Polka? Prikker?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 22 dec. 2015
  • Status: Igang
Emma er 19 og lige startet på universitetet i London. Hun går sammen med hendes bedste veninde Celine. Emma har lidt en hård eller overlegen facade, mens Celine altid er glad. En dag får Celine fat i nogle billetter til en festival, hvor det viser sig at One Direction også er. Ingen af pigerne er Directioners, men det er ingen hemmelighed at drengene er lækre. Da det utænkelige sker, og Emma må tilbringe lang tid på lidt plads med de fire drenge, lærer hun nogle er deres mere private og særprægede sider at kende.

2Likes
2Kommentarer
254Visninger

3. 2

 

Jeg forstod ikke hvad det var Celine og alle andre var sådan oppe at køre over et par dage senere. Skolen vrimlede med piger, der var helt vilde og fnidrede, Celine inkluderet. Jeg var først lige kommet, havde misset første modul, da jeg skulle til tandlægen, og de bare ikke havde andre tider. Men jeg havde seriøst brug for at komme til tandlægen, for min tand skreg hver gang jeg børstede tænder. Og jeg var ikke en person, der var god til at udholde smerte. Absolut ikke. Jeg var heller ikke en, der skippede tandbørstningen, for jeg elskede mine tænder. Det ville jo være forfærdeligt, hvis ikke jeg kunne spise nachos, når jeg lige havde lyst. Hvilket jeg havde ofte. 
                      Tilbage til virkeligheden; alle var virkelige skøre, det var som at befinde sig i en hønsegård, hvor alle hønsene havde fået skruk. Der blev hvisket og hvint, der var endda et par skrig indimellem - det gav absolut ingen mening. Jeg fik endelig ordentlig kontakt til Celine, eller en eller anden form for kontakt da, og spurgte hvad det var, der foregik.
                      ”Det er så vildt, så vildt, så vildt! Seriøst, Emma, hvordan er det muligt du ikke ved det? Det kan godt være du har været til tandlægen, men… Arhg! Det er så viiildt!”
                      Åh gud, hvordan skulle jeg nogensinde få noget ud af det der. Hun var jo komplet uduelig. Celine, der altid plejede at være rimelig fornuftig, dog lidt ivrig en gang i mellem, var gået totalt bananas. ’Amen altså… Jeg tog fat i hende hendes skuldre og kiggede hende seriøst i øjnene, indtil hun faldt lidt ned og bare stirrede dumt på mig.
                      ”Godt så. Hvad er det der sker? Ordentlig forklaring denne gang, tak!” Forlangte jeg mere seriøst end hvad, der ville have været nødvendigt i en hvilken som helst anden situation.   
                      ”Vi skal… Vi skal… P-, p-, p-… Argh!”
                      ”Celine!” Udbrød jeg irriteret, men fortsatte bare, da hun blev ved at stå og komme med små hvin. ”Seriøst, tag dig sammen, mand… Hvad er vi skal? Til pa-, pe-, polka?” Spurgte jeg undrende og så meget forvirret på hende. Hun rystede dog blot på hovedet og lignede ikke en, der ville komme med en videre forklaring, så jeg prøvede igen: ”Er det så pardans? Nej, det ville være mærkeligt,” afbrød jeg mig selv, inden hun nåede at svare. Hvad fanden startede med p? Mange ting. Men ikke noget logisk jeg kunne komme i tanke om. Hvad var der? Prikker, papmache, papirhatte, puslebord, padehatte. Nej, det gav ingen mening. Da jeg havde været stille i noget tid, brød Celine mine tanker.
                      ”Popstjerner! Overdrevet mega lækre popstjerner! Lige her! I vores by! På vores skole! Eller på idrætspladsen, men ja…”
                      Aha, så det var det al denne ståhej gik ud på. Et par lækre drenge. Okay, hvis de virkelig var lækre, ja, så forstod jeg det godt.  
                      ”Okay, jeg kræver nærmere forklaring. Hvem? Hvor lækre er de? Hvornår?”
                      ”Iiih, det det der band fra X-Factor. De der fem drenge, som alle sammen er så lækre. Enten så er de så lækre og charmerende, at jeg kunne dø eller også er de så overdrevet cute, at jeg kunne lave en bamse, der lignede og aldrig slippe den igen!”
                      Okay, hun kunne da i hvert lide dem. X-Factor, lækre drenge, band. En smule nærmere en afklaring. Celine fortsatte, da hun så mit ikke-forstående ansigt.
                      ”Det er et par år siden, tror jeg nok. De er fem, mener jeg. Alle mørkhåret, men der er en weird en, der åbenbart synes, det er sejt at være blondine. Så er der en med krøller, som er vildt lækker, når han smiler. Og en asiat-dude, som er lidt badass-agtig. Og øhm, ved ikke lige…” Hendes øjne havde strålet, da hun fortalte om krøltop og asiat-dude, og da hun snakkede om blondinen, virkede hun rimelig forvirret, det samme, da det kom til dem, hun ikke kunne huske.
                      ”Okay, de er fantastiske, fornemmer jeg. Hvornår er det de kommer, siger du?”
                      ”Om tre uger. Til den der mini-festival. Der er vist en eller anden af deres idoler, der skal spille, og så besluttede de sig åbenbart for at dukke op. Og spille! Okay, aner ikke hvad det er for noget musik, men vi kan se på dem.” Hun fik et fjernt udtryk i øjnene og at halvt smil om munden. Jeg besluttede mig for at spørge Google til råds, for hvad skulle jeg gøre, når Celine ikke var nærværende. Jeg indtastede bare noget med X-Factor og boyband og klikkede ind på billeder. Jeg fandt et billede af fem drenge på en rød løber, den ene med lyst hår, og viste Celine billedet, i mens jeg kiggede spørgende på hende. Svaret var klart, da hun begyndte at hvine og hoppe rundt igen. Jeg havde fundet dem – og jeg måtte indrømme at de så pænt lækre ud. Specielt en af de mørkhårede. Ikke asiat-duden eller krøltoppen, men en med en vildt flot farve brunt hår og et smil, der ikke var til at stå for. Så var der også den sidste med et lidt stille og roligt udtryk.  
                      Klokken ringende, og jeg hev Celine med til time.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...