Hate the way you lie - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
Pludselig går det op for mig hvad det er jeg har gjort. Jeg begyndte at ryste, og sveden kom stille frem i mine håndflader. Det her, lige nu, er ikke det værd. Du skal bare slippe den, inden du gør noget dumt eller forhastet. Men det var jo allerede sket. Jeg havde lavet snittet. Grebet om kniven jeg havde i hånden blev strammere. Rachel, en pige på 16 som har mistet sin lillebror. Hendes veninder, Stacie og Monica fanger hurtigt at hun ikke er som før, men har Rachel nogensinde tænkt sig at fortælle om det. Kan hun det? Få sig selv til at åbne op, hvilket hun vel på en måde bliver nødt til, også selvom hun flyttede til skolen for 3 uger siden, og kun lige er ved at lære folk rigtigt at kende. Stoler hun nok på dem? Stoler hun nok på Justin? Kan HAN nogensinde gøre en forskel? Følg med i Hate the way you lie, for at få svaret. *Justin er ikke kendt*

52Likes
40Kommentarer
12185Visninger
AA

12. Hvad med Justin?

*Rachels synsvinkel*

"Monica!" råbte jeg da jeg genkendte hendes kongeblå kjole. Hun vendte sig om og smilede til mig.
"Hva så tøs?"
"Gæt hvem der har rykket sig fra billedkunst til fysik" smilede jeg og kiggede ventende på hende.
"Det skulle vel lige være?" smilede hun, og jeg nikkede. "Præcis, Lucas" - "Justin" sagde vi på samme tid og stoppede op og så på hinanden. "Vent hvorfor er det lige du er sådan oppe at køre over Lucas?" spurgte Monica og kiggede på mig. "Det fortalte jeg dig jo før. Drengen er interessant."
"Hvad så med Justin?" spurgte hun, og jeg kiggede undrende på hende. "Hvad mener du?"
"Jeg troede bare. Du ved i fredags var i jo helt sådan og... Altså jeg ved det ikke, jeg troede bare at der var et eller andet. Du kigger på ham på sådan en helt bestemt måde" forklarede hun og kløede sig usikkert i nakken. "Justin og jeg er bare venner" svarede jeg så, og med det mærkede jeg nogle smøre sine arme omkring mit liv for at svinge mig op i luften. "Justin sæt mig" grinede jeg, og han satte mig så jeg kunne vende mig om mod ham.

"Jeg går videre" smilede Monica og jeg tog fat i hendes ærme. "Ring lige senere" smilede jeg, og hun nikkede for så at forsvinde i mængden. Jeg vendte igen blikket mod Justin som allerede kiggede på mig. "Hva så" smilede jeg, og begyndte at gå. Han kom hurtigt op til min side og vi gik mod udgangen. "Tænkte vi måske kunne hænge lidt ud" smilede han, og jeg stoppede op og kiggede på ham. "Hvordan hænge ud?" spurgte jeg og han fortsatte. "Hjemme hos mig efter skole?" sagde han mere som et spørgsmål. "Altså nu?" smågrinede jeg og Justin kiggede på sit ur. "Det må være et ja" smågrinede han, og kiggede igen på mig. "Tjo hvorfor ikke" svarede jeg for så at forsvinde fra skolen med Justin.

***

"Ahahah du skulle have set hendes ansigt" grinede Justin og jeg grinede selv. "Gid jeg havde". Vi drejede ind til Justin grund og trådte indenfor. Det var anden gang jeg var hjemme hos os, og hans hund Taison var hurtig til at møde os i entreen. "Heeej" smilede jeg da han kom hen til mig, og begyndte at klø ham bag ørerne. "Du er en skat" smilede jeg, da min kind blev ramt af en slasket tunge. "Ew" grinede jeg da savlen hang i en tråd fra min kind til Taison. Justin grinede også. "Taison det er godt" og så løb Taison ind og lagde sig i stuen.

"Mine forældre kommer ikke hjem i dag så vi har det hele for os selv" sagde Justin, da han åbnede køleskabet. Jeg lænede mig op af spisebordet. Minder jeg ikke havde fortalt nogle om, dukkede frem på min nethinde og jeg bed mig i læben og lod mine tanker tænke på Lucas.

"Hvad tænker du på?" spurgte Justin og med sit blik hentydede til mit faste greb på spisebordet. Lucas havde ikke været den bedste tankeskifter må jeg indrømme. "Bare på jeres grillaften" smilede jeg og gav slip. "Nårh. Du var da ikke helt dårlig selv" smilede Justin skævt. Jeg skubbede ham på sin skulder og himlede med øjnene. "Du var bare... ømh hvad siger man" jeg kløede mig med min finger min tinding, for at ligne en der tænkte før jeg fortsatte. "Bedre" sluttede jeg af og lod armene falde ned af siden, med et skævt smil. "Du er så sjov ik" mumlede Justin og himlede med øjnene. "Jo faktisk" smilede jeg, og Justin rystede grinende på hovedet af mig. "Du elsker mig" smilede jeg, og Justin kiggede med et smil på mig. "Nu skal du ikke overdrive" og igen daskede jeg ham på armen. "Hvad nu?" smågrinede Justin, og jeg himlede med øjnene.

"Pas på de ikke ender med at sidde fast deroppe" grinede Justin, og jeg grinede selv. Faktisk var det en underdrivelse. Af en eller anden grund begyndte jeg at græde af grin, og Justin hikkede efter vejret, og skreg endnu højere op, da jeg begyndte at rulle rundt på gulvet. Sådan lå vi længe. Ja. Justin var også faldet om på gulvet af grin. Til sidst gjorde det så ondt i mavemusklerne at jeg måtte tage mig til maven, og da jeg kiggede over på Justin lå han allerede i fosterstilling. "Du er simpelthen for meget" pev jeg af grin, og endelig stilnede det af.

Vi satte os op af skabslågene og trak vejret tungt og hurtigt. Ingen af os sagde noget, men vores skuldre var mast op af hinanden. Det samme var vores lår. "Rachel" mumlede Justin og jeg kiggede på ham med et smil. "Jeg tror at jeg er ved at fa" jeg afbrød ham ved at presse mine læber mod hans. Da jeg endelig trak mig fra ham satte jeg mig ved siden af ham. Ingen af os sagde noget hvilket ikke var underligt. Vi havde kysset før. Endda hedt, men der havde vi været stive. Det her havde betød noget helt andet der. Det her betød faktisk noget. Stille blev jeg mere og mere usikker og det blev endnu værre da Justin rejste sig, og rakte sin hånd ned til mig. Et lille stød gik igennem mig da mine fingre ramte hans hud. Da jeg fik ordentlig fat hjalp han mig op. "Undskyld det var... Hvad skal man sige? Lidt spontant" smågrinede jeg akavet, men da Justin trådte frem og maste sine læber mod mine forsvandt min usikkerhed.

Jeg lod hans tunge glide ind i min mund, og mens mærkede jeg Justins hænder nærme sig min røv. Da han begyndte at massere mærkede jeg min vejrtrækning stige. "Bare venner. Jaerh right" hørte jeg Monica sige med et smil over hele fjæset, i mit hoved. Jeg skubbede tanken væk og mærkede Justin smile i kysset og trak sig så fra mig. Vi stod nu med vores pander mod hinanden og trak vejret hurtigt. Justins hænder var også rykket op på mine hofter nu. "Undskyld det var... Hvad skal man sige? Lidt spontant" sagde Justin, og jeg trak mig fra ham med et grin. "Kæft man", og Justin grinede.

"Nå skal vi ikke få noget at æde ovenpå det" smilede Justin. Jeg nikkede bare og vendte mig mod køleskabet for at åbne det. Da jeg så æggene vendte jeg mig mod Justin og smilede stort. "Skal vi ikke lave pandekager!"
"Se det er derfor jeg invitererede dig med hjem. Det var jeg aldrig selv kommet på"
"Nej vi kan ikke alle være lige så kloge som mig vel" Jeg vendte mig igen mod køleskabet og tog æg og mælk ud. "Hvor har i sukkeret, salten og hvedemelen henne?" smilede jeg og vendte mig mod Justin. Han kiggede forbavset på mig. "Hvad? Kravler der en edderkop på mig?" spurgte jeg og han rystede på hovedet. "Hvordan kan du huske det i hovedet?" spurgte han. Jeg trak på skuldrene. "Har lavet det mange gange til Anders" mumlede jeg, og kiggede ned i gulvet.

Wow jeg savnede den dreng.

"Rachel er du okay?" spurgte Justin og lagde sin hånd på min skulder. "Jeg går lige på toilettet" smilede jeg svagt og Justin nikkede. "Jeg finder sukker, hvedemel og salt imens" sagde han med et svagt smil, da jeg forlod ham i køkkenet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...