Hate the way you lie - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
Pludselig går det op for mig hvad det er jeg har gjort. Jeg begyndte at ryste, og sveden kom stille frem i mine håndflader. Det her, lige nu, er ikke det værd. Du skal bare slippe den, inden du gør noget dumt eller forhastet. Men det var jo allerede sket. Jeg havde lavet snittet. Grebet om kniven jeg havde i hånden blev strammere. Rachel, en pige på 16 som har mistet sin lillebror. Hendes veninder, Stacie og Monica fanger hurtigt at hun ikke er som før, men har Rachel nogensinde tænkt sig at fortælle om det. Kan hun det? Få sig selv til at åbne op, hvilket hun vel på en måde bliver nødt til, også selvom hun flyttede til skolen for 3 uger siden, og kun lige er ved at lære folk rigtigt at kende. Stoler hun nok på dem? Stoler hun nok på Justin? Kan HAN nogensinde gøre en forskel? Følg med i Hate the way you lie, for at få svaret. *Justin er ikke kendt*

52Likes
40Kommentarer
12173Visninger
AA

5. idræt

 

*Justins synsvinkel*

Jeg var nu på vej til tysktime med Chaz, men vi snakkede ikke rigtig sammen, og mine tanker fór rundt i mit hoved.

Jeg elskede at se Rachels forskellige reaktioner på de ting jeg udsatte hende for, men jeg havde ikke lige regnet med at hun ville springe på mig, hvis jeg klaskede hende ned i en balje.

"Hey Justin!" Jeg vendte mig om og så Ryan komme løbende mod os. "Hva så?" smilede jeg, og han begyndte at gå med os. "Ja det ved jeg egentlig ikke, de andre var kedelige så her er jeg" svarede han, og da jeg ikke rigtigt hørte efter mumlede jeg bare "mmh" hvilket virkede til at være et tilstrækkeligt svar, for straks var Chaz og Ryan i fuld gang med at føre en samtale.

***

Efter tysk, skulle vi til idræt, og da skabende med ens tøj allerede var ovre i hallen, var det egentlig nemt nok.Jeg tog min sportstaske, og gik så mod hallen hvor vi skulle klæde om.

Ryan, Chaz og Jason stod der allerede, så jeg gik hurtigt hen og joinede.

"Hey" smilede Jason, da han fik øje på mig. Jeg nikkede til ham som svar, og gav ham et håndklask. "Jeg har en joke" grinede Chaz pludselig op, men det som fangede min opmærksomhed var grinte jeg hørte fra Rachel der kom gående lidt med Stacie og Monica.

Straks faldt jeg ud af min stirreren da drengene begyndte at grine hysterisk.Missede jeg lige en sjov joke fra Chaz. Damn, der missede jeg noget historie.

"Hvad er der egentlig med dig og Rachel?" spurgte Ryan, da jeg kiggede over på ham. "Mig og Rachel?" svarede jeg undrende. Han nikkede. "Skulle der da være noget?" smilede jeg, med et forvirret blik. "Tjo, det ved jeg ikke. Det er derfor at jeg spørger dig. Der går jo rygter"

Jeg himlede med øjnene.

"Selvfølgelig. Gør mig en tjeneste, og lad være med at tro på alt du hører. Jeg skal nok fortælle dig hvis der er noget med Rachel, eller noget andet, for indtil jeg har sagt det, er det bare rygter, som lige så godt kan være opdigtede" svarede jeg i en lang køre. "Nånå okay. Bare nysgerrig" smilede Ryan.

Rachel kom pludselig ud af døren og løb mod mig og Ryan. Hun så ret flot ud, i de stramme bukser, den hvide sports BH, og så den åbenstående trøje, hvor hun så havde kørt ærmerne op til albuerne, det gjorde hun altid. Men det så sku også godt ud.

Jeg smilede til hende, da hun var kommet helt hen til os.

"Hey" smilede hun, og krammede først Ryan, derefter mig. "Hey" svarede jeg så.

Ryan kiggede lidt rundt før han fik et vink fra Chaz. "Jeg bliver nødt til at smutte, men i kan jo bare løbe" smilede han, og så var han væk. Ja, han var også med i vores lille løbeaftale. Jeg nikkede blot som svar.

"Skal vi?" smilede Rachel, og jeg kiggede over på hende. Jeg smilede. "Jeg kommer først hen til stien!" skreg jeg op, og spurtede af sted, med Rachel lige i hælene.

Selvfølgelig vandt jeg, jeg havde både et forspring, længere ben, og jeg er jo også Justin Bieber. Hun havde ikke en chance. Det er ikke nemt at løbe fra mig, men Rachel var sku tæt på. Jeg grinede og pustede forpustet. Hun hoppede stadig rundt, men var ligeså forpustet som mig.

"Kom nu Bieber, du er vel ikke allerede træt?" smilede hun, med et hævet øjenbryn, mens hun stod og luntede på stedet. Jeg blinkede til hende. "Selvfølgelig ikke" smilede jeg, hvor vi så stille luntede videre, og bare snakkede.

Det var det jeg bedst kunne lide ved hende. Hun var nem at snakke med.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...