A Little Death

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2015
  • Status: Igang
Har du nogensinde hørt om nogen som os? Vi er lidt ligesom vampyrer, men vi drikker ikke blod. Vi er døde, men lever stadig. Hvis du ser på os, ville du tro at vi er mennesker, men det er vi ikke. Har du hørt historien om satan, Lucifer den faldende engel. Vi er som ham, faldende engler. Vi har ikke føleser på samme måde som mennesker. Det er ikke alle falende engler der er onde, langt fra. Men det betyder heller ikke at vi er gode. Vi er det smukke mareridt. ••• Lauren Dallas, en hel almendelig pige fra England, flytter med hendes familie til en lille engelske by. Det regner konstant, og byen ser bare meget mørk ud. Hun starter på den lokale highschool, hvor Luke Hemmings, og Michael Clifford går. Luke og Michael er helt forkellige, men hun finder dem begge meget intressant. •Dark Romance• ~Anna Horan.

13Likes
14Kommentarer
1152Visninger
AA

3. ••

Jeg prøvede at finde kantinen, hvor at Michael havde sagt at jeg kunne spise med ham, og hans venner.

Jeg så at flere folk gik den samme vej, så jeg fulgte strømmen. Jeg åbnede en dør, og så et kæmpe rum fuldt op med elever. Nu skulle jeg bare finde Michael, ellers kunne jeg altid sidde alene.

"Hvem leder du efter babe?" Spurgte en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og mødte et par blå øjne.

"En lyshåret Michael.." Svarede jeg langsomt.

"Du kan sidde ved mig istedet for ham, han er ikke en god person." Sagde fyren bestemt.

"Lauren!" Sagde en stemme, inden jeg nåede at svarer fyren.

"Michael!" Sagde jeg, og gik han mod ham.

"Hvorfor stod du med Luke?" Spurgte Michael irriteret, da vi havde sat os ned.

"Han spurgte bare hvem jeg ledte efter.." Sagde jeg stille, og Michael nikkede kort.

"Hold dig fra Luke. Han er ikke god." Sagde Michael kort, og begyndte at spise. En masse mennesker satte sig ved vores bord, og jeg kunne se at Michael havde en masse venner. Jeg kiggede mig over skulderen, og så Luke med en masse venner omkring sig. Både Luke og Michael havde en masse venner.

"Skal vi gå ud?" Spurgte Michael og kiggede rundt på sine venner, og mig. De nikkede og pakkede deres ting sammen, inden de rejste sig.

"Kommer du med Lauren?" Spurgte Michael, og jeg skyndte mig med. Jeg kiggede hen mod Luke, og hans blik mødte mit. Jeg fjernede hurtigt mit blik, og skyndte mig med Michael. Vi gik i en stor gruppe udenfor, og alle snakkede med alle, imens jeg måske bare var det sorte får.

Jeg så Luke kom gående med sit slæng. Jeg kigge forsigtigt på Luke, og lagde mærke til hans læbepiercing. Pludselig mærkede jeg en arm, om min skuldre, og jeg opdagede at det var Michael. Jeg gjorde intet modstand, for jeg ville bare gerne passe ind. Michael og Luke's tøjstil mindede meget om hinandens, begge to sorte stramme jeans, og sorte sko.

"Hvor kommer du egenlig fra Lauren?" Spurgte Michael, og rev mig ud af mine tanker.

"Oxford.."

"Hvorfor flyttede du derfra?"

"Det var min forældres valg, men de har ikke rigtigt sagt hvorfor."

Klokken ringede kort tid efter, og nu skulle jeg bare finde geografi lokalet. Jeg fandt faktisk hurtigt geografi, og jeg satte mig ved et tomt bord. Lokalet blev hurtigt fuldt med elever, og pludselig dumpede en ned ved siden af mig.

"Hvad var det egenlig du hed?" Spurgte min siddmakker, og jeg drejede kort mit hoved.

"Lauren."

"Jeg er Luke, Luke Hemmings." Sagde han, og jeg nikkede. Fyren der ikke ville have jeg gik sammen med Michael. Og ham Michael sagde var dårligt selskab.

Læreren kom ind, og begyndte at undervise. Da det ringede, styrtede alle ud af lokalet.

"Hvor langt væk bor du?" Spurgte Luke, som stod i døren, vi var de eneste i lokalet.

"Omkring en kilometer?" Svarede jeg nervøst og usikkert.

"På hvilken gade?" Spurgte Luke igen, uden nogle form for nervøsitet i stemmen.

"Det kan jeg ikke huske.." Sagde jeg, og gik stille forbi ham , og ud af døren. Da jeg kom udenfor, så jeg min mors bil holde på parkingspladsen. Jeg skulle til at gå derind, da jeg så Michael.

"Ses imorgen, Lauren!" Råbte Michael, og vinkede med et stort smil på læben.

"Ses Michael!" Råbte jeg tilbage, inden jeg satte mig ind i bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...