Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7428Visninger
AA

3. 2

Jeg vågnede ved at døren her ind til fløj op og Andrew kom ind. "Godmorgen", sagde han og forsvandt ud igen. "Kunne de ikke have placeret mig i en kvindes varetægt?", mumlede jeg og skubbede dynen af mig, inden jeg svingede benene ud over sengen og rejste mig op. Med et suk fik jeg trukket nogle bukser på og en bluse over hovedet. "Er du sulten?", råbte Andrew ude fra køkkenet og jeg kørte min børste gennem håret et par gange, inden jeg lagde børsten og svarede koldt: "ja". Jeg puffede mit hår lidt op og tog lipgloss på, inden jeg gik ud af mit værelse og ud til Andrew. Han stod lænet op af køkkenbordet og så på mig. "Det tog sin tid", konstaterede han og greb sine bilnøgler. "Hvor skal du hen?", spurgte jeg og han så på mig, mens han gik hen mod døren. 

"På arbejde?", sagde han og så forvirret på mig. "Har du så bare tænkt dig at efterladte mig her?", spurgte jeg og han nikkede langsomt, inden han pegede på et skab og sagde: "der er vist morgenmad der". "Du kan ikke bare efterlade mig", hvinede jeg og han rettede sig op. "Hvorfor så ikke det?", spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå, hvilket fik mig til at gøre det samme og svare i samme toneleje: "du blev sat til at beskytte mig af en grund". Han sukkede og så rundt, inden han mumlede: "vi køber morgenmad på vejen". Jeg smilede tilfredst og fulgte efter ham ud af huset. "Er det din bil?", spurgte jeg og spærrede øjnene op, da mine øjne landede på en grå Chevrolet Camaro. Jeg så på ham og han rystede på hovedet, inden han nedladende sagde: "nej det er en bil jeg har stjålet". Et irriteret suk forlod mine læber og jeg åbnede døren til passegersædet, hvor jeg satte mig ind og lukkede døren i. Han satte sig ind ved siden af mig og jeg tog sele på, inden han startede bilen og bakkede ud af indkørslen.

Der var stille i bilen, det meste af vejen. Ingen af os sagde et ord til hinanden og jeg tror heller ikke at han havde nogen planer om at gøre det - for det havde jeg ikke. Indtil videre kunne jeg ikke lide ham og han kunne nok heller ikke lide mig. 

Bilen drejede og kørte ind på en parkeringsplads foran en grå bygning. L.A.P.D stod ser på siden af bygningen, hvilket fik mig til at se på Andrew og spørge: "hvad laver vi her?". "Nogen af os har faktisk et job vi skal passe", sagde han og jeg så ud af vinduet, mens jeg bed tænderne sammen. Han slukkede bilen og jeg tog selen af, inden jeg steg ud og smækkede døren i. "Wow wow wow, det det er en dyr bil", udbrød han og jeg så på ham, inden jeg sank en klump og sagde: "undskyld". "Ja det må du nok sige", mumlede han og bevægede sig op mod indgangen. Jeg fulgte hastigt efter og han åbnede døren, inden han gik ind og fortsatte med at gå. Døren lukkede i lige foran mig og jeg sukkede højlydt, inden jeg skubbede døren op og gik ind. Andrew var ingen steder at se. Jeg så rundt og gik hen til den første dør, som jeg tog i. Låst. Jeg gik videre til den næste dør som også var låst. 

Et suk forlod mine læber og jeg så rundt igen, inden jeg tog i den næste dør og åbnede den. Jeg gik ind og så op, hvor en fyr i bar overkrop stod. Det var et omklædningsrum. "Gud undskyld", hvinede og vendte rundt, hvor Andrew stod. Et skrig forlod mine læber og jeg hoppede tilbage, men han greb fat i min arm og holdte mig stille. "Der var du", sagde han og smilede, inden han nikkede til fyren og så tilbage på mig. "Hvad laver du i mandeomklædningen?", spurgte han og jeg bed tænderne sammen, mens jeg kløede mig i nakken og sagde: "jo ser du, altså den her mand som egentlig skal tage sig af mig, gik fra mig". 

Han grinede og så rundt, mens han fugtede sine læber og så på mig. "Du kan bare følge med", sagde han og lagde armene over kors, hvilket fik mig til at smile falskt og svare igen: "du kan bare få nogle manerer og holde døren for en pige". Han bed tænderne sammen og der lød et grin fra fyren bag mig, hvilket fik mig til at se tilbage og sende ham et smil. "Dig, kom med", mumlede Andrew og jeg så tilbage på ham. "Mig?", spurgte jeg forvirret og pegede på mig selv, mens han nikkede bekræftende og trak mig med ud. "Du gør dit arbejde godt", sagde jeg og han så forvirret på mig, inden han spurgte: "hvad mener du?". "Du får en opgave hvor du skal passe på en forældreløs pige, men du kan ikke engang hendes navn", sagde jeg vredt og han bed tænderne sammen, inden han så rundt. "Casey", sagde jeg og han så på mig, inden jeg sukkede og mumlede: "mit navn er Casey". 

Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen og fugtede sine læber. Han pegede på mig og jeg så forvirret på ham. "Jeg har nogle regler", sagde han og sank en klump, mens jeg så rundt. "Åh, du har regler?", gentog jeg flabet og han trådte tættere på mig, med et vredt udtryk i øjnene. Et par betjente gik forbi os og så forvirret på Andrew, inden de forlod rummet og jeg så tilbage på Andrew. Han havde sit blik låst fast på mig og det gjorde mig en smule nervøs. "1. Du er i min varetægt, du følger mine regler og gør hvad jeg siger", sagde han og jeg nikkede, inden han fortsatte: "2. Du skal ikke lave om på noget derhjemme eller på mit kontor her". "Det var en dum regel", mumlede jeg og så på ham, mens han hævede stemmen: "3". Jeg slog blikket ned og fugtede mine læber. "Du skal ikke gøre mig til grin overfor mine kollegaer", sagde han og jeg så på ham, inden jeg mumlede: "undskyld". 

Jeg så rundt og fik øje på et toilet skilt, hvilket fik mig til at se på ham og gå derhen. "Hvor skal du hen?", råbte han og jeg så bagud, inden jeg svarede: "på toilet. Det må jeg vel godt gøre selv", sagde jeg og så fremad, inden jeg skubbede døren op og gik ind. Jeg låste døren bag mig og gled ned af væggen, mens jeg tog mig til hovedet og bed mig selv i læben, for at holde et hulk inde.

~~~ Andrew's synsvinkel ~~~

"Andrew", sagde en stemme og jeg så til siden, hvor Liam kom ud af omklædningsrummet. "Hørte du det?", spurgte jeg og han nikkede, hvilket fik mig til at sukke og sige: "Liam, hør". "Er det hende der lige har mistet sine forældre?", han afbrød mig og jeg bed tænderne sammen, inden jeg efter noget tid nikkede. "Er du ikke lidt for hård ved hende?", spurgte han og jeg trak på skulderne, inden jeg sagde: "hun kan vel tage det". "Andrew, hun er ikke dig. Hun er ikke benhård", sagde Liam og jeg rynkede panden. "Hun er en 19 årig pige, der mistede sine forældre igår. Hun kan ikke bare komme videre", fortsatte han og jeg så væk, inden jeg mumlede: "du har vel ret". "Jeg siger bare, du skal være sød ved hende. Hun kan ikke tåle det samme som dig", med de ord efterlod han mig alene i gangen. Mit blik landede på toiletdøren der gik op og Casey trådte ud. Selvom hun havde prøvet at skjule det, kunne jeg ikke undgå at se hendes røde øjne. "Casey", mumlede jeg og trådte hen mod hende, men hun veg tilbage og så på mig. "Du skal ikke snakke til mig. Ikke nu", sagde hun og gik forbi mig. Hendes skulder ramte ind i mig og jeg rykkede til siden, inden jeg så efter hende og hun skubbede døren op ud til. "Jeg går hjem", sagde hun og forsvandt ud. Jeg så efter hende og rundt, inden mit blik landede på Liam der stod henne ved kaffe automaten. "Må du godt lade hende gå?", spurgte han og jeg så forvirret på ham, så han fortsatte: "er du ikke en slags bodyguard for hende". Jeg nikkede og vendte rundt, inden jeg styrtede ud af døren og så rundt. Men hun var allerede gået. Et suk forlod mine læber og jeg bed mig selv i læben, inden jeg gik ind igen og så på Liam. "Hun er allerede gået. Og jeg har arbejde", vrissede jeg og gik forbi ham, ind på mit kontor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...