Steal my girl - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2014
  • Opdateret: 8 apr. 2015
  • Status: Igang
Emily Anderson er 17 år, og bor i London med sin mor, far, og lillebror William. På en ferie til Hawaii med veninden Rebecca i hendes families feriehus møder hun Harry og de andre drenge fra 1D. Harry og Emily bliver hurtigt 'meget gode venner', og bruger næsten alt deres tid sammen. Men da Emily's eks-kæreste Luke pludselig kommer tilbage i hendes liv ændrer Harry og Emily's forhold totalt, og Harry indser at han nok har flere følelser for Emily end han lige gik og forestillede sig. Læs med i Steal my girl!

6Likes
5Kommentarer
575Visninger
AA

3. Kapitel 3

Emily's synsvinkel

Efter vi havde spist gik vi ned mod stranden igen. Niall og Rebecca var kommet tilbage fra hvad de nu end havde lavet, og lå på håndklædet sammen.

Det lignede at Rebecca sov. Vi var kommet hen til dem, og dumpede ned på vores håndklæde. "Hejsa!" sagde jeg. "Hej!" sagde Niall. "Hvor er de andre henne?" spurgte Harry og først der lagde jeg mærke til, at de ikke var her.

Niall trak på skulderene. "Det ved jeg ikke? De sagde at de havde en overraskelse," svarede han. "Spændende," sagde Harry, og smilte. "Vil du ikke med i vandet?" spurgte han. "Nej tak!" svarede jeg lidt flabet, og satte mig ned.

"Det bliver du nødt til!" grinte han, og tog fat i mig, og løftede mig op så jeg lå i hans arme. "Sæt mig ned!" grinte jeg, og slog med både arme og ben. Han gik ud i vandet, og satte mig ned, så jeg blev helt våd.

"Harry, altså!" sagde jeg og slog ham i siden. "Harry, altså!" efterabede han med en pigestemme. Gud! Hvor var han irriterende nogen gange, men det var svært at være sur på ham. Jeg grinte, og han tog fat i min hånd. Hans berøring fik mit hjerte til at banke hurtigt, og vi gik sammen ind på stranden.

Vi kom op på land igen, og jeg viklede håndklædet rundt om mig. Rebecca var vågnet, og så ret træt ud. "Hej Em!" sagde hun og gabte lidt.

"Hej Becca! Skal jeg ikke hente en drink for at friske dig lidt op?" spurgte jeg Rebecca, og hun nikkede. Jeg satte kurs mod baren. "Jeg vil med!" råbte Harry og løb op ved siden af mig. "Selvfølgelig," sagde jeg, og grinte.

Vi kom op til baren, og vi stillede os i kø. Det blev endelig vores tur. "Jeg skal have to Jorbær-milkshakes," sagde jeg. Manden i baren nikkede. "Og jeg betaler" sagde Harry hurtigt, og rakte manden nogle penge.

Manden gav byttepengene til Harry, og gik i gang med at lave milkshakes. Vi satte os ned på bar-stolene og ventede. "Tak for det!" sagde jeg. "Det var da så lidt, bare jeg må smage!" svarede han. "Selvfølgelig!" sagde jeg og smilte til ham.

Milkshakesne var færdige, og vi gik tilbage til de andre. "Her!" sagde jeg og rakte den ene milkshake til Rebecca. "Tak!" sagde hun og satte sig op. Jeg tog en tår af min. Den var vildt lækker!

"Må jeg smage?" spurgte Harry, og sendte mig et sødt smil. Jeg rakte den til ham, og han smagte på den. "Mmm!" sagde han. Jeg nikkede og lagde mig ned for at sole mig lidt. Mit hår var drivvådt, og lugtede af salt. Ikke ligefrem specielt lækkert. Misforstå mig ikke. Jeg elsker alt ved stranden, bortset fra vandet. Det er fyldt med tang og krabber, og ens hår bliver helt vildt ulækkert!

"Jeg tror vi bliver nødt til at gå nu. Min mor har lige skrevet, og vi skal ud og spise i aften," sagde Rebecca og rejste sig op. Vi fik pakket vores ting sammen, og sagt farvel til drengene.

Vi kom ind af døren til huset, og mødt af Rebecca's mor. "Hej piger! Hvem er egentlig de drenge i er sammen med? Jeg så dem lige i morges. Er det nogle i kender fra skolen?" spurgte hendes mor. Mig og Rebecca kiggede lidt nervøst på hinanden.

"Du vil nok ikke tro på det, men det er rent faktisk One Direction! Du ved det band jeg godt kan lide," svarede Rebecca og smilte stort til hendes mor. Hun kiggede lidt undrende på os, og rystede så på hovedet. "I må da have fået solstik, piger!" sagde hun og grinte.

"Det er altså dem!" sagde Rebecca. "Helt ærligt Rebecca! Tror du at jeg er så nem at narre?" spurgte hun, stadig med et smil. "Nej, men det passer altså!" sagde Rebecca ivrigt, og kiggede over på mig, for at få min opbakning.

Jeg nikkede kraftigt. "Okay, okay. Hvis det virkelig er rigtigt så inviter dem med ud at spise i aften, så kan mig og din far også møde dem," sagde hun til Rebecca, og sendte os et undrende blik. Hun åbnede sin mund lidt op, og skulle til at sige noget, men fortrød og vendte sig om, og gik ud af entréen.

___________________________________________________

Tuuuusind gange undskyld for, at historien har stået så stille i det seneste par måneder. Jeg har bare ikke haft så meget lyst til at skrive, hvis i forstår? Jeg håber det er ok, og at i ikke har givet helt op på historien.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...