Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7549Visninger
AA

14. 13

Der gik politibetjente ind og ud af huset, mens jeg sad i sofaen med Zayn. Efter Andrew havde bundet mig op, havde jeg ikke set ham. "Er du sikker på at du er okay?", spurgte Zayn og kørte fingrene hen over min hånd, hvilket fik mig til at nikke og smile. "Nu er jeg", hviskede jeg og han smilede, inden han lænede sig frem mod mig. "Vil du høre en hemmelighed?", spurgte han og jeg nikkede. "Jeg var kun ond ved dig, fordi jeg godt kunne lide dig", hviskede han og jeg smilede, inden han pressede sine læber mod mine. Jeg smilede lidt og gengældte hans kys, inden han tog fat om mig og kyssede mig igen. En person bag os rømmede sig og vi så bagud, hvor Andrew stod med armene over kors. Han så skiftevis på os og lod derefter sit blik hvile på mig. "Zayn, de andre betjente er gået. Du kan også gå nu", sagde han og Zayn nikkede, inden vi så tilbage på hinanden. Han kyssede mig en enkelt gang og lod sin hånd kærtegne min kind, inden han rejste sig og forlod huset. Andrew lukkede døren efter ham og jeg så hen på ham, mens jeg sank en klump. 

"Hvis du skal til at råbe af mig over det, så gider jeg ikke høre det", konstaterede jeg ærligt og han sukkede, efterfulgt af at han sagde: "jeg har ikke tænkt mig at råbe af dig". "Jeg vil bare informere dig om at jeg holder øje med Zayn", han pegede på mig og jeg slog blikket ned. "For han er ikke typen du skal rende rundt med", mumlede han, nok i troen om at jeg ikke hørte det. Han så på mig, mens han gik væk og ind på sit soveværelse

•••

Jeg vågnede med et sæt og kiggede rundt, mens jeg blinkede et par gange. Mit blik landede åå uret, der viste at klokken var lidt over midnat. Der lød en rumsteren inde fra Andrew's kontor og jeg satte mig op i sengen. Jeg havde det utrolig varmt og mit hoved gjorde ondt, hvilket fik mig til at rejse mig op og bevæge mig ud af værelset. Døren knirkede lidt, da jeg åbnede den og jeg bed tænderne sammen. Der var helt stille og mørket der var i stuen, skræmte mig lidt. Jeg pustede ud og gned mine hænder mod mine arme, mens jeg gik ud i køkkenet. Midt i et gab, tog jeg et glas og fyldte vand i. Det føltes dejlig koldt og hjalp på varmen som havde overtaget min krop. 

Det gav et lille smæld, da jeg satte glasset i håndvasken. Stilheden overtog huset igen, hvilket fik mig til at vende rundt og bevæge mig hen mod mit værelse. Jeg stoppede op og så tøvende på døren til Andrew's kontor. Jeg fugtede mine læber og bevægede mig derhen, inden jeg bankede på døren og skubbede den op. Andrew stod over sit bord og han så op, da jeg lænede mig op af dørkarmen. "Casey", sagde han spørgende og jeg rettede på min knold, inden jeg lod mit blik glide rundt i lokalet og nærstuderede tingene. Han havde ikke særlig meget herinde. En reol med bøger på, et skrivebord hvor der lå papirer på. Der stod også en kaffe kop i en mørke blå farve. På siden stod der L.A.P.D. 

"Hvad sker der?", spurgte han og jeg så på ham, mens han kørte hånden henover sit hår og så på mig. "Jeg har det ikke så godt", mumlede jeg og han sank en klump, inden han lænede sig frem mod mig og mumlede: "øhm". "Er der noget jeg kan gøre?", spurgte han langsomt og tøvende, inden han rettede sig op. "Jeg tror jeg har feber", sagde jeg træt og han bed tænderne sammen, inden han gik herhen. Han tog fat om mit ansigt og lagde hånden på min pande, hvilket fik mig til at fugte mine læber. Hans hænder var ikke varme, men de var heller ikke kolde.

"Du er i hvert fald kold", konstaterede han og slap mig, inden han trak mig med ud i køkkenet. Han tændte lyset og så på mig, inden han sagde: "har du ondt i hovedet?". Jeg nikkede forsigtigt og han åbnede en skuffe, inden han tog en pakke panodiler op og tog to ud. Bagefter tog han et glas frem og satte det under vandhanen, hvor det langsomt blev fyldt op med vand. "Her", han rakte mig pillerne og glasset. En efter en, tog jeg pillerne i munden og slugte dem med vand. "Tak", mumlede jeg svagt og rakte ham glasset igen. "Jeg har ikke meget andet, der kan hjælpe dig", sukkede han og så på mig, inden han lagde armene over kors og så på mig.  

"Skal jeg tage fri i morgen?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, inden jeg konstaterede: "jeg kan godt være alene hjemme". "Det er bare om jeg tør lade dig være alene hjemme. Med det der skete idag, er jeg ikke hel sikker", sagde han og rettede sig op. "Jeg tager fri", sagde han og jeg så efter ham, da han gik forbi mig og ind på kontoret. "Jeg ved faktisk noget vigtigt", sagde jeg og han så forvirret på mig. "En af mændene der havde mig fanget. Ham der nåede at flygte", begyndte jeg og han nikkede forvirret, mens han så på mig. Hans øjne udstrålede en blanding af bekymring og forvirring. "Jeg har mødt ham før", sagde jeg og han blev straks alvorligt at se på. "Hvad mener du, er det en du kender?", spurgte han hurtigt og gik hen til mig. "Det er en fra politistationen", sagde jeg og han stivnede.

"Hvad?", mumlede han forvirret og jeg sank en klump. "Omkring 180 cm høj, mørkt hår", sagde jeg og viftede med hånden, inden jeg mumlede: "han kaldte mig hele tiden søde". "Sagde han hvad han ville?", spurgte han og jeg nikkede forsigtigt. "Casey, hvad sagde han?", spurgte han og jeg kløede mig i panden, inden jeg så på ham. Jeg havde det stadig varmt, men denne gang var det ikke pga feberen, men pga det vi snakkede om. Jeg var bange for at vedkommende skulle komme tilbage og ikke kun nøjes med at give mig lussinger. "Han spurgte om hvor du havde dine ting", forklarede jeg og han trådte tættere på, inden jeg fortsatte: "jeg svarede ærligt at jeg ikke vidste det og han slog mig". Han stivnede og så rundt, inden han bed sig selv i læben og så på mig igen. "Slog de dig?", spurgte han vredt og jeg nikkede, hvilket fik ham til at rette sig op og se på mig. "Tror du er frisk nok til at tage med i morgen?", spurgte han og jeg nikkede, hvilket fik ham til at fortsætte i en hård tone: "jeg vil finde ham og få lov til at smadre hans ansigt". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...