Hate the way you lie - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
Pludselig går det op for mig hvad det er jeg har gjort. Jeg begyndte at ryste, og sveden kom stille frem i mine håndflader. Det her, lige nu, er ikke det værd. Du skal bare slippe den, inden du gør noget dumt eller forhastet. Men det var jo allerede sket. Jeg havde lavet snittet. Grebet om kniven jeg havde i hånden blev strammere. Rachel, en pige på 16 som har mistet sin lillebror. Hendes veninder, Stacie og Monica fanger hurtigt at hun ikke er som før, men har Rachel nogensinde tænkt sig at fortælle om det. Kan hun det? Få sig selv til at åbne op, hvilket hun vel på en måde bliver nødt til, også selvom hun flyttede til skolen for 3 uger siden, og kun lige er ved at lære folk rigtigt at kende. Stoler hun nok på dem? Stoler hun nok på Justin? Kan HAN nogensinde gøre en forskel? Følg med i Hate the way you lie, for at få svaret. *Justin er ikke kendt*

52Likes
40Kommentarer
12173Visninger
AA

11. og vi starter igen

*Rachels synsvinkel*

"Hey piger" smilede jeg til Monica, Sarah, Selena og Stacie som stod ude foran skolen. "Hey" svarede alle, undtagen Sarah.

Hvilket så ikke er alle.

"Jeg bliver nødt til at gå" sagde hun da hun kiggede på mig, og jeg mærkede mine bryn rykke sig sammen i underen. "Vi ses senere" sagde hun så, og kiggede på de andre. "Ja ses" svarede de, og så var hun væk. "Okay hvad gik det ud på?" spurgte jeg forvirret pigerne. "Hun er irriteret over dig og Justins kys den anden aften. Hun er ikke kommet over drengen uanset hvor meget hun prøver at bilde sig selv, og os andre det ind" svarede Selena og himlede med øjnene. "Oh" var det eneste jeg svarede da jeg lod mit blik falde til jorden, i håbet om at de ikke så varmen som spredte sig i mine kinder.

"Hvad var det der" smilede Stacie og puffede til mig. Pis. "Jeg ved ikke hvad du snakker om" prøvede jeg at føje hende af med, hvilket overhovedet ikke hjalp. "Jeg så det også" smilede Monica og jeg himlede med øjnene. "Jeg går ind med mine ting" sagde jeg så, og begyndte at gå fra dem. "Yo Styles" jeg vendte mig om og mødte Monicas blik. "Du vil altså ind med de ting der allerede ligger i dit skab?" spurgte hun. Jeg himlede med øjnene og rakte fuck til dem.

Jeg vendte mig rundt, og mærkede noget der kunne have været et skub som fik mig ned på jorden. "Hva fanden" mumlede jeg da jeg kiggede op og så... En fyr jeg aldrig havde set før, ligge overfor mig. "Fuck undskyld" smilede jeg uskyldigt, da han rejste sig op. "Det er nok mere mig der skal undskylde" smilede han og rakte sin hånd ned til mig. Jeg tog imod den, og fik rejst mig op. "Dig har jeg vist ikke set før?" smilede han til mig, og lod sit blik kigge op og ned af mig. Tjekkede han mig lige ud?

"Jeg er også ret ny. Rachel" smilede jeg og skulle til at rakke hånden frem til ham, da det gik op for mig, at han aldrig havde sluppet min hånd. "Lucas" smilede han og afslørede et perfekt sæt tænder. Jeg nikkede som svar. "Men vi ses nok" sagde jeg så, og trak min hånd til mig. "Man kan kun håbe" blinkede han til mig, og forlod mig så godt og grundigt forbavset.

Lucas tænkte jeg, og huskede hans grønne øjne. De stod godt til hans mørke hår. Jeg vendte mig om for at se hvor han egentlig blev af, men da han var forsvundet besluttede jeg mig for at gå ind på skolen.

Da jeg nåede til gangen med mit skab stod Monica der. Hun smilede da hun fik øje på mig, og gik så imod mig. "Er du med på at holde en fest hos mig på fredag?" smilede hun begejstret. "Du fik ikke nok sidst" smågrinede jeg, og hun himlede med øjnene. I fredags, efter vi havde danset havde hun brækket sig, og vi var blevet nødt til at tage før hjem fordi hun virkelig havde det dårligt. Havde faktisk ret ondt af hende, men det skal man jo også prøve ik?

"Men er du på?" jeg overvejede det kort og nikkede så. "Yes" smilede hun tilfreds. Vi gik mod mit skab, og jeg kiggede hurtigt om på gangene for at se om Lucas var der. Jeg ved ikke hvad der var ved ham, men det var i hvert fald noget jeg ikke kunne glemme. "Kender du en der hedder Lucas som går her?" spurgte jeg og kiggede over på Monica.

"Der går 3 på skolen som hedder Lucas, så er det James, Jackson eller Walker?"
"Aner det ikke. Ret høj, brunt hår, grønne øjne og virkelig flotte kindben"
"Nårh ham. Det er James. Hvorfor?" smilede hun, og jeg vendte mig mod skabet for at få fat på de bøger jeg skulle bruge. "Støtte ind i ham i morgen og han virkede bare... Interessant på en eller anden måde" Monica nikkede. "Skal nok få ham med til festen på fredag. Men i hvert fald, skal jeg så holde udklædningsfest eller er det for tidligt, når vi kun er i august?"
"Vent du med det til oktober" smilede jeg til hende og hun nikkede. "Hvad med en form for galla? For sådan velkommen til et nyt skoleår?"

"Monica" smilede jeg og hun stoppede med at gå. "Bare fyr en fest af med fed musik og alkohol. Så kan folk selv bestemme om de trapper op i en Peter Pan udklædning ik" smilede jeg, og hun kiggede overvejende på mig. "Ved du hvad, det gør vi" smilede hun, selvom man tydeligt kunne se hun stadig var i gang med at planlægge jeg ved ikke hvad.

Klokken ringede, og jeg skiltes fra Monica. 2 timers fysik. Yes lige hvad jeg gider.

Jeg satte mig ned bagerst i klassen, lagde mine bøger på bordet og gik i gang med at tjekke min telefon. "Der har vi dig jo igen" sagde en drengestemme og da jeg kiggede op så jeg en smilende Lucas. "Du plejer da ikke at være her" spurgte jeg, da han tog plads ved siden af mig. "Næ. Fik lov at skifte valgfag. Billedkunst var sku ikke lige mig, og jeg kom slet ikke godt ud af det med læreren" svarede han med sit blik låst fast på mig. "Man kan ikke altid være heldig" smilede jeg, og han smågrinede. "Det må jeg sku give dig ret i".

Da han blev ved med at kigge på mig blev jeg lettere nervøs, og bed mig i læben. Dårlig vane. Hans blik gled fra mine øjne, ned på mine læber og så tilbage igen. "Jeg vil gerne invitere dig ud engang" smilede han, og før jeg kunne svare trådte læreren ind af døren, og han vendte sin opmærksomhed mod tavlen.

Blev jeg lige inviteret ud, eller var det en hentydning til at han ville invitere mig ud senere?

Minutterne føltes uendeligt lange da han endelig gav os tid til at lave det forsøg han havde brugt de sidste 45 min på at snakke om. "Wauw man begynder næsten at fortryde man skiftede" grinede han og jeg smilede som svar. Mest fordi jeg ikke anede hvordan billedkunst var, men efter hans kommentar går jeg ud fra at det er bedre end det her. Hvilket lidt kom som en overraskelse. "Næsten?" spurgte jeg og han kiggede på mig og smilede. "Oh" var det eneste jeg sagde, da jeg med et skævt smil kiggede frem for mig. "Skal vi komme i gang" spurgte jeg, og rejste mig op med James hængende bag i.

Vi gik i stilhed i gang med at hente de ting vi skulle bruge, og blande op, og til og fra, til vi til sidst havde en lysegrøn lignede væske i reagensglasset. "Det der ser ikke helt ufarligt ud" mumlede jeg, og da Lucas grinede kiggede jeg op på ham og smilede. "Så angående den date" spurgte jeg da Lucas brød ind. "Jeg henter dig onsdag kl. 19:00. Tag noget afslappet på, vi skal ikke noget vildt" smilede han, og jeg rynkede brynene med et skævt smil på læben. "James jeg har ikke sagt ja" sagde jeg så og han kiggede på mig med et løftet øjenbryn. "Så hvem har du snakket med om mig?" smilede han selvsikkert og lænede sig ind over bordet. Jeg himlede med øjnene. "Hvem siger at jeg har snakket om dig?" spurgte jeg, og lænede mig selv indover bordet. Der var nok 5 cm mellem vores ansigter, men ingen af os rykkede sig.
   "Du kaldte mig ved mit efternavn. Styles" smilede han, og jeg rynkede igen brynene, da han skubbede sig fra bordet og gik. "Hey hvem har du snakket med?" sagde jeg efter ham, og han blinkede til mig. "Vi ses onsdag" smilede han og forsvandt ud af døren, hvilket efterlod mig til oprydningen.

Great.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...