Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7515Visninger
AA

18. 17

Jeg så efter bilen, da Andrew kørte ud af Zayn's indkørsel. Bagefter gik jeg op til døren og bankede på. Der kom intet svar og jeg tog i døren. Et smil bredte sig over mine læber, da der var ulåst. Tid til at give ham et chok. Jeg skubbede døren stille op og gik ind, inden jeg lukkede døren i efter mig og kiggede rundt. Her var helt stille og jeg kom i tvivl om Zayn overhovedet var hjemme. En dør stod på klem og jeg gik derhen, inden jeg skubbede døren op og så ind. Badeværelset. Noget rumsterede inde i rummet ved siden af og jeg gik derhen. Et smil bredte sig over mine læber og jeg skubbede døren op, mens jeg smilede stort. Mit smil forsvandt dog hurtigt da jeg fandt Zayn i sengen med en anden pige. De så begge herhen og Zayn stivnede. "Hvad fanden Zayn", råbte jeg og han hoppede ud af sengen, inden han styrtede herhen. "Ud nu", sagde han og tog fat om mig. "Hvem er hun?", spurgte jeg vredt og vred mig ud af hans greb. "En veninde", sagde han og skubbede mig hen mod døren. Jeg vendte rundt og gav ham en lussing. "Hvad skete der for alt det med du kunne lide mig?", råbte jeg og han grinede. "Troede du seriøst på det?", spurgte han og jeg sank en klump. "Du er en idiot", mumlede jeg og han nikkede, mens han så rundt. Det hele gik så stærkt. 

"Betød det igår intet for dig?", spurgte jeg og frygtede svaret. Han rystede på hovedet og jeg kunne mærke tårerne presse mod mine øjenkroge. "Brugte du mig bare?", hviskede jeg og han nikkede. "Jeg var allerede igennem meget", skreg jeg og så hen mod døren, hvor pigen trådte ud. Hun så vredt på Zayn og gik herhen. "Zayn du er en idiot", sagde hun og gav ham en lussing. Bagefter gik hun forbi mig og ud. "Se nu hvad du har gjort", råbte han og slog ud i retning mod døren. "Er det min skyld?", spurgte jeg og han nikkede, hvilket fik mig til at tage mig til hovedet og se rundt. "Det er dig der er en fucking klam idiot", skreg jeg og slog til ham. Han tog fat om mig og maste mig op mod væggen. "Hvad kaldte du mig?", spurgte han med sammenbidte tænder og jeg sparkede ham i skridtet, så han slap mig og jeg styrtede ud af døren.

Jeg hulkede en enkelt gang, mens jeg skubbede døren op til politistationen. En politibetjent trådte ud af omklædningsrummet og jeg så væk, mens jeg tørrede mine øjne. Hans øjne hvilede på mig, det kunne jeg mærke. Da jeg skubbede døren til konnoteret og trådte ind, kunne jeg mærke folk stirre på mig. Men jeg var ligeglad, jeg skulle bare finde Andrew. "Casey er du okay?", spurgte en stemme og jeg så på, hvor Liam stod. Han lagde sin hånd på min skulder og jeg rystede på hovedet, mens jeg så rundt og spurgte: "hvor er Andrew?". Han pegede på hans kontor og jeg styrtede derhen, inden jeg skubbede døren op og Andrew så op. Han stivnede da han så mig og var hurtigt henne ved mig. "Casey, hvad sker der?", spurgte han og tog armene om mig. Jeg hulkede og snøftede en enkelt gang, inden jeg mumlede: "Zayn". "Hvad er der med Zayn?", spurgte han og jeg så op på ham, inden han tørrede mig under øjnene. Hans øjne var bekymrede. "Han brugte mig bare", hviskede jeg og han stivnede, mens han sukkede. "Han smækkede mig også op mod væggen, da jeg kaldte ham en idiot", konstaterede jeg og han spærrede øjnene op, efterfulgt af at jeg sagde: "så sparkede jeg ham i skridtet". "Du har været for meget sammen med mig", sagde han smilende og jeg grinede, men det falmede hurtigt. 

"Kom", han trak mig ud på det store kontor og jeg så efter rundt. Folk så på mig og jeg slog blikket ned. "Liam", sagde Andrew og jeg så op, da vi stoppede. Liam stod foran mig og så skiftevis på os. "Hold lige øje med hende", sagde Andrew og placerede mig på en stol ved et skrivebord. Der stod Liam på et af papirerne, så jeg måtte sidde ved hans skrivebord. Liam nikkede og jeg så op på Andrew, der gik forbi mig og jeg vendte rundt. "Hvad skal du?", råbte jeg efter ham og han vendte rundt, så han gik baglæns hen mod døren. "Jeg har lige noget jeg skal ordne", sagde han og sendte mig et smil, inden han forsvandt ud af døren. Liam så på mig og smilede, inden han sagde: "hvad siger du til at tage en kop kaffe eller sådan noget?". Jeg smilede og tørrede mig under øjnene, inden jeg svarede: "det lyder godt".

•••

"Andrew har altid været som en storebror for mig", konstaterede Liam og rørte skeen rundt i sin kaffe. Jeg smilede og tog en lille tår af min, inden jeg spurgte: "har i kendt hinanden længe?". Han nikkede og jeg så rundt. "Men jeg har aldrig kommet så tæt på ham, som du har", han læende sig hen over bordet og så på mig. "Det er der aldrig nogen der har gjort", indrømmede han og jeg smilede lidt, inden jeg spurgte: "var han gift?". Han nikkede og lænede sig tilbage i stolen. "Hvad hed hun?", spurgte jeg og han sank en klump. "Stacy", sagde han og så på mig. "De var gift i to år og havde kendt hinanden i 6", han så rundt og tilbage på mig, inden han indrømmede: "han var knust". "Hvad skete der?", spurgte jeg og rynkede panden. Han sukkede og kløede sig i panden, inden han sagde: "han havde været i udlandet og var kommet tidligt hjem. Han ville overraske hende". Jeg så afventende på ham, da han stoppede med at snakke. 

"Han fandt hende i deres seng med en anden", sagde han og rettede sig lidt op, inden han sagde: "naboen for at være helt præcis". "Hvor frygteligt", mumlede jeg og opdagede først nu, hvorfor han så var blevet så sur over det med Zayn. Jeg var dog ikke gift med ham, men jeg ville overraske ham og fandt ham i sengen med en anden. Det kom tæt på Andrew og han blev vred.

"Han følte ikke at han kunne stole på nogen igen eller elske igen", sukkede han og jeg så på ham. "Liam, Casey", sagde en stemme og vi så til siden, hvor Andrew kom gående. Jeg sendte ham et smil og drak lidt af min kaffe, inden jeg satte den på bordet og så på ham. Han satte sig og sendte mig et smil. "Hvad skulle du?", spurgte Liam og vi så begge afventende på ham, da han så skiftevis på os. "Bare lige snakke med Zayn", sagde han og klappede mig på skulderen, inden han smilede stort og spurgte: "hvad snakkede i om?". Liam og jeg så på hinanden. Jeg kunne godt mærke på det Liam, at jeg ikke skulle nævne Stacy. Derfor så jeg tilbage på Andrew, der så forvirret på og jeg sagde: "om alt muligt forskelligt". Han nikkede og smilede.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...