A Little Death

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2015
  • Status: Igang
Har du nogensinde hørt om nogen som os? Vi er lidt ligesom vampyrer, men vi drikker ikke blod. Vi er døde, men lever stadig. Hvis du ser på os, ville du tro at vi er mennesker, men det er vi ikke. Har du hørt historien om satan, Lucifer den faldende engel. Vi er som ham, faldende engler. Vi har ikke føleser på samme måde som mennesker. Det er ikke alle falende engler der er onde, langt fra. Men det betyder heller ikke at vi er gode. Vi er det smukke mareridt. ••• Lauren Dallas, en hel almendelig pige fra England, flytter med hendes familie til en lille engelske by. Det regner konstant, og byen ser bare meget mørk ud. Hun starter på den lokale highschool, hvor Luke Hemmings, og Michael Clifford går. Luke og Michael er helt forkellige, men hun finder dem begge meget intressant. •Dark Romance• ~Anna Horan.

13Likes
14Kommentarer
1143Visninger
AA

7. ••••••

Jeg gik direkte ind på mit værelse efter at have spist aftensmad. Om cirka 1 time ville Luke måske være her, for at tage mig med på date. Altså hvis han overhovedet kom, han vidste heller ikke engang hvor jeg boede.

Jeg satte mig ved mit skrivebord, og startede min computer op, da en besked tikkede ind på min mobil.

//Tag en fin kjole på, jeg er hos dig om 10 min. -L xx//

Jeg kiggede længe på beskeden. Hvor havde han fået mit nummer fra?! Jeg havde ikke givet mit nummer til en eneste person på skolen. Jeg sad stille på min stol, og kiggede ind i computer skærmen. Tankerne fløj rundt i mit hoved, men der var intet af det der gav nogen mening.

Jeg hørte pludselig en bil stoppede ude foran vores hus, og jeg kiggede ud af vinduet. Luke kom gående hen mod indgangen. Jeg hørte lidt efter døren gå op, og min mors glade "Velkommen". Jeg hørte en gå op af trapperne, og der stod min mor i døren.

"Hvorfor sagde du ikke at du skulle på date? Og hvordan pokker er det da du ser ud?!" Udbrød min mor, og begyndte at finde min kjoler frem.

"Mor, kan du ikke sige til ham at jeg er syg, og derfor ikke kan komme med?" Spurgte jeg, og så bedende på min mor.

"Nej! Han er en flot og sød fyr! Nu har du bare at tage med!" Sagde min mor, og kastede en sort kjole hen til mig.

"Tag den på og lidt øjen make-up, og så er de dernede om 10 min." Sagde min mor, inden hun forsvandt ud af døren. Jeg sukkede, og kiggede på kjolen. Jeg tog min bluse og mine bukser af, og kravlede ned i kjolen.

Jeg tog en anelse eyeliner på, og satte mig på min seng. Jeg vidste min mor ville blive skuffet hvis jeg ikk tog med Luke, det kunne jeg mærke på hende. Hun ville ikke lade mig blive hjemme, når en lækker fur stod i døren.

Jeg sætte mit hår op i en rodet knold, og tog et par sorte stiletter på. Jeg greb min mobil, et par høretelefoner, og gik nedenunder. Min mor smilte let da hun så mig, og jeg kiggede hen på Luke. Han så faktisk pisse godt ud, han havde sorte stramme jeans som altid, en sort t-shirt, og en mørkeblå jakke.

"Kan i hygge jer! God tur!" Sagde min mor, og lukke døren bag os.

"Hvorfor dukkede du op?" Spurgte jeg irriteret Luke.

"Sagde jeg ikke at jeg ville dukke op?"

"Hvor har du mit nummer fra?"

"Og hvor har jeg din adresse fra." Sagde Luke, og åbnede bildøren for mig.

Jeg satte mig ind, og tog sele på.

"Ville du være sød at svare mig på, hvorfor du har mit nummer og min adresse." Sagde jeg hårdt, da Luke starte bilen. Han begyndte at køre, uden at svare mig.

"Hvor tager du mig hen?" Spurgte jeg, efter et kvarters tavshed.

"Et sted." Sagde Luke koldt. Jeg tændte radioen i bilen, for at bryde den akavet tavshed. Jeg hadede og sidde i den samme bil som Luke, og at vi skulle på date sammen. Jeg hadede Luke mere en noget andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...