Hate the way you lie - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
Pludselig går det op for mig hvad det er jeg har gjort. Jeg begyndte at ryste, og sveden kom stille frem i mine håndflader. Det her, lige nu, er ikke det værd. Du skal bare slippe den, inden du gør noget dumt eller forhastet. Men det var jo allerede sket. Jeg havde lavet snittet. Grebet om kniven jeg havde i hånden blev strammere. Rachel, en pige på 16 som har mistet sin lillebror. Hendes veninder, Stacie og Monica fanger hurtigt at hun ikke er som før, men har Rachel nogensinde tænkt sig at fortælle om det. Kan hun det? Få sig selv til at åbne op, hvilket hun vel på en måde bliver nødt til, også selvom hun flyttede til skolen for 3 uger siden, og kun lige er ved at lære folk rigtigt at kende. Stoler hun nok på dem? Stoler hun nok på Justin? Kan HAN nogensinde gøre en forskel? Følg med i Hate the way you lie, for at få svaret. *Justin er ikke kendt*

52Likes
40Kommentarer
12186Visninger
AA

3. røv

*Justins synsvinkel*

Jeg kunne rigtig godt lide Rachel. Hun var virkelig verdens bedste veninde, og jeg er så glad for at hun skiftede skole, og jeg så faldt over hende. Min bedre halvdel kan man vel kalde hende? Og det er på trods at jeg kun har kendt hende i hvad? Hvornår flyttede hun her til? For 3 uger siden eller sådan noget.

Jeg nåede endelig toilettet, fik ordnet det jeg skulle, og gik så ud igen.

"Ja, hvad sker der lige med Rachel?" Jeg stoppede brat op, og stod bare og lyttede. Det lød lidt som Monica, og Stacie, dog stadig ikke. "Jeg ved det ikke, men hun er i hvert fald ikke sig selv" svarede Stacie går jeg ud fra, og virkede lidt kold omkring det. "Jamen er du ikke bare lidt nysgerrig, eller bekymret?" svarede Monica, og nu var jeg helt sikker på at det var dem! Men hvad var det lige med Rachel? Hun virkede da rimelig normal.

"Jo. Monica. Jeg er meget bekymret faktisk, og også ret nysgerrig, men hvis pigen ikke vil fortælle os om det, gider jeg ikke at være den der irriterende veninde, som skal nage. Hun skal jo nok fortælle os det hvis der er noget, eller hvis hun får brug for det. Vi er jo trosalt hendes bedste veninder." 

"Du har nok ret men det er bare.." kunne man høre Stacie sukke. "Det er bare?" svarede Monica med samme toneleje, men fik det dog til at lyde som et spørgsmål. "Hvad skete der lige med hende og Justin tidligere?"

Et skævt smil poppede op på mine læber, da jeg åbnede døren og gik ud til dem. De stoppede brat op, og kiggede chokeret på mig. "Der skete ikke noget" smilede jeg. "Jeg skulle bare vise hende at det ikke betød man havde noget sammen med en anden, hvis man holdt hinanden i hånden. Right Stacie" blinkede jeg til hende, hvorefter hendes kinder blussede svagt op. Jeg smilte kort til Monica inden jeg vendte mig om og gik tilbage til engelsklokalet.

***

*Rachels synsvinkel*

Klokken ringede endelig ud, og vi havde nu 1 times frikvarter inden vi skulle have de sidste timer. Nogle der sagde redbull, for jeg kunne godt bruge en.

Mit blik gled rundt over de mange mennesker som sad rundt omkring ved de forskellige borde, men da jeg fandt Monica gik jeg hurtigt derhen. "Må jeg slå mig ned her" spurgte jeg, men ventede egentlig ikke på deres svar, og tog plads.

"Du hedder Rachel ik?" var der en lyshåret pige som spurgte, mens hun pænt smilede. Jeg nikkede. "Jo, i egen høje person" smilede jeg, og blinkede til Monica. Jeg lod mit blik glide rundt på de andre. "Undskyld men jeg kender altså ikke jeres navne" smågrinede jeg akavet, og åbnede min yoghurt.  

"Nå nej" smilede en med brunt hår, og nej ikke Monica. "Det er Selena, Taylor, Christiana, og Kate" smilede hun og pegede rundt på de forskellige.

Alle pigerne smilede, og lavede et kort nik med hovedet, eller løftede hånden når det var dem som blev nævnt. "Nårh ja, og jeg er Sarah" Smågrinede hun, og satte sig så ned igen. "Undskyld hvis jeg glemmer det" sagde jeg, og begyndte at spise. "Det går nok lige" smilede Selena.

"Nå det er her du gemmer dig" Jeg med det samme genkendte hans stemme. "Det er ikke ligefrem fordi jeg gemmer mig" smilede jeg, og drejede mit blik op på Justin. "Hold nu kæft" smågrinede han. "Må vi slå os ned?" - "Vi?" spurgte jeg, da jeg kun havde set Justin. "Ja, Chaz, Ryan, Brian, og Archer" smilede han.

For min skyld måtte de godt, men jeg kiggede lige rundt for at tjekke med pigerne, og de virkede rimelig okay med det. Så vi begyndte at rykke os sammen, og fik klemt næsten alle ned. Vi manglede bare en sidste plads til Justin. "Øh" smilede han og jeg kiggede op på ham. "Tja sådan er det når man har en stor røv" og med det vendte jeg mig om og spiste videre. 

"Hey moster, jeg har en ide" Jeg kiggede med et løftet øjenbryn op på Justin, og ventede på hans skulle fortsætte. "Sæt dig lige op på bordet" jeg rynkede brynene, men vendte mig om og fik sat mig op på bordet, med front mod Justin. Han satte sig ned på min plads, og greb fat om mine hofter, og skubbede mig ned på sine lår.

"Gik vi lige fra Moster, til sid på mine lår?" spurgte jeg. "Det må være et ja" smilede Justin uskyldigt. "Jeg kan jo ikke se de andre nu. Moster" sagde jeg så, og kiggede på Justin. "Nej kun mig. Er det ikke dejligt" smilede Justin skævt til mig. "Vil du virkelig have at jeg skal svare på det?" Han rystede på hovedet, og kiggede så smilende på mig. "Åh nej" sagde jeg opgivende da han tog hårdere fat om mig, og med besvær rejste sig fra bordet. "Justin hvad laver du?" spurgte jeg, og kiggede forvirret på ham. Han smilede blot skævt til mig, og svarede "vent og se", da han fik båret mig udenfor.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...