Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7432Visninger
AA

20. 19

Der var stille på kontoret og derhjemme, uden Andrew der. Jeg brugte det meste af min tid sammen med Liam, der hurtigt var blevet min bedste ven. Udover Andrew selvfølgelig. "Ved du hvordan det går med Andrew's mission?", spurgte jeg og så afventende på Liam, der så på mig. "Ikke andet end at de er kommet frem", konstaterede han og lænede sig tilbage i stolen, mens hans blik hvilede på mig. Døren til kontoret åbnede og jeg så derhen, da Zayn trådte ind og lod sit blik køre rundt i lokalet. Omkring hans højre øje var han helt blå og han havde et par skrammer andre steder i ansigtet. Hans blik landede til sidst på mig og han slog hurtigt blikket ned, mens han passerede os.  

"Wow, hvor hårdt slog Andrew dig lige?", spurgte Liam og jeg grinede, hvilket fik Zayn til at stoppe op og vende rundt. "Det er din skyld", han pegede på mig og jeg grinede, mens jeg så på Liam. Han så afventende på Zayn, der kom hen til os. "Hvis det ikke havde været for dig, havde jeg aldrig set sådan her ud", mumlede han og jeg smilede arrogant, inden jeg foreslog: "du kan bare lade være med at lege med hvad der er Andrew's". "Er i da et par nu?", spurgte han og jeg spærrede øjnene op, inden jeg udbrød: "nej". Jeg så på Liam, som grinede og rystede på hovedet, hvilket fik mig til at se tilbage på Zayn. Hans øjne stirrede på mig og de var vrede. "Han er 34, jeg er 19", sagde jeg og løftede det ene øjenbryn.

"Jeg har mine standarder", konstaterede jeg og han grinede, inden han spurgte i en hånlig tone: "virkelig?". "Ja og de er blevet hævet efter jeg sov med dig", svarede jeg hurtigt igen og han bed tænderne sammen, inden jeg fortsatte: "fra nu af, sover jeg aldrig med løjnagtige idioter". "Og forresten Zayn", sagde jeg og rettede mig lidt op, inden jeg indrømmede: "så god var du heller ikke i sengen - jeg har prøvet bedre". "Din lille", han rettede sig op og løftede armen lidt, hvilket fik Liam til at indskyde en sætning: "er det nu en god ide Zayn? Andrew kan sagtens finde mange måder at torturere dig på". Zayn så overrasket på Liam og sænkede armen, inden han fnøs og gik væk. Liam og jeg så på hinanden, inden vi begge fnes og jeg fugtede mine læber. Døren her ind til fløj op og vi så begge derhen, hvor en mand med lyst hår styrtede hen til os. "Niall, hvad sker der?", spurgte Liam forvirret og rejste sig, hvorefter han lagde sine hænder på Niall's skuldre. "Det er Dave", mumlede han lavmælt og jeg blev straks interreseret. "Han er flygter fra fængslet", sagde han og jeg stivnede, mens jeg så rundt. Alle havde hørt det og så nu på mig. Især Zayn, som så utrolig bekymret ud. 

•••

"Du er nød til at ringe til Andrew", sagde Liam og jeg rystede på hovedet, mens jeg fulgte ham med øjnene. Han gik frem og tilbage foran mig, der sad i sofaen. "Du er her, det er nok beskyttelse", sagde jeg og han fnøs, efterfulgt af at han konstaterede: "Dave er både ældre og mere erfaren end mig, han kan sagtens klare mig". "Lidt selvtillid ville være rart i den her situation", mumlede jeg og så rundt. Min mobil ringede og jeg tog den. "Hallo?", spurgte jeg og lyttede. "Hej Casey", en hæs stemme kom fra den anden ende af røret og jeg så på Liam, som stoppede op og så på mig. "Dave", mumlede jeg og han gik frem mod mig, men jeg stoppede ham. "Du er ude af fængslet", sagde jeg og han grinede. "Det har du helt ret i", svarede han og jeg holdte vejret, mens jeg ventede på at han ville sige mere. 

"Hvordan går det med Andrew i Mexico?", spurgte han nysgerrigt og jeg stivnede. "Hvad har du gjort ved ham?", spurgte jeg vredt og han grinede. Et hæst tørt grin, der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. "Ikke noget", sagde han og grinede igen, inden han tilføjede: "endnu". Der var stille lidt og jeg så på Liam, der havde trukket sin pistol. "Jeg har en makker der er med på den mission", sagde Dave og jeg så væk fra Liam. "Han har placeret en bombe på Andrew's bil, som Andrew skal køre i om lidt", konstaterede han og jeg kunne mærke synet forsvinde, mens jeg stivnede. "Boom", var det sidste jeg hørte fra Dave, inden der blev lagt på og et skrig forlod mine læber, mens jeg kastede mobilen ind i væggen. "Ring til Andrew", hviskede jeg og Liam tog fat i mig, inden jeg råbte: "ring til Andrew forhelvede". Han gjorde som jeg sagde og gav mig mobilen. 

"Williams", lød Andrew's genkendelige stemme og jeg pustede lettet ud. "Liam?", spurgte han og jeg smilede, inden jeg svarede: "nej Casey". "Casey hvad sker der?", spurgte han træt og jeg så på Liam, der havde rynket panden. "Hvor er du lige nu?", spurgte jeg panisk og han sukkede, efterfulgt af at han forvirret svarede: "på vej ud til min bil, hvorfor?". "Lad være med at gå ind i bilen", råbte jeg og han sukkede højlydt. "Casey hvad sker der?", spurgte han irriteret og jeg rejste mig op, mens jeg tog mig til hovedet og sagde: "please lyt til mig, stig ikke ind i bilen". "Casey, hvad sker det?", spurgte han alvorligt og jeg fugtede mine læber. "Dave er ude af fængslet", sagde jeg og der blev stille, så jeg fortsatte: "han ringede til mig og fortalte mig at han havde placeret en bombe i din bil". "At en der arbejder sammen med ham, er med på dit hold og han har placeret en bombe i bilen", omformulerede jeg mig og tog mig til hovedet, mens jeg pressede øjnene sammen. 

"Andrew", sagde jeg og der forblev stille. "Andrew, please", fik jeg fremstammet og jeg så på Liam. Jeg havde gråd i stemmen og han lagde sin hånd på min skulder. Der lød et brag i den anden ende af mobilen, efterfulgt af et langt bip. Et skrig forlod mine læber og jeg brød sammen på gulvet, mens jeg begyndte at græde. "Casey", sagde Liam og tog fat om mig, mens jeg hulkede og tog mig til hovedet. "Nej", råbte jeg og han omfavnede mig, hvilket fik mig til at hulke endnu mere.

•••

Hvad synes i om kapitlet og hvem tror i det er der arbejder sammen med Dave? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...