Polka? Prikker?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 22 dec. 2015
  • Status: Igang
Emma er 19 og lige startet på universitetet i London. Hun går sammen med hendes bedste veninde Celine. Emma har lidt en hård eller overlegen facade, mens Celine altid er glad. En dag får Celine fat i nogle billetter til en festival, hvor det viser sig at One Direction også er. Ingen af pigerne er Directioners, men det er ingen hemmelighed at drengene er lækre. Da det utænkelige sker, og Emma må tilbringe lang tid på lidt plads med de fire drenge, lærer hun nogle er deres mere private og særprægede sider at kende.

2Likes
2Kommentarer
254Visninger

5. 4

Igår havde været god, Celine og jeg var taget på udflugt - først nachos, så shopping og til sidst en film med lidt for mange godter til. Jeg havde nydt det, men kun fordi det lykkedes mig at skubbe skyldfølelsen væk. Jeg kunne virkelig ikke have, når Celine, eller rettere hendes far, betalte alt, men sådan var igår gået. Så lidt nyt tøj blev det da til - hvilket også betød nye strømper, wee. Anyway, det er søndag i dag, og jeg har en vagt om en halv time. Jeg arbejder på Starbucks og kan faktisk rigtig godt lide det. På en eller anden måde formår stedet altid at få mig i godt humør. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af, om det er mine kolleger eller bare generelt café-stemningen, der stiger mig til hovedet. Nå, jeg smutter i et par sneakers og er ude af døren. Jeg bliver nødt til at gå de kilometer, der er til caféen, da jeg ikke har flere penge til transport i denne måned. Life sucks. I det mindste har solen besluttet sig for at komme på visit i dag, og vinden er helt forsvundet fra igår. Måske holder sommervejret i dag. Glæd- Shit, det håber jeg egentlig - jeg har ikke min paraply med! Og det er alt for sent at vende om og hente den nu. Øv. Please lad skyerne blive væk i dag, please. 

  Jeg fortsætter i min egen lille verden lidt endnu, eftersom mine ben kender vejen, så jeg ikke behøver at tænke over den. Jeg fortsætter lige indtil - bum. Argh! Et lille hvin  forlader mine læber, og jeg kigger op. No way, jeg gik lige ind i en lygtepæl. What, hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg kigger fortvivlet rundt og håber inderligt, at ingen har lagt mærke til mit og lygtepælens sammenstød. Dog er det selvfølgelig ikke sådan. Nej vel, for jeg skal da i hvert fald ikke have bare én dag uden en eller anden form for mindre katastrofe. Et par drenge står på den anden side af vejen og kigger på mig med ansigter, der ligner noget, der kunne sprække hvert øjeblik, det skulle være. Jeg kigger forlegent væk og beslutter mig for at komme videre hurtigst muligt, da jeg alligevel kigger på drengene igen. Der er et eller andet bekendt ved dem, men jeg kan ikke sætte en finger på det. Jeg tror dog ikke, det er nogen fra skolen og heller ikke fra arbejde. Gud, arbejde! Jeg skal lige til at slå mig selv for panden, da jeg husker, de stadig står og kigger på mig. I stedet skynder jeg mig bare videre rundt hjørnet og et par hundrede meter mere, inden jeg træder ind ad døren til min velkendte arbejdsplads. Sikkerhed. Nu må dagens ubehageligheder da også være overstået. Måske.

**

   Jeg har været i gang i et par timer nu, og der er ved at være fyldt godt op herinde, da døren går op, og det går op for mig, at min dag ikke var færdig med at være træls. Ind ad døren kommer min skønne eks nemlig. Hvad laver han her? Han ved da, jeg arbejder her, og han har ikke været her siden vores brud. Lidt efter går det op for mig, en pige kommer nemlig ind bag ham, og sammen går de hen til bord, hvorefter han kommer herop for at bestille. Suk. 

   "Hej Emma," lægger han ud med et faretruende smil om læberne, "jeg mente nok, det var her du arbejdede." Han kigger afventende på mig, som om han forventer et svar. Dog siger jeg bare hej og spørger, hvad det skulle være. Han får et irriteret udtryk i ansigtet, som om han havde håbet, jeg ville kommentere pigen eller det faktum, at han bevægede sig herind. Han grynter svaret, men da jeg spørger hvilke navne, der skal på, liver han ligesom op igen. "Åh, bare mit navn, det husker du vel fra alle de gange, du har skreget det? Og så Isabella - tilføj lige et hjerte bag, så er du en skat," siger han spydigt og med et triumferende udtryk i ansigtet. Han ved det rammer, da han altid plejede at få lavet hjerter bag mit navn, og skat var hans absolut mest brugte kælenavn til mig. Godt nok er jeg ikke ligefrem vild med ham længere, men det, at han bare bruger vores varetegn så skødesløst, sætter et eller andet igang i mig. Jeg får lyst til at kyle kruset i hovedet på ham, men ved godt, at det ikke ligefrem nytter noget. I stedet smiler jeg bare og siger selvfølgelig, men han kan alligevel se det sårede udtryk i mine øjne. Han smiler vidende, denne gang vandt han. 

  Jeg ryster det af mig og henvender mig til næste kunde. Næste kunde som jeg denne gang helt sikkert ved, at jeg har set før. Det er en af drengene fra tidligere. Han genkender mig og sender et lille grin i min retning, inden han beder om en kaffe. Jeg spørger om navnet, og han kigger nærmest overrasket på mig. Jeg er forvirret et øjeblik, inden han siger, jeg bare kan skrive Harry. Det gør jeg så og rækker koppen videre. Der ikke flere i kø, og jeg studerer derfor diskret Harry - jeg ved, jeg har set ham før. Og ikke bare tidligere i dag. Han har lange mørke krøller og grønlige øjne, hans tøj består af en blomstret skjorte med opsmøjede ærmer, der afslører tatoveringer langs hans arme, og stramme mørke bukser. Han har et par solbriller i håret og et par lyse ruskindstøvler på. Han kigger tilbage på mig og sender et flirtende og vidende smil. Hov, jeg er vist opdaget. Jeg sender bare et smil tilbage og lader, som om der intet galt er i at tjekke andre ud. Han griner igen, inden han får stukket sin kaffe i hånden og smutter ud af caféen. Jeg får et sjovt blik fra Marc, min kollega, der godt lagde mærke til blikudvekslingen. Jeg spørger ham, om han ved, hvem Harry er, og denne gang får jeg et dumt blik smidt i hovedet. "Det' sgu da Harry Styles," siger han blot, som om jeg så skulle vide, hvem han var. "Fra One Direction," fortsætter Marc, da han godt kan se, jeg fatter nada. Der tænder et lys i mit hoved, og jeg ser billedet af de fem drenge på den røde løber for mit indre blik. Wow, det må have været et gammelt billede, jeg fik fat på der. Men en ting er sikkert, Harry Styles er krøltop fra One Direction. 

 

***

Øhm ja, denne movella har jeg ikke skrevet på i et år nu, men fik lige lyst igen. Er også igang med næste kapitel, så der skal nok komme mere nu :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...