Hate the way you lie - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
Pludselig går det op for mig hvad det er jeg har gjort. Jeg begyndte at ryste, og sveden kom stille frem i mine håndflader. Det her, lige nu, er ikke det værd. Du skal bare slippe den, inden du gør noget dumt eller forhastet. Men det var jo allerede sket. Jeg havde lavet snittet. Grebet om kniven jeg havde i hånden blev strammere. Rachel, en pige på 16 som har mistet sin lillebror. Hendes veninder, Stacie og Monica fanger hurtigt at hun ikke er som før, men har Rachel nogensinde tænkt sig at fortælle om det. Kan hun det? Få sig selv til at åbne op, hvilket hun vel på en måde bliver nødt til, også selvom hun flyttede til skolen for 3 uger siden, og kun lige er ved at lære folk rigtigt at kende. Stoler hun nok på dem? Stoler hun nok på Justin? Kan HAN nogensinde gøre en forskel? Følg med i Hate the way you lie, for at få svaret. *Justin er ikke kendt*

52Likes
40Kommentarer
12181Visninger
AA

6. I inviteres hermed til

 

*Rachels synsvinkel*

Jeg vågnede i dag ved at mit vækkeur ringede, og da jeg ikke var i bad i går skulle jeg nu. Jeg rejste mig op, og gik hen og tog en sort g-streng og matchende BH, for så at gå ud på badeværelset.

Jeg tændte vandet, og lod det løbe mens jeg tog mit tøj af. Så er det jo varmt når jeg skal derind. Man har jo lov til at være lidt bagklog right.

Da vandet endelig var varmt, trådte jeg ind i badet og stod bare og nød det løbe ned af min krop. Jeg puttede noget shampoo, og derefter balsam i håret og skyllede det ud. Så sæbede jeg kroppen ind, og skyllede det af igen, og så barbarberede jeg lige armhulerne, og benene, inden jeg slukkede vandet og gik ud.

Jeg tørrede kroppen og tog mit undertøj på og gik derefter ind og ordnede resten.

Hår og makeup var som det plejede, så der var ikke det store der. Forbindingen havde jeg taget af før badet, og da jeg hverken orkede eller behøvede at have det på mere lod jeg vær med at tage det på igen. Så tog jeg min hvide top, og en langærmet gennemsigtigt blondetop. Den var virkelig flot, en af mine yndlings bluser. Jeg smurte ærmerne op, ligesom nogle gør på deres skjorter, og hev et par lyseblå denim jeans på. Jeg besluttede mig for at stikke bluserne ned i bukserne, og tilføje et brunt tyndt bælte.

Jeg spiste 2 pandekager. Ja jeg havde stadig flere tilbage, og børstede så tænder og tog i dag mine brune støvler på.

***

"Hey Rachel" jeg vendte mig om, og mødte en smilende Ryan komme mod mig. Jeg smilede. "Hey" og krammede ham da han nåede op til mig. "Dig, Stacie, og Monica, skal aflyse alle de planer i har for fredag og lørdag." Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Okay.. Kan du fortælle mig hvorfor?" smågrinede jeg. "Mig og drengene laver grill aften og vil have jer med" smilede han. Jeg nikkede som svar. "Hos mig kl. 18:30, i kommer bare" smilede han. "Okay det siger jeg videre. Skal vi tage noget med?" spurgte jeg, og han tænkte sig kort om. "Alkohol" svarede han hurtigt før han forsvandt mellem de andre mennesker som gik på gangen. Den dreng har fandme altid så travlt.

"Nå kommer du så" - "Wow shit" udbrød jeg, da Justin havde sneget sig om bag mig. "Ja. Med alkohol" smilede jeg. "Ja vi tænkte vi gav mad, og i gav drikkevarer. Så mange penge har vi jo heller ikke" smilede Justin, og jeg kiggede forstående på ham. "Nej det er jo klart" svarede jeg, og Justin nikkede.

"Hvilken time har du nu?" spurgte jeg henkastet. "Øh matematik", svarede han og virkede lettere desorienteret. "Er alt okay?" spurgte jeg, og han vendte sit blik mod mig. "Ja, undskyld faldt lige i staver. Hvad med dig?" -"Om jeg faldt i staver?" smilede jeg, og Justin rystede på hovedet. "Nej din spade, hvilket fag" grinede han, og straks gik det op for mig hvor dumt et spørgsmål det var. "Biologi" svarede jeg, og fik åbnet mit skab. "Kommer til at mangle dig" sagde jeg så til Justin, hvilket gjorde han lyste op i et lille smil. "Nu er jeg jo også fantastisk ikke" blinkede han til mig, og gik videre.

"Var det det?" råbte jeg efter ham. Han vendte sig om jeg råbte "Vi ses Styles" og så forsvandt han i mængden, hvilket efterlod mig med et svagt, næsten eksisterende smil og en biologibog.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...