Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7433Visninger
AA

19. 18

Der var stille under maden og jeg kiggede på Andrew, der sad og spiste. Hans pande var let rynket og munden en tynd streg, når han ikke tyggede. "Hvorfor stirrer du på mig?", spurgte han og så på mig, hvilket fik mig til at se væk og fugte mine læber. "Hvad gjorde du ved Zayn?", spurgte jeg og ud af øjenkrogen, kunne jeg se at han rettede sig op og så på mig. "Hvorfor spørger du om det?", spurgte han og skød det ene øjenbryn i vejret. "Ikke sig at du stadig holder af ham", kommanderede han og hans stemme blev en tan dybere. "Jeg kender til det med Stacy", røg det ud af mig og jeg bed tænderne sammen, da han spærrede øjnene op. "Hvordan ved du det?", spurgte han forsigtigt og jeg så ned på mine lår, inden jeg svarede: "Liam". Jeg så på ham og noget inde i mig gik i stykker, da han undgik mit blik. "Jeg vil ikke snakke om det", sagde han og rejste sig. Han satte tallerknen i håndvasken og forlod køkkenet. "Andrew", råbte jeg og rejste mig op, inden jeg fulgte efter ham ind i stuen.

Han stoppede op, men begyndte at gå igen. Da han nærmede sig døren, tog jeg en dyb indånding og råbte: "er det det du gør, hva? Flygter fra problemerne?". Han stoppede midt i en bevægelse og så bagud, inden han vendte rundt og så vredt på mig. "Hvad snakker du om?", spurgte han hånligt og jeg så såret på ham. "Nu gør du det igen", påpegede jeg og han slog ud med armene, i en irriteret bevægelse. "Gør hvad", råbte han grinende og jeg gik frem mod ham, mens jeg påpegede det: "du gør det der hvor det føles som om at du hader mig". Han sank en klump og jeg fugtede mine læber. "Som om at det her er et skod job du har fået, der bare skal overstås", fortsatte jeg og han åbnede munden for at sige noget. "Du lader mig snakke", jeg pegede på ham og han så overrasket på mig, mens han bed tænderne sammen og holdte hænderne oppe. "Du ved alt om mig - du ved at jeg aldrig brugte tid sammen med mine forældre, du ved hvordan jeg føler", opremsede jeg og han så rundt, mens jeg indskød: "du ved endda at jeg havde sex med Zayn". Han så på mig og rettede sig op, mens han mumlede: "det vidste jeg ikke no".

"Hvorfor snakker du?", afbrød jeg ham og han bed tænderne sammen, inden han prøvede at sige: "jeg vill". "Hvorfor bevæger dine læber sig?", spurgte jeg og han viftede med hånden i retning af mig, efterfulgt af at han sagde: "okay fortsæt". Jeg sendte ham et smil og så rundt, inden jeg rømmede mig og fortsatte: "du ved alt om mig, for det skulle ikke undre mig hvis du har fået en til at køre et baggrundstjek på mig". Han så væk og jeg kunne ane skyldfølelsen i hans øjne. "Men jeg ved intet om dig", påpegede jeg og han så på mig, da jeg råbte: "intet, Andrew, intet!". Der var stille lidt og vi stirrede på hinanden, inden han pustede ud og spurgte: "må jeg snakke nu?". Jeg nikkede en enkelt gang og han sendte mig et smil, inden han sagde: "du har ret". Jeg rynkede panden og han så rundt. "Jeg ved alt om dig og du ved intet om mig", fortsatte han og jeg fugtede mine læber, da han så tilbage på mig. Hans øjne udstrålede alt andet end den styrke der ellers var i den. Jeg havde virkelig ramt en nerve. 

"Jeg har svært ved at åbne mig op for folk efter alt det med Stacy", sagde han og jeg bed mig selv i læben. "Jeg har svært ved at stole på kvinder, jeg har svært ved at stole på folk generelt", han gik hen til sofaen og satte sig, inden han sukkede og så op på mig. "Undskyld Casey", mumlede han og jeg fik dårlig samvittighed. "Du skal ikke undskylde", indrømmede jeg og han så på mig. "Det er mig der skal det, jeg bragte det på bane", konstaterede jeg og gik hen til ham, hvor jeg satte mig ved siden af ham. "Jeg har bare ingen andre end dig, derfor vil jeg virkelig gerne lære dig at kende", indrømmede jeg og han lagde armen om mig, inden han sagde: "vi har tid nok til det". Jeg så på ham og han sendte mig et smil, inden han støttede sin hage mod toppen af mit hovede. "Du er det tætteste jeg har på en familie", sagde han og jeg så på ham, inden jeg spurgte: "virkelig?". Han nikkede og så væk. "Mine forældre døde da jeg var lille. Jeg voksede op hos en politibetjent. Han døde for nogle år siden", fortalte han og jeg bed tænderne sammen, inden jeg sagde: "det er jeg ked af at høre". "Jeg var 29 der", indskød han og jeg trak på skulderne, mens jeg smilede. "Hvor gammel er du nu?", spurgte jeg og han grinede, mens han så ned på mig og sagde: "jeg er 34". "Du ser ældre ud", grinede jeg og han så fornærmet på mig, efterfulgt af at han grinede og slap mig. 

"Ej du ligner en på din alder", sagde jeg og klappede ham på skulderen, inden jeg lagde begge hænder på hans skulder og fnes. Han tog armen om mig igen og gav mig et klem, inden han slap mig og rejste sig op. "Det minder mig om", begyndte han og jeg så afventende på ham. "Jeg skal til Mexico i nogle dage", sagde han og jeg nikkede. "Liam bliver og passer på dig", sagde han og jeg nikkede, inden jeg sagde: "hvornår rejser du?". "I morgen", sukkede han og jeg rejste mig op. "Jeg kommer til at savne dig", sagde jeg og han smilede, inden han gik herhen og sagde: "jeg kommer også til at savne dig". Han tog armene om mig og trak mig ind til et kram, hvilket fik mig til at tage armene om ham.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...