Gone | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 sep. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Igang
Da den 19 årige Casey's forældre dør, bliver hun sat i varetægt hos en hårdkogt politibetjent, Andrew, der har været i faget i for mange år. Facaden som hård politimand har sat sig fast på ham og det mærker Casey hurtigt. Men som tiden går bliver Casey og Andrew gode venner, hvilket gør at nye døre bliver åbnet. Men det med at bo med en politimand, er ikke så let som det ser ud til.

37Likes
42Kommentarer
7440Visninger
AA

2. 1

Et grin forlod mine læber, mens jeg bevægede mig ud fra skolen med mine veninder. Det var sidste skole dag og jeg så frem til 7 ugers ferie med sol, strand, fester og drenge. "Hvem er de, men in black?", spurgte en af mine veninder og pegede på to mænd i jakkesæt der stod ved en sort bil. Jeg trak på skulderne og så på dem, da vi skulle til at passere dem. "Casey Jensen?", spurgte en af dem og jeg nikkede, mens vi stoppede op. "Vi her for at hente dig", sagde den anden og jeg rynkede panden, mens jeg så hen på mine veninder og tilbage på mændene. "Hvorfor?", spurgte jeg og løftede hovedet lidt. De så på hinanden og hen på mig, inden den ene af dem svarede: "du er nød til at komme med. Det er dine forældre. De er blevet dræbt". Jeg kunne mærke glæden sive ud af mig og jeg knækkede sammen på jorden, inden jeg begyndte at hulke. En af mændene greb fat om mig og hjalp mig op og stå. Det hele skete så hurtigt, at jeg slet ikke opdagede at jeg blev ført ind i bilen og kørt mod stationen.

"Hvorfor kører i mig ikke hjem?", fik jeg sagt mellem hulkene og min gipsen efter vejret. Jeg var helt rundt på gulvet og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var ikke så tit sammen med mine forældre, da de enten altid var på arbejde eller på forretningsrejse. Men alle børn ville da blive knust, hvis de fik at vide af deres forældre var døde. "De blev myrdet i dit hjem", sagde ham der kørte bilen monotont og jeg tog mig til munden for at holde et hulk inde. "For din egen sikkerhed skal du bo hos en politimand", fortsatte den anden og jeg klemte øjnene sammen. "Han har været soldat og er rigtig god politimand. Han har været det i 15 år", indskød føreren og jeg så ud af vinduet, mens jeg prøvede at berolige mig selv. Det her var virkelig meget at få at vide inden for en halv time.

•••

"Dit værelse er derinde", ham der havde kørt bilen herud, skubbede døren op til et rum og jeg nikkede forsigtigt, inden jeg gik derind. "Andrew kommer om lidt", sagde han og efterlod mig alene på værelset. De havde hentet alt fra mit værelse. Mit tøjskab, mine film, mine billeder, min computer, mine bøger. Endda også min seng. Tårerne pressede på igen og jeg hulkede en enkelt gang, mens jeg gik hen til sengen og satte mig. Mens jeg hulkede, begravede jeg mit ansigt i mine hænder. "Hey er du ok?", spurgte en dyb stemme og jeg så op, hvor en mand stod. Han var nok i midten af 30'erne. Han var høj og muskuløs, med brunt hår og skægstubbe. "Jeg har lige mistet mine forældre og skiftet hjem, hvordan ville du have det?", spurgte jeg spydigt og han smilede, inden han fugtede sine læber og præsenterede sig selv: "jeg er Andrew". "Din bodyguard, beskytter. Kald det hvad du vil", mumlede han og så rundt, inden han sagde: "så de har hentet hele dit værelse, huh?". 

Jeg så irriteret på ham og bed tænderne sammen, mens jeg fugtede mine læber og så væk. "Hør, det virker nok til at intet kan blive godt nu", sagde han i et andet tonefald, der overraskede mig. Han satte sig ved siden af mig og jeg så på ham. "Men det skal nok blive okay igen. Du skal bare komme videre", fortsatte han og jeg spærrede øjnene op. "Komme videre. Virkelig?", gentog jeg og han nikkede. "Er det dit råd til mig?", spurgte jeg og han nikkede, mens han rynkede panden. Der var stille lidt og han så rundt, inden han brød stilheden og så på mig igen: "hvad er der, det er da et godt råd". "Jeg vil gerne være alene", sagde jeg og så væk fra ham. Jeg havde lige mødt manden og han irriterede mig allerede grusomt. Havde han ingen følelser. "Som prinsessen ønsker", mumlede han og rejse sig op, efterfulgt af at han med store skridt forsvandt ud af værelset. Jeg så efter ham og tørrede mine øjne, inden jeg lagde mig fladt ned på sengen og tog dybe indåndinger.

•••

første kapitel - lidt dårligt kapitel, hvis jeg selv skal sige det. Håber dog stadig at i vil læse med i den, for jeg laver de næste kapitler bedre ;) 

denne historie bliver den som jeg skriver på i stedet for If I Die Young. 

Håber i vil læse med i den :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...