Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7425Visninger
AA

31. 30

Jeg lå i Liam's arme og stirrede ud i luften. Der var stille på stationen, og vi skulle blive der længe. En dør fløj op og Andrew rejste sig. Alt udover kontoret, var mørklagt og det var faktisk lidt skræmmende. Et skud fløj gennem ruden og Andrew farede sammen. Liam puffede mig ud over sofa kanten og jeg ramte gulvet med et bumb, der pressede luften ud af mig. Gipsende efter vejret, kravlede jeg hen til Andrew og så på ham. Liam låste døren og trykkede på en knap, så nogle gardiner dækkede alle vinduerne på kontoret. De kunne ikke se ind og vi kunne ikke se ud. Kun hvis vi rykkede gardinet til side, hvilket Andrew gjorde. Han slap gardinet og satte sig på hug, mens han hviskede: "det er Dave".

"Liam har du din pistol på dig?", hviskede Andrew og så på Liam, der nikkede og tog den frem. Andrew åbnede en skuffe i hans skrivebord og rakte mig en pistol, inden han tog sin egen frem. "Du ved hvordan man bruger den", sagde han og smilede i nogle sekunder, inden han ladede sin pistol og så rundt. Han lavede tegn til Liam om at fjerne sig fra vinduerne. "Casey", han så på mig og jeg nikkede, mens jeg kæmpede for ikke at bryde sammen. "Kravl ind under bordet. Jeg vil ikke have at der sker dig noget", sagde han og jeg nikkede, inden jeg kravlede hen til bordet og ind under. Jeg fik øjenkontakt med Andrew, inden han rejste sig og bevægede sig langsomt hen til ruden. Han skubbede forsigtig gardinet til side og så ud, inden han bevægede hen mod mig. Liam gjorde det samme og jeg så skiftevis på dem. 

"Jeg kan ikke lide at der er stille", mumlede Liam og så på Andrew, der sank en klump. Jeg åbnede munden for at sige noget, men et brag stoppede mig. Døren fløj ind og ramte Liam, så han blev mast op mod bordet og blev slået bevidstløs. "Liam", skreg jeg og kravlede ud fra mit gemmested. "Casey bliv", sagde Andrew og jeg så på ham, mens han bevægede sig hen mod døren. "Casey kom", sagde han og vinkede mig hen til ham. "Vi er nød til at komme ud", forklarede han, da jeg kom hen til ham. Han tog armen om mig og jeg så bagud på Liam, mens jeg rystede på hovedet og sagde: "ikke uden Liam". "Casey, jeg kalder efter hjælp når vi kommer ud", sagde Andrew utålmodigt og prøvede at trække mig med, men jeg rykkede mig ikke. Andrew tog fat i mig og sagde: "Casey, det er dig der er min første prioritet, når det gælder beskyttelse". Jeg sank en klump og stirrede på ham. Hans øjne flakkede rundt. "Lad mig få dig ud og ringe efter hjælp, så går jeg ind efter Liam igen", hviskede han og jeg nikkede, inden jeg kastede et sidste blik på Liam. Andrew trak mig gennem kontoret og jeg så rundt. "Hvor er ha", jeg nåede ikke at sige mere, da Andrew blev tacklet og jeg væltede. Jeg gled lidt hen af jorden og tabte pistolen, mens luften blev presset ud af mig. Der var mørkt herinde og jeg kæmpede for at få vejen, samtidig med at jeg prøvede at lokalisere Andrew og Dave. "Casey, flygt", råbte Andrew og jeg rakte ud efter pistolen. Min hånd ramte noget koldt og jeg fik fat på pistolen, inden jeg langsomt rejste mig. Jeg kunne høre bevægelse tæt på mig.

Jeg ladede pistolen og blev smækket op af væggen i samme øjeblik, så jeg tabte den. "Hej Casey", Dave's klamme ånde kærtegnede min kind og fik mig til at strække hovedet væk fra ham. "Kig på mig", mumlede han og tog fat om mig ansigt, for at vende det mod mig. Han pressede sine læber mod mine og jeg spærrede øjnene op, mens jeg sprællede for at komme væk fra ham. Han pressede mig længere op mod væggen og jeg bed ham i læben, så han veg tilbage. "Din kælling", råbte han og blev tacklet lige efter. "Sådan skal du ikke snakke til hende", råbte Andrew. Et bord blev væltet og jeg så rundt, mens jeg klappede på væggen, for at finde en kontakt. Min hånd ramte noget og der lød et klik, inden kontoret blev lyst op. 

Foran mig var Andrew og Dave igang med at slås. Andrew smadrede Dave ind i et bord, men Dave sparkede Andrew væk. Bagefter tog han fat i en stol og smækkede ned på Andrew, jer gav et brøl fra sig af smerte. På få sekunder, nåede jeg at kigge rundt omkring mig og gribe pistolen. Dave tog en kniv frem og skulle til at hakke ned i Andrew, da jeg skreg: "Dave, læg kniven fra dig eller jeg skyder". De så begge på mig og jeg så op, da Liam kom vaklende ud fra kontoret. Han trak sin pistol og sigtede på Dave, der så skiftevis på os. Dave kastede kniven frem mod mig og jeg skød, i samme øjeblik Liam gjorde. Kniven ramte mig i maven og jeg skreg, mens Dave faldte om. Jeg gled ned af væggen og skreg, mens jeg prikker dansede for øjnene af mig. Andrew styrtede hen til mig og tog fat om mit ansigt, mens han så ned på kniven i min mave. En masse blod bredte sig på mit tøj og udover gulvet.

"Casey bliv ved mig", hviskede Andrew og jeg så på ham, da jeg kunne høre hans stemme knække over. Liam kom derhen og tog en telefon op til øret, efterfulgt af at han sagde: "Payne her, send en ambulance til L.A.P.D's hovedkvarter, vi har en hårdt såret". Jeg så tilbage på Andrew, og alt andet synes at forsvinde. Dave's døde krop, Liam der snakkede i telefon, mine forældres død. "Casey, please", sagde Andrew og jeg hulkede, inden jeg forsigtigt smilede og hviskede: "få fat på Steve". Jeg tog fat i hans hånd og lagde hovedet tilbage, mens jeg langsomt lukkede øjnene i. "Casey", Andrew gav min hånd et klem og jeg kunne mærke bevidstheden langsomt forsvinde fra mig. Jeg blev lagt fladt ned og kunne mærke nogle læber mod mine, efterfulgt af luft der blev pustet ind. To hænder blev lagt på min brystkasse og trykkede ned et par gange, inden læberne igen mødte mine. De smagte stærkt af kaffe og var utrolig bløde. Mere husker jeg ikke, da alt blev sort. 

•••

Undskyld for den lange ventetid. Hvad siger i til slutningen ;) tror i Casey overlever og hvem tror i gav hende mund til mund? Andrew eller Liam? 

Et andet sprøgsmål: hvem synes i selv hun passer bedst med? Liam eller måske Andrew. Har tit overvejet at sætte hende sammen med Andrew, da jeg synes de ville være søde sammen. Men den der far/bror rolle han har fået til hende, ødelægger det lidt og ville gøre det underligt :/ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...