Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7424Visninger
AA

28. 27

Der var stille i huset og det skræmte mig lidt. Der var gået en time siden jeg havde forladt stationen, og siden der havde jeg siddet i sofaen. Bare siddet der og stirret ud i luften. Jeg følte mig både vred og trist på sammetid. Jeg forstod godt Andrew, men jeg havde beviserne. Han havde snakket med Dave og de opdagede mig, hvilket gjorde dem begge urolige. Derfor skjulte han noget og jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad: de arbejde sammen. Men det kunne Andrew selvfølgelig ikke se.

Jeg havde for travlt med at binde alle løse ender sammen, at jeg slet ikke opdagede personen ved siden af mig. "Er du okay?", spurgte han og jeg så til siden, hvor Liam sad. Jeg rystede på hovedet og trak på skulderene, inden jeg monotont svarede: "jeg ved det ærligtalt ikke". Hans hånd ramte min og jeg så ned på dem. "Fortæl mig hvad der sker", kommanderede han i en blid tone og jeg lod mine øjne møde hans. "Steve arbejder sammen med Dave", mumlede jeg svagt og han så på mig. "De mødtes i centeret idag", konstaterede jeg og så væk, inden jeg indskød: "jeg forstår godt hvis du ikke tror på mig". "Jeg tror på dig", sagde han og jeg så forvirret på ham. "Jeg har aldrig kunne lide Steve, der har altid været et eller andet over ham", forklarede han og jeg sendte ham et lettet smil. "Andrew tror ikke på dig?", sagde han spørgende og jeg rystede svagt på hovedet. Det fik ham til at tage fat om min hånd og give den et klem. 

Mine øjne landede på hans læber og han lænede sig frem mod mig, inden vores læber mødtes. Et smil forlod mine læber og han tog fat om mit ansigt, inden han kyssede mig igen. "Jeg tror på dig, Casey", hviskede han mod mine læber og kyssede mig igen, inden han trak væk og så alvorligt på mig. "Du skal ikke være her. Dave kunne komme tilbage", sagde han og jeg nikkede, mens jeg rejste mig op og han gjorde det samme. "Jeg sætter dig af ved hotellet. Andrew var rimelig meget oppe og køre da du gik", konstaterede han og jeg så på ham, inden jeg steg ind i den hvide politibil. "Så du sætter mig af og lader mig gå op til Andrew, der er vred og bevæbnet. Smart", sagde jeg og grinede nervøst, hvilket fik ham til at sukke og ryste på hovedet. "Han var ikke vred Casey", sagde han og så på mig, efterfulgt af at han indrømmede: "han var ude af sig selv. Han vidste godt at han havde såret dig, ved ikke at tro dig". 

Jeg så ned på mine fødder og tog hænderne op af lommerne på min jakke, inden jeg satte mig ind og lukkede bildøren. Liam startede bilen og bakkede ud. Der var stille mens vi kørte, og stilheden blev først brudt, da han slukkede bilen og så på mig. "Lov mig at du passer på dig selv", bad han og jeg så på ham, inden jeg nikkede en enkelt gang. "Lad være med at følg efter typer som Dave og Steve. De ved altså hvordan man bruger en pistol og vil ikke tøve med at bruge den", sagde han og alvorligheden stod ud af hans stemme, hvilket fik mig til at nikke og læne mig frem mod ham. "Lod mig det samme", hviskede jeg og pressede læberne mod hans, inden jeg tog selen af og åbnede døren. Jeg steg ud og lukkede bildøren i, inden han startede bilen igen og bakkede ud. Jeg så rundt og bevægede mig op mod indgangen. Dørmanden åbnede for mig og jeg sendte ham et smil, da jeg passerede ham. Der var utrolig stille og stilheden krøb ind i mine knogler, hvilket gjorde mig utryg. Jeg var især utryg, da jeg stod i elevatoren og nærmede mig suiten. Jeg vidste ikke hvad der ventede mig. 

Da jeg stod foran døren, tog jeg en dyb indånding og så tøvende rundt. Jeg skulle til at gå igen, da døren åbnede og Andrew stod der. "Casey", sagde han lettet og trak mig ind til ham. Han slog armene om mig og jeg klemte øjnene sammen. "Undskyld jeg ikke stolede på dig", hviskede han og slap mig igen, inden han trak mig indenfor og lukkede døren i. "Jeg forstår dig godt - jeg ville hellere ikke stole på mig", mumlede jeg og gik forbi ham, hvilket fik ham til at sige: "Casey". "Så du ved godt nu at Steve arbejder med Dave?", spurgte jeg og vendte rundt. Han rystede svagt på hovedet og sukkede, mens han gik frem mod mig. "Men jeg har tænkt over mit forhold med Steve", forsatte han og jeg nikkede, inden han sagde: "jeg tror på dig. Han har altid været meget lusket omkring mig". 

•••

Jeg skubbede døren op til kontoret og så bagud på Andrew, inden jeg gik ind og så rundt. Liam kom hen til mig og jeg smilede stort, inden han så på Andrew. "Liam", sagde han og mit blik gled rundt. En dør gik op og Steve trådte ud, hvilket fik mig til at rette hovedet op. Vi fik øjenkontakt og han kom herhen. "Andrew, Casey, Liam", sagde han og sendte os alle et smil, efterfulgt af at han så på Andrew og sagde: "hvordan går det med Dave sagen?". "Fremad, vi har fundet hans mobil", sagde Andrew og jeg så op på ham. Han stirrede på Steve og bed tænderne sammen, inden han tilføjede: "vi er også tættere på at finde ud af hvem hans makker er". Mit blik landede på Steve og jeg lagde hovedet lidt på skrå. "Har i nogle mistænkte?", spurgte han og der kom et grynt fra Andrew, inden han sagde: "det må du fortælle os". Steve rynkede panden og jeg så på Andrew, der havde knyttede hænder. "Hentyder du til noget, Andrew?", spurgte Steve vredt og jeg så tilbage på ham, mens jeg bed mig selv i læben. "Slet ikke", kom det fra Andrew og han tog fat i min arm, inden vi gik udenom Steve og hen til Andrew's kontor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...