Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7445Visninger
AA

25. 24

Jeg kunne mærke nervøsiteten stige op i mig, da vi nærmede os kontoret. "Bare forhold dig rolig", mumlede Andrew og jeg så op på ham, inden jeg nikkede og smilede forsigtigt. Han skubbede døren op og lod mig komme ind før ham, hvilket jeg også gjorde. Folk så hen på mig og mit blik landede på Zayn, der rettede sig op og så herhen. Han så sur ud. "Ignorer ham", Andrew bukkede sig ned til mig og jeg fugtede mine læber, inden jeg mumlede: "han er bare sur over at han fik tæsk af en gammel mand". Han grinede og klappede mig på skulderen, efterfulgt af at han rettede sig op og så rundt. Vi nærmede os Zayn og jeg så på ham, da jeg passerede ham. Han flyttede på foden, så den ramte min og jeg var ved at falde. Andrew nåede at tage fat i min underarm og rette mig op, inden jeg vendte mig mod Zayn og så på ham. Jeg rykkede armen til mig og så op på Andrew, inden jeg kiggede tilbage på Zayn.

"Bliver du aldrig træt af at få tæsk?", spurgte jeg og han grinede, mens han rystede på hovedet. "Har du tænkt dig at sende Andrew efter mig?", spurgte han truende og jeg lagde hovedet på skrå, inden jeg konstaterede: "nej, jeg har tænkt mig at banke dig selv". Han slog en latter op og så rundt, hvilket fik mig til at se på Andrew. Han så irriteret på Zayn og knyttede næverne, mens han sukkede. Mit blik landede på Zayn igen og han så tilbage på mig. Jeg slog min knytnæve ind i ansigtet på ham og han vaklede tilbage, inden jeg gav ham en lussing og der blev stille. Bagefter tog jeg fat i hans bluse og trak ham helt hen til mig. "Hvis du rør mig igen, så får du en større tur", sagde jeg vredt og klappede ham hårdt på kinden, inden jeg slap ham og gik ind på Andrew's kontor. Døren lukkede bag mig og jeg så rundt. En del af mig var bange for at Andrew var blevet sur. "Du gav ham næseblod", sagde han bag mig og jeg så bagud, inden jeg trak på skulderne og han smilede. "Jeg er stolt af dig", konstaterede han og klappede mig på skulderen, hvilket fik mig til at fnise.

•••

Jeg bed mig selv i læben, mens jeg stirrede tomt ud i luften. Jeg var alene i suiten og havde intet at give mig til. En ide poppede op i mit hovede, hvilket fik mig til at rette mig op. Jeg greb min bærbar fra bordet og min mobil, inden jeg lænede mig tilbage i sofaen. Den formede sig efter min ryg og gjorde det mere behageligt. Jeg fandt nummeret på min mobil, som Dave havde ringet fra og tastede det ind i søgefeltet. Da jeg trykkede enter tasten ned, holdte jeg vejret og så afventende på skærmen. Resultaterne kom op på skærmen og de fleste af svarene, førte til et hotel udenfor byen. 

Før jeg vidste af det havde jeg fået jakke og sko på, og stod nu ude foran hotellet. Jeg vinkede efter en taxa og så rundt, mens jeg trak jakken tættere omkring mig og lynede den. Den taxa kørte hen og holdte foran mig, hvilket fik mig til at åbne døren og sætte mig ind. Jeg sagde hotelnavnet og så ud af vinduet, mens jeg fugtede mine læber.

10 minutter efter var vi der og jeg rakte chaufføren pengene, inden jeg steg ud og så rundt. Et par familie var til at se rundt omkring hotellet. Jeg fugtede mine læber og gik op mod indgangen. Dørmanden åbnede døren og holdte den for mig, så jeg så på ham og smilede. Mit blik gled rundt efter Dave. Han kunne sagtens være her. Hvad havde jeg rodet mig ud i, han kunne dræbe mig her og nu. Jeg hev min mobil frem og skrev:  "jeg er på Viceroy Santa Monica". Jeg tastede Andrew's nummer ind ved modtager, så jeg havde beskeden klar hvis der skete noget. "Kan jeg hjælpe dig?", spurgte en lys stemme og jeg kom til at trykke på send, da jeg fik et chok. "Pis", mumlede jeg for mig selv og så op, hen mod check in bordet, hvor en dame stod. Hun havde lyst hår sat op i en knold og en meget neutral sminke der bestod af eyeliner, mascara og lys læbestift. 

Jeg bed mig selv i læben og gik hen til hende. "Har i en Dave Collins boende?", spurgte jeg og hun tastede hans navn ind på computeren, inden hun nikkede en enkelt gang og så på mig. "Han bor i 231", sagde hun og jeg sendte hende et smil. "Han er ikke hjemme lige nu, men jeg kan give besked om at du har været her?", foreslog hun og jeg rystede på hovedet, inden jeg smilede og sagde: "jeg ville overraske ham". "Ved du hvornår han kommer tilbage?", spurgte jeg og hun fugtede sine læber. "Han skulle gerne være tilbage ved 16 tiden, der får han vist besøg. Så om 15 minutter ca", konstaterede hun og jeg nikkede, efterfulgt af at hun spurgte: "hvem var du igen?". "Øhm", kom det fra mig og jeg så rundt, inden jeg så bagud og sank en klump. En bil parkerede ude foran døren og en mand steg ud. "Der kommer han", sagde damen og jeg stivnede, inden jeg så tilbage på hende og spurgte: "har i et toilet?". Hun nikkede og pegede ned af en gang. Et smil bredte mine læber og jeg styrtede derned. Mit hoved så bagud, hvor Dave kom hen til bordet. Damen sagde noget til ham og pegede herned, hvilket fik Dave til at dreje hovedet og jeg gik ind af den nærmeste dør. Jeg kom ind i en opgang og så rundt, inden jeg styrtede op af trapperne og stoppede først, da jeg var gået op af to trapper. 

Døren åbnede og jeg så ned, hvor Dave så op. Et smil bredte sig over hans læber og jeg begyndte at løbe op af trapperne. Jeg kunne høre ham bag mig og satte farten op, inden jeg nåede til toppen og skubbede døren op. Lyset skar i mine øjne og jeg så rundt, inden et gisp forlod mine læber. Jeg var på et tag. Forvirret og bange gik jeg fremad, mens jeg prøvede at kontrollere min vejrtrækning. "Hvor er Andrew?", spurgte en stemme bag mig og jeg vendte rundt. Dave lagde hovedet på skrå, inden han smilede skævt og jeg så rundt. "Gå væk fra mig Dave", sagde jeg og brugte al min energi på at lyde stærk - det gik bare ikke så godt, da jeg ikke følte mig stærk, men derimod svag. 

Han grinede og trådte frem mod mig, så jeg automatisk trådte et skridt tilbage. Jeg så bagud og kom i tanke om at hotellet havde en pool. Lige ved siden af hvor jeg var nu. Et suk forlod mine læber og jeg så hen på Dave, der fulgte mig med øjnene. De gled ned over min krop og jeg fik kvalme af hans øjne. "Du er en lækker sag er du ikke?", spurgte han hæst og trådte frem mod mig. Jeg gik tilbage og han greb fat om mit håndled, inden han trak mig helt hen til ham og min krop stødte ind i min. "Du kan ikke forestille mig hvor meget jeg har lyst til at udforske din krop", hviskede han og jeg kunne mærke hans varme ækle øjne på min kind. Utilpas flyttede jeg hovedet og sank en klump, inden jeg vristede mig fri fra hans greb. Der var helt stille omkring os og jeg kunne mærke angsten overtage min krop. Dave var meget stærkere end mig og jeg kunne umuligt flygte fra ham. Det ville han ikke lade mig gøre. Derfor tog jeg en hurtigt beslutning. 

"Dave", hviskede jeg og så på ham. Han nikkede og lagde hovedet lidt på skrå, inden jeg hviskede kommanderede: "kys mig". Han smilede og fjernede hånden fra mit håndled, for at lade den lande på min kind. Han lænede sig frem mod mig og jeg gav ham en lussing, inden jeg skubbede til ham og han væltede bagud. På et split sekund, havde jeg drejet om på hælen og løb nu hen mod kanten. "Casey", råbte han vredt bag mig og jeg tog en dyb indånding, inden jeg hoppede ud over kanten og rettede mit blik på poolen under mig. Jeg nærmede mig hurtigt overfladen og tog en dyb indånding, i det jeg ramte vandet og skar igennem det. 

Alt foregik i slowmotion. Mig der så rundt i vandet og prøvede at finde op og ned. Armene der greb fat om mig og trak mig op af vandet. Da mit hoved brød vand overfladen, trak jeg vejret ind og gispede efter vejret i små stød. Mit blik gled rundt, på folk der så på mig og snakkede lavmælt til hinanden. En arm lå stadig om livet på mig og jeg så bagud, hvor jeg blev mødt af Liam's øjne. "Liam", hviskede jeg og slog armene om ham. Han svømmede hen til land og et par hænder tog fat i mine arme, inden de løftede mig op og satte mig på jorden. Jeg så rundt og et tæppe blev lagt om skulderne på mig. "Hvad tænker du på?", spurgte en stemme og jeg så op hvor Andrew stod. Han så vred ud. "Undskyld", hviskede jeg svagt og rømmede mig, inden jeg sank en klump. "Jeg ved hvilken suite Dave bor i", konstaterede jeg og smilede uskyldigt, men det hjalp ikke på hans vrede ansigtsudtryk. "Bilen, nu", kommanderede han og tog fat i mig, inden han guidede mig rundt om menneskerne. Jeg så bagud og fik øjenkontakt med Liam, der stod og vendte et håndklæde i hånden. Et lille smil forlod hans læber og jeg gengældte det, inden jeg blev placeret i Andrew's bil.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...