Polka? Prikker?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 22 dec. 2015
  • Status: Igang
Emma er 19 og lige startet på universitetet i London. Hun går sammen med hendes bedste veninde Celine. Emma har lidt en hård eller overlegen facade, mens Celine altid er glad. En dag får Celine fat i nogle billetter til en festival, hvor det viser sig at One Direction også er. Ingen af pigerne er Directioners, men det er ingen hemmelighed at drengene er lækre. Da det utænkelige sker, og Emma må tilbringe lang tid på lidt plads med de fire drenge, lærer hun nogle er deres mere private og særprægede sider at kende.

2Likes
2Kommentarer
256Visninger

4. 3

Et par dage er gået siden annonceringen af One Direction’s kommende tilstedeværelse under mini-festivalen. Dagene har jeg brugt på at ligge alene hjemme i min seng med kvalme og samtidig den største trang til mad nogensinde. Ikke en god kombi, kan jeg hilse og sige.
                      For at gøre det hele endnu mere forvirrende for mit lille forvirrede hoved, har jeg ikke kunnet sove ordentlig, så verden vælter rundt, så snart jeg foretager en lille bevægelse, der involverer hovedbevægelser. Så for at opsummere har jeg på disse dage lært at søvnmangel, ædetrang og kvalme ikke er godt for psyken. Det er nok heller ikke for fysikken, men det kan jeg ikke overskue at tænke på lige nu.
                      Men, men min tand har det i det mindste godt igen. Tandlægen sagde vist nok, at det bare var et lille slag, der havde gjort den lidt øm.
                      Hvis vi vender tilbage til mit dårlige helbred, kan jeg måske fortælle, at på trods af min store lyst til mad har jeg endnu ikke fået de nachos, som min tand jo så ikke skulle være skyld i, at jeg ikke kunne spise. I stedet er det kvalme. Det er klamt, og det er træls. Jeg har så meget lyst til nachos nu. Nej, ikke alligevel. Ost. Ad. Argh! Kvalme gå væk!
                      Jeg har ikke fået mad i to dage. Hulk. Min mave rumler og gør ondt, men lige så snart jeg åbner køleskabet, vender den sig rundt og sender, det ikke længere eksisterende, maveindhold op igennem halsen på mig.
                      Celine har været her for at se til mig et par gange, men hun er smuttet næsten lige så hurtigt, som hun er kommet, for jeg er ikke så tiltrækkende at være sammen med lige i tiden.
                      Nu tænker I nok, at Celine er jordens værste veninde, fordi hun lader mig ligge og lide alene i en bygning fyldt med morderiske mænd og edderkopper, men nej, hun er god nok. For når hun endelig er her, ligger jeg bare og beklager mig og lugter.
                      Det er sandt, hele lejligheden lugter. Af hvad? Jo, ser du - sygt menneske og opkast. Jeg forstår udmærket Celine. Hvis det var hende, ville jeg nok også baile.
                      Jeg tror man bliver syg bare af at være ude på gangen, så slemt er det vist. Nu tænker I nok, om det ikke hjælper at gå i bad, og jo, det gør det sikkert, men jeg kan jo ikke ligefrem tjene penge, når jeg ligger her og knækker mig, så jeg har valgt først at gå i bad, når jeg kan gå uden for en dør igen og tjene til føden og hygiejnen.

Jeg vågner med et sæt, da jeg hører en dør smække. Jeg ser forvirret rundt, og kalder ud, men ingen svarer. Hvem end det var, må personen være gået igen. Jeg rejser mig forsigtigt, imens jeg støtter mig til væggen ved min side. Jeg beslutter lige at tjekke om noget mangler, for på trods af at jeg mener, at jeg låste døren, ved man aldrig.
                      Da jeg kommer ud af soveværelset og ind i stuen/køkkenet/bryggerset, kan jeg ikke lige umiddelbart se noget anderledes, men da jeg kigger rundt opdager jeg en række stearinlys stå på bordet. Og de er tændte! Shit. Jeg skynder mig at løbe hen og slukke dem. Jeg puster, men det er som om, de ikke går ud, jeg puster og puster og panikken stiger i mig, i mens min vejrtrækning bliver mere og mere hektisk. Til sidst begynder tårerne også at løbe ned ad kinderne på mig, og jeg ender med at finde et glas vand, som jeg bare hælder ud over det hele i mens mine hænder ryster voldsomt. Lysene går da ud, og jeg falder ned på gulvet og sidder der og hulker.
                      Efter et stykke tid tager jeg mig sammen, rejser mig og finder en klud til at tørre det spildte vand op. Da bordet er nogenlunde tørt, og jeg er faldet til ro, opdager jeg faktisk, at jeg er sulten, sådan rigtig sulten, uden nogen kvalme lurende lige om hjørnet. Jeg åbner køleskabet og kvalmen holder sig stadig væk. I køleskabet er der egentlig ikke det store udvalg, men jeg finder dog en banan, som jeg får ned uden nogen problemer. YES! Raskhed længe leve.
                      Jeg finder min mobil og skriver straks til Celine. Derefter tager jeg en runde i lejligheden og åbner de to vinduer der findes på vid gab, så griber jeg et håndklæde og smutter ud under bruseren. Shampoo og sæbe bliver der ikke sparet på i dag, til gengæld er der næsten ingen varme på vandet.
                      Ud af badet kommer jeg, og ser at Celine har skrevet tilbage, at hun kommer om lidt, og så skal vi ud og fede mig op, som hun så fint udtrykte det. Well, hun har måske nok ret, for et par uden mad, og jeg som i for vejen ikke havde meget fedt på kroppen. Nu da jeg tænker over det, står mine hofteben egentlig ret meget ud, men pyt nu med det. Et måltid mad med Celine betyder, at det er hendes fars kort og en masse søde sager bagefter. Åh gud, så meget kan jeg da ikke spise, så brækker jeg mig bare igen.
                      Jeg vimser lidt rundt og finder noget tøj og lukker vinduer igen. Den stride blæst har allerede gjort underværker for lejligheden. Da jeg er klædt på og har fundet jakke, et tyndt halstørklæde, ja det er sommer, men der er nærmest orkan udenfor, og sko frem, beslutter jeg, at det nok ville være en meget god ide at vaske lidt op også. Da jeg står med det sidste glas i hånden kommer Celine brasende ind ad døren. Perfekt timing og dramatisk indgang, som betyder et skrig og løb herhen, og så er jeg ved at dø af luftmangel. Ja, Celine er god til at knuse, knap så god til at kramme. Ej, jeg joker, hun er bare overgearet. 

 

***

Jeg undskylder meget for det kedelige kapitel og for den lange ventetid! Jeg skulle lige tage mig sammen til at lave andet end at nørde netflix. Håber I kan lide historien, giv endelig kommentarer, gode som dårlige 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...