig og åndede ud, hvilket medførte at der kom dug på bilens rude, pga min ånde. "Fryser du?", spurgte Andrew og brød stilheden, med hans mørke stemme. Jeg så på ham og fugtede mine læber. "Jeg overlever nok", svarede jeg monotont og han skævede hen til mig, inden han sagde: "hvis du fryser, kan jeg god". "Jeg fryser ikke", afbrød jeg ham og han bed tænderne sammen, mens han så væk og nikkede. Få sekunder efter var vi ved politistationen og han parkerede bilen. Jeg steg ud og lukke forsigtigt døren i, inden jeg så på ham og spurgte: "skal jeg bare sidde på dit kontor hele dagen?". "Du kan også gå en tur, det styrer du selv", sagde han og gik op mod indgangen. Jeg fulgte hastigt efter og han holdte døren for mig, mens han hårdt kommanderede: "du skal bare ikke forstyrre mit møde". "Er det et vigtigt et?", spurgte jeg og så på ham, mens han så hen på mig og fugtede sine læber. Min stemme lød usikker og tøvende. Han nikkede og så rundt, inden han så tilbage på mig og udtalte sine ord omhyggeligt: "så det er vigtigt at du ikke forstyrre". Jeg nikkede og så væk, da han begyndte at gå igen.

Da han skubbede døren op til kontoret og gik ind, kunne jeg straks mærke alles blik på mig. Mit blik farede til jorden og jeg sank en klump. Jeg så op, da en person kom imod mig og var ved at støde ind i mig. Det var ham Zayn. "Casey, var det ikke?", spurgte han og jeg nikkede, mens jeg så rundt. Folk stirrede på os og jeg så på Zayn igen. Hans øjne var intense og jeg fugtede mine læber, inden jeg sagde: "undskyld jeg var sådan en bitch igår". "Ja det må du nok sige", sagde han og smilede lidt. "Jeg var oppe og køre", mumlede jeg og han lagde hovedet på skrå. "Jeg er faktisk ikke så slem som Andrew påstår", konstaterede jeg og smilede, mens jeg lagde hovedet på skrå. Han nikkede og så rundt, inden han sagde: "sikkert ikke". Jeg bed tænderne sammen og mit blik gled rundt, hvor det landede på Andrew. Han stod og snakkede med Liam. Hans blik landede på mig og han sukkede, inden han gik herhen og stoppede ved siden af mig. "Zayn", mumlede han og løftede hovedet stolt, hvilket fik Zayn til at se væk og hen på mig. 

 

 

Hans øjne borede sig ind i mine og jeg kneb øjnene lidt sammen. Andrew brød øjenkontakten mellem os, ved at føre mig væk fra Zayn og hen mod hans kontor. "Den her vej", sagde han og fjernede ikke hænderne fra mine skuldre, før vi var inde på hans kontor. "Hvad er hans problem?", spurgte jeg vredt og vred mig ud af hans greb. "Hvad har jeg nu gjort?", sukkede han og jeg rynkede panden, hvilket fik ham til at gøre det samme. "Vent du brokkede dig ikke over mig?", sagde han forvirret og jeg rystede på hovedet, mens jeg dumpede ned på kontorstolen foran hans skrivebord. Han så ud på Zayn og tilbage på mig, inden han sagde: "Zayn er den type person der tror han er bedst". "Ligesom dig", mumlede jeg lavt og han så afventende på mig. Jeg smilede falskt til ham og han rullede øjne, efterfulgt af at han gik herhen og sagde: "mit møde er klokken 11 og foregår inde i det rum der". Han pegede på en dør ude i det store kontor og jeg nikkede. "Så det holder du dig fra", tonelejet i hans stemme, gjorde det klart for mig, at jeg skulle lytte. "Okay", sagde jeg lavt og bandede indvendig over hvor lille og skræmt jeg lød. Jeg blev overbevist over at han også hørte det, for hans blik blev mere mildt.

"Hør Casey", begyndte han og skulle til at fortsætte, da døren blev åbnet og vi så begge derhen. Zayn stod i døren og kiggede skiftevis på os. "Zayn", mumlede Andrew og jeg så op på ham, mens han lagde armene over kors. Hans blik landede på mig og tilbage på Zayn, der begyndte at snakke: "mødet er blevet rykket til klokken 10. De forventer også at du er der 10 minutter før". "Okay, tak for beskeden", sagde Andrew koldt og jeg smilede lidt, mens jeg så rundt. "Hvad gør du med prinsessen?", spurgte Zayn og jeg så tilbage på ham, mens han smilede hånligt til mig og jeg bed tænderne sammen. "Prinsessen bliver vel bare her", svarede Andrew og jeg kiggede på ham, da han sagde: "har du ikke noget du skal gøre?". Døren lukkede og jeg så på ham. "Tak, tror jeg", fik jeg fremstammet og han løftede det ene øjenbryn. "Han nedgjorde mig", sagde jeg og nikkede hen mod døren, hvilket fik ham til at rette sig op. "Det var da så lidt?", sagde han forvirret og smilede, mens han så rundt. "Jeg regner med at du bliver herinde under mødet, for at du ikke afbryder det", konstaterede han og lod sit blik hvile på papiret på skrivebordet. 

"Tror du da jeg afbryder mødet?", spurgte jeg og han rettede sig op, inden han så afventende på mig. "Jeg er 19, ikke 10 Andrew, jeg kan godt overholde en ordre", udbrød jeg og han bed tænderne sammen. "Jeg skulle bare være sikker", sagde han og jeg satte hænderne på hofterne, inden jeg sagde: "hvad hvis jeg bliver sulten?". "Så er der en automat ude på gangen", svarede han i det samme flabede toneleje, som jeg havde spurgt i. Langsomt lod jeg mine arme fjerne sig fra mine hofter og sukkede en enkelt gang.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...