De tre aftener.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Færdig
Chastine og Andreas gav Sebastian et løfte inden han døde. De holdte løftet i flere år, men en måned før Chastines bryllup mødes hende og Andreas i 3 nætter. De skændes, og råber ad hinanden i løbet af aftenerne. Den sidste aften bryder Andreas løftet... [Dette er mit bidrag til "inspireret af et billede"-konkurrencen.]

2Likes
1Kommentarer
246Visninger
AA

2. Torsdag aften.

Da jeg ankom til den mørke skov, var han der, som dagen før, ikke. Han kom efter en halv time, og hans undskyldning var at hans bror ikke ville være afløser for ham igen i aften. "Hvis du havde fortalt ham at du skulle mødes med mig, havde han gjort det." Jeg tænkte på Andreas' yngre bror, Mark, som havde været helt vild med mig da han var lille. Dengang gav han mig et nyt kæreste brev hver gang han så mig. Nu var han 15 år, og rødmede hver gang han så mig. 
"Nej, så ville han med." Andreas lænede sig op ad det nærmeste træ. "Chas, jeg forstår ikke hvorfor du gør det her imod dig selv." Jeg kiggede forvirret på ham. "William er ikke din type. Han bestemmer alt for meget over dig. Det ved du også godt selv." Fortsatte han. "Du fortjener en som er bedre, og som vil elske dig for den du er." 
"For det første, så elsker William mig for den jeg er, og for det andet så bestemmer han ikke over mig! Han prøver bare at hjælpe mig." 
"Hjælpe dig? Laver du sjov med mig?" Han tog fat i min jakke. "Hjælper han dig ved at give dig sådan noget tøj? Seriøst Chastine, du ville ik' engang overveje at købe sådan noget tøj før i tiden." 
Jeg spurgte ham hvad der var galt med mit tøj, og han svarede flabet: "Det gult." Han grinte lidt. "Jeg har kendt dig hele mit liv, og jeg har kun set dig én gang før med gult tøj på, og det var da vi var 7. Du hader gul. Og nu går du kun i gul. Hvorfor? Fordi William mener at du ser tyndere ud i gul. Hvo-" 
"Jamen det gør jeg også!" Afbrød jeg ham. Han tog min hånd og kiggede mig i øjnene. "Chastine du er tynd ligemeget hvad du har på." 
"Du kan ikke seriøst mene at dette er grunden til at du hader William." Jeg ignorerede hans kompliment, og hev min hånd til mig. 
"Chas. Har du ikke drømt de sidste 8 år om at blive stylist?" Spurgte han mig med en engleblid stemme. Jeg nikkede. "Hvorfor fuck læser du så medicin nu?" 
"Mmm... Will... William mener at... At der ikke er nogen fremtid i sådan ee-en åndssvag uddannelse." Stammede jeg, og tørrede mine våde øjne.  
"Der kan du selv se! Han skal ikke bestemme hvilken uddannelse du skal tage, eller hvad tøj du skal gå i." Min mobil vibrerede i min lomme  jeg tog den op og så Williams navn på skærmen. "Shit! Jeg glemte at jeg skulle være hjemme kl.20. Jeg bli-" "Hvad er det for en mobil?" Han afbrød mig og tog den gamle Nokia, som lå i min hånd op og kiggede på den. "William synes at det er dumt at bruge flere tusind kroner på en mobil." Mumlede jeg som svar. 
" Det kan du ikke mene Chastine! For et halvandet år siden snakkede du ikke med din far i en hel uge, fordi han ikke ville købe den nye iPhone til dig. Og nu render du rundt med en mobil fra 19-hundrede og lort, fordi en eller anden idiot mener at du skal det. Det krafted-" "Jeg bliver seriøst nødt til at gå nu! Jeg er forsinket. William flipper sikkert ud, hvis jeg ikke er hjemme indenfor 10 minutter." Jeg løb væk fra ham. Inden jeg drejede hen mod vejen, hvor min bil var parkeret, råbte jeg at han skulle komme igen næste aften. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...