Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7515Visninger
AA

17. 16

Jeg vågnede ved at min mobil begyndte at ringe. Et gab forlod mine læber og jeg rullede om på siden, inden jeg greb mobilen og så på den. Lyset skar i mine øjne og jeg kneb dem sammen, mens jeg prøvede at fokusere. Andrew, stod der på skærmen. Jeg tog den op til øret og mumlede et træt: "hallo". "Vækkede jeg dig?", spurgte Andrew fra den anden ende og jeg satte mig op, mens jeg gabte igen. Han lød lysvågen. "Ja", sagde jeg og gned min håndryg mod mit øje. "Er du okay?", spurgte han og jeg gabte igen, inden jeg forvirret spurgte: "hvorfor skulle jeg ikke være okay?". "Jeg tjekker bare", sagde han og jeg smilede, inden jeg lagde mig fladt ned og tog mig til hovedet. "Hvornår kommer du hjem?", spurgte jeg og han sukkede. "Det er svært at sige", konstaterede han og jeg sank en klump. Der var stille i nogle sekunder, før jeg satte mig op og brød stilheden: "hvad er det i laver?". 

"Vi har fundet nogen der måske har dræbt dine forældre", sagde han direkte og jeg blev lysvågen. "Hvad?", spurgte jeg og lyttede. Hoveddøren åbnede og jeg rynkede panden. "Er du lige kommet hjem?", spurgte jeg og han sukkede, inden han svarede: "nej, er stadig ved huset de bor i". "Hvorfor?", spurgte han og jeg kiggede rundt efter noget jeg kunne forsvare mig med, inden jeg hviskede: "fordi der er lige nogen der er gået ind af hoveddøren". "Havde du glemt at låse?", spurgte han alvorligt og jeg nikkede, mens jeg greb en vandflaske der stod på mit bord. "Ja", mumlede jeg i en undskyldende tone og jeg rejste mig op. "Hvad skal jeg gøre?", spurgte jeg bange og han var stille lidt. "Andrew?", spurgte jeg bange og så rundt. Døren fløj op og jeg skreg, mens jeg tabte mobilen og kastede vandflasken efter personen. Jeg ramte ham i skridtet og han bukkede sig sammen, hvilket fik mig til at styrte frem mod ham og hoppe over ham. Han rejste sig og greb fat om mig, hvilket fik mig til at skrige og sprælle. 

"Casey, slap af, det er mig", sagde en genkendelig stemme og slap mig, så jeg gik fremad og vendte rundt. "Zayn?", råbte jeg og han nikkede, inden han tændte lyset og jeg sukkede højlydt. "Du gav mig et chok", udbrød jeg og gik ind på mit værelse, hvor jeg tog mobilen op fra gulvet. "Casey?", spurgte Andrew bange og jeg sukkede, inden jeg svarede: "det var bare Zayn". "Zayn? hvad laver han der?", spurgte han alvorligt og jeg så ud på Zayn, der sendte mig et smil. "Vi ses Andrew", mumlede jeg og tog mobilen væk fra øret. Jeg nåede lige at høre Andrew sige mit navn, inden jeg lagde på og smed mobilen i sengen.

"Du gav mig et chok", sagde jeg igen og så hen på ham. Han gik frem mod mig og viklede armene om mig, inden han kyssede mig og sagde: "undskyld babe". Jeg smilede og gengældte hans kys. Det udviklede sig hurtigt og han tog fat i min bluse, inden han rykkede den over hovedet på mig og kyssede mig igen. Bagefter efterlod han små kys ned over min hals og førte mig hen til sengen.

•••

Langsomt slog jeg øjnene op og blinkede et par gange. Zayn's arm lå rundt om livet på mig og jeg smilede, mens jeg bed mig selv i læben. Jeg vendte rundt i armene på ham og han åbnede øjnene, så vi fik øjenkontakt. "Godmorgen smukke", sagde han og jeg smilede, inden jeg kyssede ham på kinden og sagde: "i går var fantastisk". "Det var det", sagde han og nikkede, inden han tog fat om mit ansigt og kyssede mig igen. "Tror du Andrew myrder mig når han kommer hjem og ser mig i din seng?", spurgte han og jeg smilede skævt, inden han tilføjede: "han er jo meget overbeskyttende". "Tror han er ligeglad", konstaterede jeg og skulle til at sige noget mere, da hoveddøren blev låst op og åbnet. Vi så begge hen mod døren, som åbnede og Andrew trådte ind. "Zayn", hilste han og jeg så væk, inden han sagde: "ud". Zayn rejste sig og fik sine bukser på, inden han bukkede sig ned for at kysse mig. "Zayn", sagde Andrew og han kyssede mig, inden han gik forbi Andrew ud. Hoveddøren smækkede og jeg så hen på Andrew. "Du ved godt jeg ikke kan lide ham", sagde han vredt og jeg sukkede, mens han gik væk. Jeg greb en t-shirt fra gulvet og tog den på, inden jeg bevægede mig ud i køkkenet. 

"Andrew", råbte jeg og stoppede op i døren. Han stod ved køkkenbordet og så ned på det. "Undskyld, jeg", begyndte jeg, men blev afbrudt af ham der vendte rundt og sagde: "dine forældres mordere er døde". Jeg stivnede og gispede efter vejret, inden jeg sagde: "hvad?". "Vi fandt dem igår og de gik til angreb på os. Derfor skød vi dem", konstaterede han og jeg satte mig ned på en af stolene, mens jeg stirrede ud i luften. Stemningen mellem os var trykket og jeg så væk. Jeg kunne mærke hans øjne på mig. "Betyder det så at jeg ikke skal bo her mere?", spurgte jeg og så op på ham. Han rystede på hovedet og støttede sig op ad køkkenbordet. "Ikke nødvendigvis, hvis du vil blive boende, må du godt det", sagde han og jeg nikkede, inden jeg smilede og så på ham. "Så det er slut nu?", spurgte jeg og han nikkede, inden jeg rejste mig og gik hen til ham. Han åbnede armene og jeg krammede ham. "Tak", hviskede jeg og han tog armene om mig, inden han gav mig et klem. "Jeg har bare en regel hvis du skal blive boende", mumlede han og jeg nikkede. "Zayn skal ikke overnatte her", konstaterede han og jeg grinede, mens jeg slap ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...