Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7448Visninger
AA

5. 4

Jeg knugede dynen ind til mig og stirrede ud i luften. Jeg havde været alene det meste af dagen nu, hvilket jeg havde brugt på at være 3 forskellige steder på grunden. På mit værelse, i stuen og i baghaven. For 10 gang, rejste jeg mig op og bevægede mig ud mod køkkenet. Jeg så mig omkring, i frygt for at Andrew ville komme ind og jeg ville tabe noget nyt. Det havde jeg åbenbart en tendes til at gøre. Et suk forlod mine læber og jeg pressede min finger mod min tinding, inden jeg mumlede for mig selv: "han kommer vel ikke hjem foreløbig". Jeg åbnede køleskabet og tog en cola ud, inden jeg lukkede køleskabet og gik ind i stuen. Da jeg havde sat mig, tændte jeg tv'et og zappede gennem kanalerne. En reklame for en familie ferie kom op og jeg bed tænderne sammen. Det er så opstillet. Familien ser så glad ud, de finder nemt en ferie de alle vil på og så tager de glade afsted og er glade sammen.

De gange jeg var afsted med min familie, skændtes vi altid omkring hvor vi skulle hen og vi kunne diskutere om 5 forskellige steder, før vi fandt det 6 sted. Men når vi så var der, var vi glade. Så det havde reklamen ret i. 

Døren åbnede og jeg så bagud, hvor Andrew trådte ind. Han så hen på mig og lukkede døren, hvilket fik mig til at kigge væk igen og synke en klump. Jeg skiftede kanal og lagde fjernbetjeningen fra mig, da Gossip Girl dukkede op på skærmen. Andrew bevægede sig rundt ude i køkkenet og åbnede køleskabet, efterfulgt af at det lukke igen og en dåse blev åbnet. Derefter lød der trin og han dumpede ned i sofaen ved siden af mig. Jeg skævede hen til ham og rykkede mig lidt væk, mens jeg støttede min arm mod armlænet. "Hvad er det vi ser?", spurgte han og jeg så på ham. Han så på tv'et med rynket pande og jeg udstødte et irriteret støn, inden jeg rejste mig op og gik hen mod mit værelse. "Jeg spurgte faktisk om nogen", sagde han og jeg stoppede op. Forvirret vendte jeg rundt og mødte hans øjne. Han løftede afventende det ene øjenbryn og jeg sank en klump. "Jeg nedgjorde ikke serien, jeg spurgte helt alvorligt", konstaterede han og jeg fugtede mine læber. "Jeg kan faktisk godt være sød", fortsatte han og jeg så væk. 

"Hvorfor sagde du de ting om mig?", spurgte jeg og så tilbage på ham. Han sukkede og slukkede tv'et, inden han rejste sig op og så hen mod mig. "Det ved jeg ikke", mumlede han og jeg grinede. "Du ved det simpelthen ikke?", gentog jeg i en spørgende tone og han nikkede forvirret. "Jeg tror bare jeg ikke er vant til en kvinde i huset", sagde han og jeg så rundt, efterfulgt af at jeg sagde: "undskyld jeg råbte af dig tidligere". Han bed tænderne sammen og stirrede på mig. Hans øjne borede sig ind i mine og jeg vendte rundt, inden jeg bevægede mig ind på mit værelse, for at undgå dem.

•••

Mørket havde lagt sig udenfor og jeg stirrede på vinduet, mens jeg sank en klump. Jeg havde altid hadet tanken om mørket og hvad der kunne være der ude. Derfor hadede jeg også at være ude der var mørkt. Mens jeg udstødte et suk, rejste jeg mig fra min seng og trak gardinet for. Bagefter bevægede jeg mig hen mod stuen. Det kolde trægulv knirkede under mine fødder og da jeg åbnede døren, knirkede den også. Det fik Andrew, der sad i sofaen, til at kigge bagud. "Casey, er du stadig vågen?", spurgte han overrasket og jeg nikkede forvirret, inden jeg sagde: "klokken er kun 21?". Han stirrede på mig og så tilbage på tv'et. Jeg gik hen og satte mig ude i siden af sofaen, på kanten. "Hvad ser vi?", spurgte jeg og han så på mig. "NCIS", mumlede han og rettede sig lidt op. En smerte skød gennem min mave og jeg krympede mig sammen, efterfulgt af at jeg så væk. "Hvad er der med dig?", spurgte han og jeg rejste mig, inden jeg gik ind på mit værelse og lukkede døren i efter mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...