Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7432Visninger
AA

16. 15

~~~ Casey's synsvinkel ~~~

Jeg vågnede ved lyden af nogen der snakkede, hvilket fik mig til at sætte mig op og se rundt. Jeg var på mit værelse. Jeg husker ikke at jeg havde gået herind og lagt mig igår. Måske havde Andrew båret mig herind. Døren gik op og Andrew stod der. Han sendte mig et smil og sagde: "Liam er her". "Liam?", gentog jeg forvirret og han nikkede, inden han forsvandt ud af rummet igen. Jeg fulgte efter og så at Liam sad inde i sofaen, hvor han så fodbold. Andrew gik ud i køkkenet og jeg gik hen til sofaen, hvor jeg satte mig. "Godmorgen", sagde Liam og sendte mig et smil. "Godmorgen", svarede jeg og så på tv'et. "Casey er du præsentabel nok til at tage ind til byen?", spurgte Andrew og kom herind, hvilket fik mig til at se på ham. "Siger du jeg ikke er præsentabel?", spurgte jeg og han grinede, inden han rystede på hovedet og spurgte: "er du rask?". "Jeg har det faktisk ikke dårligt mere", konstaterede jeg og han smilede stort, inden han så på Liam, der slukkede tv'et og rejste sig. "Du ser fin ud", komplimenterede Liam mig og jeg smilede, inden vi gik hen til døren og jeg tog mine sko på.

•••

Jeg grinede og så på Andrew, mens jeg satte mig ned i sandet og så ud over vandet. Vi havde været ude og kigge i butikker og sådan. For første gang i lang tid havde jeg glemt alt om mine forældre, Dave og hvor jeg var i mit liv ligenu. Jeg så på Liam, der satte sig ved siden af mig. En mobil ringede og vi så begge på Andrew, der trak sin mobil op af lommen og så på den. Han tog den bagefter op til øret og gik væk, mens han sagde: "Williams". 

"Hvordan går det mellem Zayn og dig?", spurgte Liam og jeg så på ham, inden jeg svarede: "okay tror jeg, hvorfor?". "Bare for at høre", han sendte mig et smil og så ud over vandet. "Andrew har vel fortalt dig om ham", sagde han i en spørgende tone og jeg så på ham. Bølgerne der slog mod sandet, var det eneste man kunne høre omkring os ligenu. Jeg nikkede forsigtigt og han fugtede sine læber. "Hvorfor?", spurgte jeg og han lagde hovedet lidt på skrå, inden han sagde: "ikke for noget". Jeg sukkede lydløst og så fremad, mens jeg bed tænderne sammen. "Liam", sagde en stemme og vi så op, hvor Andrew stod igen. "Vi skal afsted", sagde han og jeg rynkede panden, inden jeg spurgte: "hvor skal vi hen?". "Du skal hjem, Casey", sagde han og trak mig op og stå. "Må jeg ikke komme med?", spurgte jeg forvirret og han rystede på hovedet. "Der kunne ske dig noget", sagde han og åbnede min hånd. Han lagde en nøgle deri og lukkede min hånd sammen, inden han bukkede sig ned til mig og hviskede: "inde på mit kontor, under skrivebordet, der er der en pistol". Jeg så forvirret på ham og han fugtede sine læber, inden han fortsatte: "hvis der kommer nogen, så brug den til at forsvar dig med". Jeg nikkede forstående og han så på Liam, inden han sagde: "vi skal køre nu. Du går direkte hjem". Jeg nikkede og så forvirret efter dem, da de kørte væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...