A Little Death

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2015
  • Status: Igang
Har du nogensinde hørt om nogen som os? Vi er lidt ligesom vampyrer, men vi drikker ikke blod. Vi er døde, men lever stadig. Hvis du ser på os, ville du tro at vi er mennesker, men det er vi ikke. Har du hørt historien om satan, Lucifer den faldende engel. Vi er som ham, faldende engler. Vi har ikke føleser på samme måde som mennesker. Det er ikke alle falende engler der er onde, langt fra. Men det betyder heller ikke at vi er gode. Vi er det smukke mareridt. ••• Lauren Dallas, en hel almendelig pige fra England, flytter med hendes familie til en lille engelske by. Det regner konstant, og byen ser bare meget mørk ud. Hun starter på den lokale highschool, hvor Luke Hemmings, og Michael Clifford går. Luke og Michael er helt forkellige, men hun finder dem begge meget intressant. •Dark Romance• ~Anna Horan.

13Likes
14Kommentarer
1153Visninger
AA

5. ••••

Jeg var begyndt at hænge mere og mere ud sammen med Michael, og alle hans venner. Samtidig blev mit had til Luke større og større. Der var ikke nogen af Michael's venner der kunne lide Luke, og omvendt. Det var som om at skolen var delt op i to dele, den ene del var Michael's venner, den anden var Luke's venner.

"Du Lauren ikke?" Spurgte en fyr mig pludselig, da jeg stod ved mit skab.

"Jo?"

"Åh, jeg er Calum, Michael's bedste ven."

"Hvor kender du mit navn fra?" Spurgte jeg forvirret.

"Michael har snakket en del om dig." Sagde fyren, eller Calum som han hed. Calum kunne godt lignede en asiat lidt, men alligevel ikke rigtigt.

"Hvad har Michael sagt om mig?" Spurgte jeg koldt.

"Alt muligt."

"Alt muligt?"

"Ja, alt muligt." Svarede Calum, uden rigtigt at fortælle mig noget mere, gik han. Jeg stod tilbage og gloede efter ham, indtil at jeg tog mig sammen, og fulgte efter ham.

"Hey! Du der Calum!" Råbte jeg efter ham, men han forsatte uden at reagere det mindste på at jeg kaldte på ham.

"Calum!" Råbte jeg endnu engang, og denne gang stoppede han op.

"Hvad er der Lauren?" Spurgte han, og alle omkring os drejede deres opmærksomhed på mig.

"Ville du være sød at svare mig på mit spørgsmål?" Spurgte jeg stillede, og håbede på at folk havde andet at tage sig til. Hvilket de åbenbart ikke havde.

"Hvilket spørgsmål?" Spurgte Calum flabet.

"Du ved godt hvad spørgsmålet var!"

"Jeg må havde glemt det!"

"Jeg tror ikke du har glemt det."

"Det tror jeg."

"Jeg ved du ikke har glemt det, svar mig nu bare på mig spørgsmål!" Vressede jeg irriteret. I det samme kom Luke gående, og folks opmærksomhed landte på ham. Jeg kiggede kort på ham, og så tilbage til Calum. Luke stillede sig pludselig op, og lignede en der var intesseret i hvad der skete.

"Jeg ved ikke hvilket spørgsmål der er du mener." Sagde Calum flabet.

"Hvad sker der her?" Lød der fra en stemme bag mig, og da jeg vendte mig om, så jeg Michael.

"Intet." Sagde jeg og satte kurs mod mit skab. Et sejrsmil blev med det samme plantet på Calum's læber, og jeg skyndte mig hen til mit skab.

Jeg gik ind i lokalet til Engelsk, og lod mig dumpede ned ved et bord.

"Undskyld, men du kan ikke sidde der." Kom der fra en stemme, og jeg kiggede op.

"Vi har faste pladser, kan du ikke vente til læreren kommer, så du kan få en plads?" Spurgte en lyshåret pige, og jeg rejste mig igen.

"Undskyld. Jeg er Lauren."

"Det ved jeg, jeg hedder Clara." Sagde pigen smilende, og satte sig ned. Hvordan kunne alle vide hvad jeg hed? Der er alligevel pænt mange på den her skole jo.

Læreren kom ind, og hun fik hurtigt en idé om at alle skulle have nye pladser.

"Lauren kan du ikke satte dig ved Matt, ved bordet ved siden af Luke?" Spurgte læreren, eller det var så nærmere en kommando.

Luke kiggede kort på mig, da jeg satte mig ved bordet ved siden af hans. Ham ser så måtte være Matt dumpede ned ved siden af mig uden overhovedet at sende mig et blik.

"Vi skal i gang med en ny opgave, så find venligst sammen to og to!" Sagde læreren, og jeg vendte mig mod Matt. Matt var allerede på vej hen til en anden, så jeg kiggede mig istedet for rundt. Jeg kiggede på Luke som allerede havde 3 der spurgte ham om makker. Jeg kiggede hen mod Clara, og hun var den ene af dem der prøvede at blive makker med Luke.

Jeg rejste mig for at gå over og spørger hende. Jeg nåede hen mod Luke, da jeg pluselig faldt over en noget. Et lille skrig undslap mine læber. Istedet for at mærke det kolde gulv, mærkede jeg et par arme rundt om mig. Jeg kiggede op, og mødte et par velkendte blå øjne. Jeg kom hurtigt op og stå ordenligt, og trådte væk fra Luke.

"Du kunne bare have spurgt om jeg ville holde om dig istedet." Grinte Luke flabet.

"Jeg ville ikke have dig til at holde om dig! Jeg faldt over noget." Forsvarede jeg mig selv, og ledte efter det jeg snublede over. Men der var intet på gulvet, gulvet var helt frit.

" hvad skulle du da være faldet over?" Forsatte Luke flabet.

"Ja-jamen.."

"Bare spørg næste gang." Grinte Luke, og jeg skyndte mig tilbage til min plads.

"Har alle fundet en makker?" Spurgte vores lærer, og de fleste mumlede ja.

"Nogen der ikke har en makker?" Spurgte hun, og jeg og en anden rakte hånden op. -" okay, Clara hvem er din makker?"

"Luke." Sagde Clara, og lød halv stolt.

"Fint Clara og Jenny, og så Lauren og Luke." Sagde Læreren, og rejste sig fra sin stol.

"Det unfair!" Sagde Clara protestende. -"Hvorfor kan Jenny og Lauren ikke være makker? De mangler begge en makker."

"Clara, nu bestemmer jeg, så ikke mere fra din side! Lauren er makker med Luke nu, og sådan er det bare!" Sagde læreren, og præsenterede os for vores opgave.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...