Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7436Visninger
AA

30. 29

Der var stille i suiten og jeg kunne høre Andrew trække vejret henne fra hans seng. Vi havde fået et nyt værelse, med udsigt til vandet. Så der kunne ikke sidde nogen i en bygning overfor os og skyde. Men angsten sad stadig i mig. Dave var blevet fængslet, men Steve var stadig på fri fod. Og det var kun tre der vidste det var ham. Men det var hans ord mod vores, hvilket var en kamp han havde størst chance for at vinde.

Et suk forlod mine læber og jeg drejede om på siden, inden jeg sukkede igen og bed tænderne sammen. Jeg har ikke kunne finde ro de sidste dage. Frygten for at blive angrebet, var for stor. Hvis jeg havde stået lidt mere til højre eller Andrew lidt mere i midten, så havde det været slut. Så havde en af os været døde, og så var Steve og Dave's plan blevet fuldendt. Hvorfor de ville dræbe mig, vidste jeg ikke. De var nok uvenner med mine forældre. 

Andrew stoppede med at trække vejret tungt og der blev helt stille, inden han brød stilheden med sin dybe rungende stemme: "hvorfor sover du ikke?". Jeg bed mig selv i læben og så rundt i mørket, inden jeg forsigtigt svarede: "jeg kan ikke". Der var stille lidt og jeg begyndte at tvivle på om han overhovedet havde sagt noget. "Du tænker på Dave og Steve", mumlede han i en spørgende time og jeg nikkede, velvidene om at han ikke kunne se det. "Det gør jeg også", indrømmede han og jeg bed mig selv i læben. "To mennesker jeg stolede på, prøvede. Prøver, på at dræbe mig", sukkede han og jeg lukkede øjnene i, mens jeg fugtede mine læber og lyttede til hvad han havde at sige. "Du skal ikke være bange", forsikrede jeg ham om og åbnede øjnene igen. Jeg kunne svagt ane at han satte sig op og så hen mod mig. Det bankede på døren og det gav et sæt i mig, inden jeg rejste mig op og bevægede mig hen mod døren. "Casey, vent", sagde Andrew bag mig og hoppede efter mig. Han stoppede mig og ladede sin pistol, mens vi sammen bevægede os hen til døren. Han åbnede den og sigtede på vedkommende, som tog armene op og så skiftevis på os. "Liam", sagde jeg overrasket og grinede, mens Andrew sænkede pistolen. "Jeg har en dårlig nyhed", mumlede han og bed sig selv i læben. Andrew og jeg så forvirret på hinanden, inden vi begge så tilbage på Liam. Han sank en klump og fugtede sine læber. "Dave er flygtet fra fængslet - igen", sagde han og jeg kunne mærke den ny fundne tryghed, sive ud af min krop. 

•••

Der var stille på stationen og det skræmte mig. Jeg var ikke tryg, nu hvor Dave var ude og aftalte ting med Steve. Jeg gik hvert sekund og frygtede at de ville komme brasende ind og skyde os. Andrew virkede mere rolig end mig, men jeg kunne se det i hans øjne: han var bange. "Bliv her", kommanderede han og forsvandt ud fra sit kontor, hvor vi havde været siden Liam kom hjem til os i nat. Det var ikke sikkert at være alene på et hotel lige nu. Det bankede på døren og jeg så derhen. Liam stak hovedet ind og sendte mig et lille smil, inden han gik ind. "Hvordan har du det?", spurgte han og jeg trak benene op under mig, så han kunne sidde der. Han satte sig og lagde hånden på mine knæ, mens han så på mig. "Jeg har det okay, jeg er lidt overrasket", svarede jeg stille og bed mig selv i læben. Han gav mit lår et klem og lænede sig frem mod mig, inden han forsigtigt kyssede mig på kinden. "Alt skal nok blive okay", sagde han og tog min hånd. Han flettede sine fingre ind mellem mine og smilede opmuntrende. "Casey, Liam", sagde Andrew og trådte ind på kontoret, inden han så skiftevis på os og sagde: "Steve har lige ringet". Jeg så på Liam og fugtede mine læber, inden jeg forsigtigt sank en klump. "Hvad sagde han?", spurgte Liam og så væk fra mig, hen på Andrew. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at blive nervøs for hvad han havde at sige.

"Dave er ikke kun ude efter mig", konstaterede han og jeg så forvirret på ham, mens Liam sagde: "det havde vi godt regnet ud". "Han er også ude efter Casey, fordi hendes mor ikke fik ham ud af fængsel", forklarede han og viftede lidt med hånden, mens han holdte den modsatte hånd på hoften. Han tog den anden ned og satte på den anden hofte, mens han så på os. "Hvad er grunden til hans had til dig?", spurgte jeg og rettede mig lidt op. Liam så på mig og lagde armen om mig, mens jeg støttede mit hoved mod hans skulder. Han kløede sig i nakken og grinede nervøst, mens han så rundt. "Jeg skød hans bror", forklarede han og slog ud med hånden, inden han tilføjede: "han stak af fra fængslet". "Vidste du godt at det var ham?", spurgte Liam og gav mig et klem, inden vi begge så på Andrew, der rystede på hovedet. Der var stille lidt og jeg så ud af vinduet, på de andre. Zayn sad og så herhen, hvilket fik mig til at se tilbage på Andrew. "Jeg ved dog stadig ikke hvad Steve's grund er", sukkede han og slog sig ned på sin kontorstol, mens han knugede to fingre om næseryggen. 

•••

Jeg beklager den lange ventetid og det dårlige kapitel :) synes bare i fortjente et ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...