Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7433Visninger
AA

13. 12

Jeg sad klistret til tv skærmen, med pizza foran mig. Jeg så en eller anden action film med Matt Damon i hovedrollen og jeg elskede den. En bil sprang i luften og jeg veg tilbage, inden jeg smilede over min egen reaktion. Tiden må have forsvundet hurtigt fra mig, for før jeg vidste af det, var filmen slut. Jeg fik rejst mig og gik ud i køkkenet med tingene, mens jeg nynnede den samme melodi fra tidligere. Jeg havde stadig min fars bluse på. Et suk forlod mine læber og jeg støttede mig til bordet, mens jeg så ned på blusen. Jeg savnede dem. Rigtig meget, også selvom jeg næsten aldrig var sammen med dem. Jeg havde taget min tid med dem forgivet og det fortrød jeg.

Et vindue et sted i huset blev smadret og jeg stivnede, inden jeg så mig omkring og tog dybe indåndinger. Andrew. Jeg var nød til at ringe til Andrew. Mit blik farede rundt i køkkenet og ud i stuen, hvor min mobil lå på bordet. Jeg listede derud og så rundt, inden jeg styrtede derhen og greb mobilen. Hurtigt fik jeg tastet Andrew's nummer ind og ringede op, mens jeg så rundt og bevægede mig ud på badeværelset og låste døren. "Williams", lød det fra Andrew i den anden ende og jeg åndede lettet op, men var stadig virkelig bange. "Andrew", sagde jeg panisk og der lød en skratten, inden han spurgte: "Casey, er du okay?". "Ja, men der er nogen i huset", fik jeg fremstammet og gled ned af den låste dør, mens jeg stirrede fremad. "Jeg hørte et vindue blive smadret", mumlede jeg og der var stille i den anden ende. Der lød et bip og jeg fjernede mobilen fra øret, inden jeg så på den og stivnede. Den var gået død.

Noget inde i stuen væltede og jeg farede sammen, inden jeg kravlede væk fra døren og hen mod vinduet. Det var bredt nok til at jeg kunne mase mig ud igennem, men det var en risikabel ting at gøre. Døren her ind til, blev taget i og jeg så hen på døren. Min ryg blev trykket op mod væggen og jeg kunne mærke kulden fra klinkerne, brede sig i min krop. Der blev rykket i døren og der blev stille. Jeg åndede ud og så rundt, mens jeg rettede mig op, men døren blev sparket ind og et skrig forlod mine læber. To mænd farede frem mod mig og jeg undgik deres arme, inden jeg kravlede under dem og kom op og stå. Bange og med bankende hjerte, styrtede jeg hen mod Andrew's værelse, der var tættest på. 

Men jeg nåede ikke langt, da en af mændene greb fat i mig og væltede mig baglæns ned på jorden. Et skrig forlod mine læber og jeg hulkede en enkelt gang, mens jeg kunne mærke smerten brede sig i mit baghoved. Det dunkede og blev sort for mine øjne, hvilket fik mig til at tage dybe indåndinger. Synet kom langsomt tilbage og jeg blev sat på en stol, som jeg blev bundet fast til. "Hvad vil i med mig?", spurgte jeg og de så på mig, inden den ene grinede og den anden sagde: "det gider vi da ikke fortælle dig". "Andrew kommer og banker jer", råbte jeg og de grinede igen, denne gang højere. "Søde, vi er to, han er kun 1", mumlede den ene af dem og jeg stivnede. 

"Hvem leder du efter søde?", spurgte han og jeg så på ham. "For det første, du skal ikke kalde mig søde. Jeg er 19 ikke 7", bed jeg ham og han grinede, mens han så rundt. 

Jeg havde mødt ham før. Det var ham fra politistationen. Jeg prøvede at huske tilbage på hvordan han så ud, da jeg ikke havde tænkt over det der. Et billede af ham kom frem i mit hovede og jeg åbnede øjnene igen. Omkring 1.80, brede skuldre, brunt hår, skægstubbe, grønne øjne. Den hæse lå og lyse stemme, var let at huske. "Er du okay søde?", spurgte han igen og jeg så på ham, inden jeg sagde: "jeg har det fint tak". Selvom jeg ikke kunne se hans ansigt, kunne jeg se at han rynkede panden og grinede, mens han så hen på den anden. "Hun har det fint", gentog han og de gik begge hen mod mig, hvor de stoppede op foran mig og så afventende på mig. "Måske skulle vi gøre noget ved hende", foreslog den ene og jeg kunne mærke min puls stige, mens jeg så rundt og gispede efter vejret. Manden fra politistationen, gik hen mod mig og tog fat om mit ansigt. Han tvang mig til at se på ham og jeg bed tænderne sammen, mens jeg prøvede at undgå øjenkontakt. "Se på mig Casey", råbte han og jeg så på ham, med et forskrækket udtryk i øjnene. Det samme gjorde hans makker, som tog fat i ham og spurgte: "hvor kender du hende fra?". 

"Øhm", politimanden så tøvende rundt og hen på mig, inden han sagde: "jeg så det på hendes værelse". Den anden nikkede og slap ham, hvilket fik politimanden til at se tilbage på mig og spørge: "hvor har Andrew sine ting henne?". "Hvilke ting?", spurgte jeg forvirret og han sukkede. "Det ved du godt", sagde han og jeg rystede på hovedet, hvilket gjorde at han gav mig en lussing og råbte: "snak forhelvede". "Jeg ved det ikke", råbte jeg tilbage og kunne mærke vreden stige op i mig. Jeg var bange og vred på samme tid. "Jeg ved ikke hvilke ting du snakker om", skreg jeg og han så på mig, inden han roligt spurgte: "råbte du lige af mig?". Bange bed jeg tænderne sammen og så væk. Han tvang mig til at se på ham og spurgte igen: "råbte du lige af mig?". "Ja måske", hviskede jeg og han grinede, mens han fugtede sine læber. Hans hånd ramte min kind og efterlod en varm brændende fornemmelse. Jeg så væk og hulkede, efterfulgt af at jeg blinkede et par gange. De to mænd trådte tættere på hinanden og snakkede lavmælt med hinanden. En skikkelse bevægede sig forbi vinduet og mine øjne må have lyst op, for begge mænd så forvirret på mig og rynkede panden. 

"Politiet hænderne op", råbte en stemme, samtidig med at døren blev smækket op. Andrew kom frem i døren og pegede på mændene med en pistol. Jeg smilede lettet og han så på mig, inden han spurgte: "Casey er du okay?". Jeg nikkede og så på mændene. De så tøvende på hinanden, inden de begge satte i løb, i to forskellige retninger. Politimanden hoppede ud af vinduer og forsvandt væk, mens Andrew skød den anden i benet og han væltede omkuld. To politimænd kom ind bag ham og lagde manden i håndjern, inden de førte ham ud og Andrew gik hen til mig. "Er du okay?", spurgte han igen og bandt mig fri, mens jeg nikkede. "Casey", sagde en stemme og jeg så op hvor Zayn kom ind. Jeg rejste mig fra stolen og gik hen til ham. Han slog armene om mig og holdte mig tæt ind til ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...