Hate the way you lie - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
Pludselig går det op for mig hvad det er jeg har gjort. Jeg begyndte at ryste, og sveden kom stille frem i mine håndflader. Det her, lige nu, er ikke det værd. Du skal bare slippe den, inden du gør noget dumt eller forhastet. Men det var jo allerede sket. Jeg havde lavet snittet. Grebet om kniven jeg havde i hånden blev strammere. Rachel, en pige på 16 som har mistet sin lillebror. Hendes veninder, Stacie og Monica fanger hurtigt at hun ikke er som før, men har Rachel nogensinde tænkt sig at fortælle om det. Kan hun det? Få sig selv til at åbne op, hvilket hun vel på en måde bliver nødt til, også selvom hun flyttede til skolen for 3 uger siden, og kun lige er ved at lære folk rigtigt at kende. Stoler hun nok på dem? Stoler hun nok på Justin? Kan HAN nogensinde gøre en forskel? Følg med i Hate the way you lie, for at få svaret. *Justin er ikke kendt*

52Likes
40Kommentarer
12183Visninger
AA

1. Rachel

*Rachels synsvinkel*

Pludselig går det op for mig hvad det er jeg har gjort. Jeg begyndte at ryste, og sveden kom stille frem i mine håndflader. Det her, lige nu, er ikke det værd. Du skal bare slippe den, inden du gør noget dumt eller forhastet.

Men det var jo allerede sket. Jeg havde lavet snittet.

Grebet om kniven jeg havde i hånden blev strammere. Det var svært at se noget for alle de tåre som lå i min øjenkrog. Jeg prøvede at blinke dem væk, men det hjalp ikke. Langt fra. Det havde kun virket i et kort øjeblik, men det havde alligevel været så befriende. Jeg tog en dyb indånding, da en tanke ramte mig. Hvad var det jeg havde gang i? Er jeg dum, det er jo ikke det værd. Jeg tog endnu en dyb indånding inden jeg forsigtigt kastede kniven væk fra mig. Den landede på gulvet, lidt væk fra der hvor jeg sad. Jeg kiggede ned af mig selv, da jeg huskede det som Stacie, havde spurgt mig om tidligere.

Er du okay?

Men tanken om det tidligere, forsvandt hurtigt igen, så det til sidst bare blev en lille hvisken, før andre tanker overtog. Jeg greb om min arm. Der hvor jeg havde lavet snittet, og fik det dårligt. Hvad er det jeg har gjort? Den kvalmende følelse overtog og jeg rejste mig hurtigt op og løb ud på toilettet, som heldigvis, lå lige uden for mit værelse.

Det var 2 døre som skulle åbnes og lukkes, og en smal gang. Det kunne jeg godt nå. Jeg smækkede toiletbrættet op, og lænede mig ind over det, mens jeg ihærdigt prøvede at holde mit hår tilbage, med den arm jeg havde cuttet. Den kunne holde det. Den ville ikke kunne holde det pres, som jeg lige nu lagde på den arm som støttede min krop. Jeg blev endelig færdig, og blodet var også stoppet med at løbe. Der var ved at komme en skorpe. Jeg tørrede omkring min mund med min hånd.

Klamt.

Inden jeg besluttede mig for et bad. Jeg sprang bare lige ind, selvfølgelig havde jeg taget mit tøj af, og stod bare lige nu, og nød følelsen af det varme vand, strømme ned over mig. Det sveg da det ramte mit sår, men det skulle vel renses.


Jeg steg ud af badet, tørrede mig, og svang så håndklædet rundt om mig, inden jeg gik ud af badeværelset, og ind til mig selv igen. Jeg lukkede, og låste døren, inden jeg gik hen, og greb ud efter en sort g-streng, løse jogging bukser kan man vel ikke kalde det. Min løse slap af bukser, og en nattrøje.

 

Jeg lod mit våde hår hænge ned over skulderne, inden jeg igen gik ud på badeværelset. Jeg åbnede skabet forneden og hev vores lille førstehjælpskasse ud. Derfra tog jeg noget forbinding og bandt rundt om såret. Det blev dybere end jeg havde regnet med. Jeg håber ikke jeg får et ar...

Da jeg gik tilbage på værelset lagde jeg mig i min seng. Med tanken om min dunkende arm, og en dag der var helt uoverskuelig i morgen, faldt jeg i søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...