A Little Death

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2015
  • Status: Igang
Har du nogensinde hørt om nogen som os? Vi er lidt ligesom vampyrer, men vi drikker ikke blod. Vi er døde, men lever stadig. Hvis du ser på os, ville du tro at vi er mennesker, men det er vi ikke. Har du hørt historien om satan, Lucifer den faldende engel. Vi er som ham, faldende engler. Vi har ikke føleser på samme måde som mennesker. Det er ikke alle falende engler der er onde, langt fra. Men det betyder heller ikke at vi er gode. Vi er det smukke mareridt. ••• Lauren Dallas, en hel almendelig pige fra England, flytter med hendes familie til en lille engelske by. Det regner konstant, og byen ser bare meget mørk ud. Hun starter på den lokale highschool, hvor Luke Hemmings, og Michael Clifford går. Luke og Michael er helt forkellige, men hun finder dem begge meget intressant. •Dark Romance• ~Anna Horan.

13Likes
14Kommentarer
1148Visninger
AA

10. •••••••••

Jeg sad i Michael's bil, uden at vide hvor vi skulle hen. Der var ingen af os der havde sagt noget i et kvarter nu. Stilheden blev kun afbrudt af radioen, det spillede det nyeste pop.

"Hvor skal vi henne?" Spurgte Jeg forsigtigt Michael, efter at vi havde kørt i 45 minuter.

"Til et sikkert sted." Svarede han koldt, og kørte ned af en smal vej.

"Sikkert sted?" Spurgte jeg, og forstod intet af hvad han mente.

"Calum ville møde os dernede." Sagde Michael koldt, og skruede lidt op for radioen, som tegn på at jeg ikke skulle stille flere spørgsmål.

Jeg hadet at Calum også ville være der. Jeg hadet Calum mere end noget andet! Han var den mest irriterne, arrogante, idiotisk fyr jeg nogensinde havde mødt! Og dem havde jeg mødt mange af!

Michael kørte ud af en meget smal grussti, og stoppede så bilen.

"Du skal holde dig tæt på mig hele tiden, okay?" Sagde Michael, og ventede på at jeg gav et svar. Jeg nikkede usikkert og spændte min sikkerhedssele op. Vi gik op ad en lille sti, hvor træerne stod så tæt ind til, at jeg hele tiden fik blade i hovedet. Da vi var kommet igennem stien så jeg et stort hus, et sommerhus, ville jeg gætte på. Michael gik forsat videre, og jeg fulgte bare efter.

Michael tog en nøgle frem, og låste døren op. Da vi kom ind i stuen sad Calum der sammen med to andre.

"Hvem er de?" Spurgte jeg forsigtigt Michael, imens at jeg stod helt op ad ham.

"Lauren, det her er Louis og Niall. Louis, Niall det her er Lauren." Indtroduceret Micheal os. De kiggede op og nikkede hurtigt, og ellers snakkede de bare videre.

"Bare sæt dig ned Lauren!" Sagde Michael, og nikkede hen mod sofaen. Jeg sætte mig ved siden af den blonde, som enten var Niall eller Louis.

"Hvor meget ved hun?" Sprurgte den mørkhåret.

"Intet, og det skal hun heller ikke Louis!" Sagde Michael, og sætte ved siden af Calum.

"Det ville jo være så meget nemmere hvis hun vidste det!" Klagede Calum, og Louis var straks enig.

"Vide hvad?" Spurgte jeg, og kiggede på Michael.

"Intet."

"Jeg har ret til at vide det!" Sagde Jeg irriteret, og alle kiggede på mig.

"Calum, viser du ikke Lauren hendes seng?" Spurgte Michael, og ignorede fuldkommen hvad jeg lige sagde.

Calum rejste sig, og begyndte at gå, men jeg blev siddende.

"Hvornår må jeg komme hjem?" Spurgte jeg.

"Det ved vi ikke endnu. Men jeg har sagt til dine forældre at du sover hos din nye veninde, og i senere tager på tur med skolen." Svarede Michael, og lave et kast med hovedet til at jeg skulle gå.

"Har du snakket med mine forældre?!" Råbte jeg.

"Gå, nu!" Sagde Michael vredt, og jeg fulgte stille efter Calum. Dumme, irriterne, arrogante Calum.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...