Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7440Visninger
AA

12. 11

Jeg trådte ind på kontoret og så rundt, inden jeg lagde min taske på sofaen. Andrew og jeg så på hinanden, da døren gik op og Zayn trådte ind. "Andrew", sagde han og vi så begge på ham. Han sendte mig et smil og så tilbage på Andrew, inden han sagde: "de har fundet et lig ude ved kysten. De vil have dig til at tjekke op på det". Andrew nikkede og forlod kontoret, hvilket fik mig til at se på Zayn. "Blev Andrew sur over igår?", spurgte han og trådte tættere på. Han lagde hovedet på skrå og smilede skævt, inden han delte sine læber ad med tungen og lod den køre hen over sine læber. Noget inde i mig gik amok og jeg smilede, inden jeg rystede på hovedet og trådte tættere på ham. "Han viser ikke rigtig nogen følelser", mumlede jeg og fnes, hvilket fik ham til at grine. Jeg så ud mod de andre og så at Liam, der stod med Andrew, så herhen. Andrew sagde noget til Liam og så bagefter herhen, inden han rettede sig op og forlod kontoret. 

Jeg så tilbage på Zayn, som stod og stirrede på mig. Da jeg kiggede, smilede han til mig og jeg gjorde det samme. Mit blik landede på hans læber og han fugtede dem, inden han begyndte at smile og spurgte: "hvad kigger du på?". Varmen skød op i mine kinder og jeg så væk, inden jeg sagde: "ikke noget". "Er du sulten?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, inden jeg så på ham og sagde: "jeg har næsten lige spist, så nej". Han bed tænderne sammen og nikkede, inden han bed sig selv i læben. "Du ødelagde lige min mandige attitude, havde tænkt mig at invitere dig til frokost", indrømmede han og jeg smilede, inden jeg sagde: "jamen, så er jeg da sulten". Han smilede og jeg bed mig selv i læben.

•••

Jeg trådte ud af badet og viklede håndklædet omkring mig, inden jeg låste døren op og gik ud af badeværelset. Mens jeg nynnede en melodi, bevægede jeg mig ud i køkkenet og tog et glad vand, inden jeg vendte rundt og bevægede mig ind i stuen igen. Jeg satte glasset på bordet og rettede mig op. Døren åbnede og jeg farede sammen, da Andrew trådte ind. Han kiggede hen på mig og stoppede i en bevægelse. "Hvad laver du?", spurgte han og skød det ene øjenbryn i vejret, inden han grinede og gik ind. "Jeg havde været i bad", sagde jeg og gik udenom sofaen, hen mod mit værelse. Han stoppede op og lod mig komme forbi, inden han gik videre. Jeg gik ind på mit værelse, skubbede døren i bag mig og fik hurtigt undertøj på. Bagefter trak jeg min fars gamle t-shirt på og indåndede duften af den. Den lugtede af min far's velkendte deodorant, hvilket fik et stik af hjemve og savn til at ramme mig i maven. Med øjnene rettet mod jorden, gik jeg ud i stuen igen. Her lugtede af sved. "Er det dig der stinker?", spurgte jeg ærligt og så ud mod Andrew, der stod i bar mave og bukser, ude på badeværelset. "Det kan det egentlig kun være, da jeg lige har været i bad", mumlede jeg og trak på skulderne, inden jeg smed mig i sofaen. 

"Du skal være alene i aften og noget af natten", konstaterede han og jeg så ud mod ham. Han tog en t-shirt op fra gulvet og lugtede til den, inden han skar et ligeglad ansigt og trak den over hovedet. Bagefter kom han herud og stak sin pistol i hylsteret. "Hvorfor?", spurgte jeg og rettede mig op i sofaen. "Det der lig der var blevet fundet", mumlede han og sukkede, inden han sagde: "vi har fundet morderen og skal anholde ham her i nat. Han bor lidt uden for L.A". Jeg nikkede og så væk. "Held og lykke", sagde jeg og han gik forbi mig, inden han mumlede et tak. Han åbnede døren og jeg så hen på ham, da han lukkede den. Kort tid efter åbnede den og han stak hovedet ind. "Ring hvis der er noget, ikke?", sagde han og så alvorligt på mig, hvilket fik mig til at nikke.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...