De tre aftener.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Færdig
Chastine og Andreas gav Sebastian et løfte inden han døde. De holdte løftet i flere år, men en måned før Chastines bryllup mødes hende og Andreas i 3 nætter. De skændes, og råber ad hinanden i løbet af aftenerne. Den sidste aften bryder Andreas løftet... [Dette er mit bidrag til "inspireret af et billede"-konkurrencen.]

2Likes
1Kommentarer
250Visninger
AA

1. Onsdag aften.

Jeg kiggede mig forvirret rundt. Hvor var han? Han havde lovet at være her. Det var godt nok barnligt af ham ikke at dukke op, tænkte jeg idet jeg hørte lyden af skridt bag mig. Jeg vendte mig forsigtigt om, og der stod han. Han smilede sit skæve charmerende smil, som jeg var faldet for for flere år siden. "Hva' så? Hvad er så vigtigt at du ringer efter så lang tid?" Jeg vidste at han var ked af at jeg aldrig havde tid til ham længere, men han smilede og det beroligede mig lidt. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få det sagt. Jeg turde ikke at kigge på ham, så jeg holdte mit blik rettet på den fugtige jord vi stod på. "Chas?" Det var lang tid siden nogle havde kaldt mig det. William mente at mit navn var mærkeligt, så nu havde han fået alle til at kalde mig mit mellem navn, Rosalie. "Chas?" Gentog Andreas. "Har du tænkt dog at fortælle mig hvad der er galt? Jeg skal faktisk tilbage til butikken." Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle fortælle det. "Andreas, jeg flytter om et par dage..." 
"Øh, okay? Har du fået købt den lejlighed som du altid snakkede om før i tiden?" Han virkede forvirret. 
"Nej Andreas. Jeg flytter væk fra Jylland, væk fra Danmark. William friede igår. Vi flytter til hans barndomshjem i Sverige."  
"Hvad? Det kan du ikke mene Chastine!" Han sagde kun hele mit fornavn når han var sur eller irriteret. "Du kan da ikke flytte herfra! Og slet ikke med sådan en idiot. Hvorfor fortæller du det først nu?" 
"Det er altså også helt nyt for mig. William fortalte mig det igår..." 
"Har du ikke noget at sige? Vil du virkelig giftes med ham? Vil du virkelig flytte til et helt andet land? Hvad med din skole?" 
"Slap af, Andreas. William mener at det vil være bedst at flytte til Sverige." Mumlede jeg. 
"Men hvad mener du? Vil du virkelig gerne giftes? Eller flytte?" Jeg svarede ham ikke. "Hvad er der blevet af den pige jeg engang kaldte min bedsteveninde? Hende som gjorde hvad hun ville, og var ligeglad med andres mening.  Hende som aldrig ville lade sådan en idiot bestemme over hende. Hvor er hun?" Han råbte. 
"Hun er lige her." Hviskede jeg mens tårerne trillede ned ad mine kinder. Jeg ville ønske at han kunne forstå mig. 
"Nej, hun er ej! Chastine, jeg kender dig ikke længere. Og det virker heller ikke som om du selv ved hvad du vil." Han kiggede mig i øjnene. "Jeg bliver nødt til at tage tilbage til butikken, jeg gider ikke høre på min afløser brokke sig. Imorgen aften mødes vi her igen, også har du bare at fortælle mig at du har skiftet mening." Han holdte sin pegefinger rettet mod mig. "Jeg mener det. " Også vendte han sig for at løbe tilbage til arbejdet. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...